Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere partier klar til at lade valg afgøre adgangskrav

Lykkes det ikke at blive enige om et karakterkrav på gymnasierne, er flere partier i forligskredsen åbne over for at tage adgangskravet helt ud af forhandlingerne og lade et kommende valg afgøre, om det skal være 02 eller 4.

Kan partierne ikke blive enige om et karakterkrav på gymnasierne, er SF, de Konservative og de Radikale åbne over for at tage adgangskravet helt ud af forhandlingerne. Dermed skal flertallet efter et valg afgøre, om det skal være 02, 4 eller noget helt tredje.
Kan partierne ikke blive enige om et karakterkrav på gymnasierne, er SF, de Konservative og de Radikale åbne over for at tage adgangskravet helt ud af forhandlingerne. Dermed skal flertallet efter et valg afgøre, om det skal være 02, 4 eller noget helt tredje.

Tidligt tirsdag morgen byder undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) Folketingets partier på morgenmad i Undervisningsministeriet, når forhandlingerne om en ny gymnasiereform officielt går i gang.

Det har længe stået klart, at spørgsmålet om adgangskrav på gymnasierne bliver et af de mest afgørende stridspunkter og en af de største forhindringer for, hvorvidt det lykkes regeringen at lande en bred aftale om fremtidens gymnasium. De røde partier står fast på 02, regeringen og de Konservative har spillet ud med 4, mens Dansk Folkeparti foreslår 6.

Parterne står dermed langt fra hinanden, inden forhandlingerne går i gang. Men nu erklærer flere af forligspartierne sig åbne over for en model, der kan sikre en aftale om reformen, selv om det ikke lykkes at nå til enighed om et adgangskrav.

Kan partierne på ingen måde blive enige om, hvad karakterkravet til gymnasiet skal være, kan det være en mulighed at tage den del helt ud af forhandlingerne og i stedet lade et kommende valg afgøre, om det skal være 02, 4 eller noget helt tredje, lyder det nu fra både SF, de Radikale og de Konservative.

Fronterne trukket hårdt op

De tre forligspartier understreger, at modellen ikke er et mål i sig selv. Men hvis karakterkravet spænder ben for, at der kan landes en aftale, kan det være en løsning at fjerne adgangskravet helt fra den samlede reform.

På den måde kan partierne indgå en aftale om resten af reformen, mens det så vil være op til flertallet efter et valg at bestemme, hvad folkeskoleeleverne skal have i gennemsnit for at komme ind på gymnasiet.

»Jeg synes, at fronterne er trukket rimelig hårdt op omkring karakterkravet, og derfor ser jeg det som en reel mulighed, at vi tager den del ud. Jeg ser selvfølgelig gerne et bredt forlig, men hvis det skal lykkes, er vi nødt til at finde en løsning. Og det kan være at lade et valg afgøre, hvad adgangskravet skal være,« siger SFs undervisningsordfører, Jacob Mark.

I dansk politik er der tradition for brede forlig på uddannelsesområdet, så skiftende flertal ikke bare kan ændre reglerne, hver gang regeringsmagten skifter hænder.

På gymnasieområdet består forligskredsen af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, de Radikale, SF og de Konservative, og det betyder, at alle seks partier skal blive enige om en ny reform – ellers kan den først træde i kraft efter et valg. Resten af Folketingets partier er også inviteret med til forhandlingerne.

Hvis I indgår en bred aftale om de store elementer i gymnasiereformen, men lader adgangskravet stå alene, risikerer I så ikke, at det bliver ændret, hver eneste gang der kommer et nyt flertal i Folketinget?

»Jo, det er en risiko, og det er derfor, det er vigtigt med brede forlig om uddannelsespolitikken. Men lige nu ser jeg striden om adgangskravet som en gordisk knude, og det er vi nødt til at finde en løsning på,« siger Jacob Mark.

Alt eller ingenting

De Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado, understreger ligesom SFs ordfører, at hun også helst ser en bred aftale om alle dele af gymnasiereformen, men hun erklærer sig ligeledes klar til at tage adgangskravet ud.

»Det er helt sikkert en mulighed, som jeg er åben over for. Hvis vi kan finde hinanden på alle de andre punkter, ville jeg synes, det var rigtig ærgerligt, hvis det blev alt eller ingenting, fordi det hele er koblet op på, om vi kan blive enige om et adgangskrav. Så kan det være en idé at splitte det op,« siger Mai Mercado.

Hun ser helst, at adgangskravet bliver det allerførste punkt, der diskuteres under forhandlingerne, så det hurtigt kan afklares, om det kan lykkes at nå til enighed eller ej.

»Hvis adgangskravet gemmes til sidst, kan jeg være rigtig bange for, at de røde partier vil sidde og kræve alt muligt, fordi de så kan lokke ministeren med, at de overvejer at give sig på adgangskravet. Og så er jeg bange for, at ministeren på den måde vil ende med at give køb på nogle af de punkter i reformen, der er afgørende for os, som f.eks. at det fortsat sikres, at gymnasiet er alment dannende,« siger Mai Mercado.

Genganger fra sidste år

For et år siden forsøgte den daværende SR-regering at lande en gymnasiereform, men forhandlingerne kuldsejlede, da det stod klart, at det ikke kunne lade sig gøre at blive enige om en aftale inden et folketingsvalg.

Undervisningsordfører Lotte Rod (R) fortæller, at Socialdemokraterne og de Radikale i håbet om at lande en aftale om resten af reformen under sidste års forhandlinger tilbød de borgerlige partier netop modellen med at tage adgangskravet ud af aftalen og i stedet lade det til enhver tid siddende flertal fastsætte karakterkravet. Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative endte dog med at afvise forslaget.

Nu sidder en ny regering for bordenden i forhandlingslokalet, og de Radikale er stadig åbne over for modellen, understreger Lotte Rod.

»Vores ønske er, at vi finder et fælles fodslag, for reformen handler om meget andet end adgangskrav. Men hvis vi kan blive enige om alt det andet, og det kun er karakterkravet, der skiller os ad, er vi åbne over for at tage den del ud,« siger den radikale ordfører, der også erkender at »faren« ved den model er, at man risikerer, at adgangskravet bliver rullet frem og tilbage.

Ligner finten med lektiecaféerne

Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Marie Krarup, vil ikke forholde sig til, om det kan give mening at lade et valg afgøre adgangskravet, hvis partierne ikke bliver enige, men hun understreger, at hun går »konstruktivt« til forhandlingerne.

Også Socialdemokraterne er forsigtige med at lægge sig fast på noget, inden forhandlingerne går i gang. Tilbage i 2013 benyttede partiet, der dengang sad i regering, sig ellers af en lignende model under forhandlingerne om folkeskolereformen. Her blev kravet om obligatoriske lektiecaféer nemlig udskudt til efter valget, til gengæld for at de Konservative gik med i den samlede aftale.

»Nu må vi se, hvad ministeren kommer med. Jeg vil ikke på forhånd sige noget om, hvordan vi skal forhandle. Jeg kan bare sige, at vi vil kæmpe rigtig hårdt for et adgangskrav på 02, der matcher det på erhvervsuddannelserne. Gymnasiet skal ikke kun være for eliten,« siger undervisningsordfører Annette Lind (S).

Venstre: Vi rækker hånden frem

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby vil ikke kommentere udmeldingen fra de tre forligspartier inden forhandlingerne, men Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, understreger, at »alle modeller er velkomne«.

Regeringen har i sit udspil til gymnasiereformen lagt op til, at adgangskravet først indføres i skoleåret 2019/2020 for at give de unge en chance for at give landets unge et varsel. Men det betyder også, at det i så fald først vil træde i kraft efter et valg, og det har fået flere til at spekulere i, om det er et bevidst træk fra regeringens side.

Til det siger Anni Matthiesen:

»Når vi foreslår en indfasning, er det for det første for at give de unge en chance for at indstille sig på, hvad der venter dem i fremtiden. Men det skal også ses som, at vi rækker en hånd frem, så vi kan få en aftale.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.