Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Barometertjek

Flere vil stemme Radikale end ved valget

Opbakningen til Radikale Venstre er steget med 1,3 procentpoint og tre mandater siden Folketingetsvalget i 2015. Det viser Berlingske Barometer.

Martin Lidegaard (tv.), de Radikales formand Morten Østergaard (m) og Sofie Carsten Nielsen (th.).
Martin Lidegaard (tv.), de Radikales formand Morten Østergaard (m) og Sofie Carsten Nielsen (th.).

Morten Østergaard og co. har haft en »rædselsuge på Christiansborg«, som Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen udtrykker det i sin seneste analyse.

Da Østergaard udnævnte S, SF og DF til at udgøre et »rødbrunt kabinet«, blev udmeldingen mødt af skarp kritik fra flere sider og kaldt »desperat«,» historeløst« og »nok det dummeste, der er sagt« siden Poul Nyrup Rasmussens berømte og berygtede udtalelse om, at DF aldrig ville blive stuerent.

Østergaards kommentar var en reaktion på Socialdemokratiets historiske brud med de seneste 25 års partipolitiske tradition, da Mette Frederiksen meddelte, at partiet vil danne regering uden deltagelse fra De Radikale efter næste folketingsvalg.

Radikal fremgang siden valget

I lyset af den forgangne uges stormvejr for de radikale vil ugens barometertjek dykke ned i de seneste meningsmålinger og se på, hvordan det står til med vælgeropbakningen til partiet.

Var der folketingsvalg i dag, ville Radikale Venstre få cirka 5,9 procent af stemmerne, svarende til 11 af de 179 folketingsmandater. Det gør partiet til det femtestørste af Folketingets i alt 11 partier.

Det viser Berlingske Barometer, der er vores vægtede gennemsnit af den seneste måneds politiske meningsmålinger.

Vælgeropbakningen til Morten Østergaard og co. er steget statistisk signifikant siden det seneste folketingsvalg i juni 2015, hvor 4,6 procent af danskerne satte deres kryds ved liste B.

Det svarer til, at de radikale har hentet tre mandater hjem i løbet af de tre år, hvor blå blok har siddet på regeringsmagten.

Berlingske Barometer, 18. juni 2015 og 11. juni 2018.
Berlingske Barometer, 18. juni 2015 og 11. juni 2018.

En fremtidig rød regering?

Fordelingen mellem blokkene er ligeledes i rødt favør. Berlingske Barometer viser, at rød blok ville få 50,8 procent af de danske vælgeres opbakning, mens 49,3 procent af danskerne ville sætte deres kryds ved et blåt parti, såfremt der var valg i dag.

Forskellen på vælgertilslutningen til de to blokke er imidlertid så lille, at den ikke er statistisk signifikant. Ugens Barometertjek kan derfor ikke give et bud på, om regeringen eller oppositionen ville løbe med sejren ved et folketingsvalg.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen skal senest udskrive valg i juni 2019, så han har endnu et år til at vinde vælgerne tilbage til den blå blok.

Berlingske Barometer viser et gennemsnit af de politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort inden for de seneste 31 dage. En avanceret model ligger til grund for beregningen. Blandt andet tillægges nyere målinger mere vægt end ældre og de enkelte institutter vægtes efter deres måde at indsamle data på. Gå selv på opdagelse i Berlingske Barometers mange data her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.