Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flertal af danskerne: Politikerne bør følge deres egne holdninger

Hvad bør afgøre en politikers stemme, hvis vedkommende er uenig i sit partis holdning? Et flertal af danskerne mener, at politikerne skal lytte til deres egne holdninger - lige modsat de fleste politikere.

(ARKIV) Sådan så det ud, da der blev stemt i folketingssalen om Radiounderholdningsorkestret torsdag d. 4. december 2014. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2014)
(ARKIV) Sådan så det ud, da der blev stemt i folketingssalen om Radiounderholdningsorkestret torsdag d. 4. december 2014. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2014)

Det bør være politikernes egne holdninger, der afgør hvordan de stemmer i Folketingssalen. Det mener et flertal af danskerne. Pia Kjærsgaard (DF), der er Folketingets formand har ellers kaldt det en »parlamentarisk uskik«, når partier fritstiller sine medlemmer, eller politikere stemmer imod partilinjen.

»Det er en del af pakken, når man stiller op for et politisk parti, at man tilslutter sig partiets synspunkter. Det synes jeg faktisk, at man er forpligtet til overfor sig selv, over for ens kolleger og det parlamentariske system, som jo er vælgerne og folkestyret,« sagde Pia Kjærsgaard i et interview til Berlingske.

Men 65 procent af 1.192 repræsentativt udvalgte danskere mener, at folketingsmedlemmerne skal følge deres personlige holdninger og værdier, selv hvis de måtte stride med deres partis linje. Det viser forskning af lektor Helene Helboe Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet ifølge DJØFbladet.

Af artiklen fremgår det også, at syv ud af ti politikere vil følge deres partis linje, selv hvis det strider mod deres egne holdninger. Det tal baserer sig på et spørgeskema blandt Folketingets medlemmer, som 77 har svaret på.

Ifølge Asbjørn Skjæveland, parlamentsforsker ved Aalborg Universitet, er det meget sjældent, at der bliver stemt imod partilinjen i folketinget. Selv om der har været en række eksempler de senere år - senest med tildækningforbuddet, der endte med at koste socialdemokratiets Mette Gjerskov sit ordførerskab, da hun gik imod partilinjen, og borgerforslaget om et forbud mod omskæring, der allerede har splittet flere partier, inden det er kommet til afstemning i Folketingssalen - sker det kun få gange hvert år.

»Forskning har vist, at det kun er i cirka fem procent af afstemningerne i Folketinget, at bare et enkelt medlem går imod sit partis linje eller stemmer anderledes end sine partifæller,« forklarer Skjæveland. Han undersøgte emnet i perioden 2003-2008, og selv om han ikke har udført nyere undersøgelser, vurderer han, at tendensen er den samme i dag.

»Tallene lader til at være ret stabile. Det er forholdsvist usædvanligt, at nogen afviger fra partilinjen. Også i en international målestok er partidisciplinen i Danmark stærk,« lyder det videre fra Asbjørn Skjæveland.

Ifølge Grundlovens § 56 er »folketingsmedlemmerne ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.