Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere uddannelser i provinsen nærer håb om permanent vækst

Dansk Industri vurderer, at de unge vil blive boende i provinsen efter færdiggjort uddannelse.

Det kommer virksomhederne rundt om i Danmark til gode, at regeringen i sin nye udflytningsplan lægger op til, at der skal være flere uddannelsesmuligheder i provinsen, mener Dansk Industri. Scanpix/Brian Bergmann
Det kommer virksomhederne rundt om i Danmark til gode, at regeringen i sin nye udflytningsplan lægger op til, at der skal være flere uddannelsesmuligheder i provinsen, mener Dansk Industri. Scanpix/Brian Bergmann

Det kommer virksomhederne rundt om i Danmark til gode, at regeringen i sin nye udflytningsplan lægger op til, at der skal være flere uddannelsesmuligheder i provinsen.

Det mener Dansk Industri.

»Vi synes, at det er en rigtig god idé. Det er ganske svært for virksomhederne at skaffe arbejdskraft rigtig mange steder i landet,« siger underdirektør Charlotte Rønhof.

Hos Dansk Industri regner man med, at de nye uddannelsesmuligheder betyder, at flere vil bosætte sig i områderne, når de er færdige med at studere.

»Regeringen præsenterer onsdag etape to af udflytningen af statslige arbejdspladser, »Bedre Balance ll«. I den forbindelse bliver mellem 500 og 1000 nye uddannelsespladser også spredt ud over danmarkskortet.«

Erhvervsakademiuddannelser er en blanding af kortere og mellemlange videregående uddannelser inden for områder som byggeri, design, it og økonomi.

Det er i alt ti byer, der får glæde af de nye uddannelsesmuligheder. Hvorvidt det er nok, kan Charlotte Rønhof endnu ikke give et endegyldigt svar på.

»Så langt er vi slet ikke nået. Det kræver en lidt dybere analyse fra vores side, men vi synes, at det her ser rigtig godt ud som et første skridt på vejen,« siger hun.

Ifølge minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) skal planerne give et kompetenceløft til hele landet.

»For regeringen handler det om at få uddannelsespladserne tættere på de unge for at bringe Danmark i bedre balance,« sagde hun tirsdag til DR Nyheder.

Regeringen fremlægger den samlede plan onsdag klokken 13.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.