Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere og flere V-medlemmer vil af med Løkke

Folketingskandidat og tidligere formand for Venstres Ungdom, Morten Dahlin, ønsker, at Lars Løkke Rasmussen forlader posten til fordel for næstformand Kristian Jensen. Og også i folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen trækker støtten til formanden.

Morten Dahlin, folketingskandidat og tidligere VU-formand ser Løkke forlade formandsposten.
Morten Dahlin, folketingskandidat og tidligere VU-formand ser Løkke forlade formandsposten.

Endnu et Venstre-medlem medler sig i koret af Løkke-kritikere, der blandt andet dækker over nuværende folketingsmedlemmer og Venstre-kommuneforeninger.

Denne gang er det tidligere formand for Venstres Ungdom og folketingskandidat i Slagelse, Morten Dahlin, der trækker sin støtte til Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.

»Det er på tide, at vi samler partiet, og en anden person end Lars Løkke Rasmussen skal gøre det. Vi skal fokusere på at kæmpe mod de røde, i stedet for at kæmpe mod os selv,« siger Morten Dahlin til Berlingske.

Folketingskandidaten fastslår, at sagerne om formanden, der gentagne gange har fyldt medierne, stjæler opmærksomheden.

»Der er sager, der står i vejen for Venstres ellers fornuftige politik, og de sager er knyttet til Lars Løkke Rasmussen,« siger han.

I stedet for Lars Løkke Rasmussen ønsker Morten Dahlin, at nuværende næstformand Kristian Jensen fremover skal lede partiet.

»Kristian har alle de kvaliteter, som en formand og en statsminister skal have. Han er tillidsvækkende, ordenlig og har et meget skarpt politisk boldøje. Kristian Jensen er den helt rigtige til at lede Venstre og ikke mindst at være statsminister i Danmark,« siger Morten Dahlin.

Mandag meddelte folketingsmedlemmerne Birthe Rønn Hornbech, Preben Bang Henriksen og Kim Andersen, at de ikke længere støtter formanden, og også Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, har tirsdag meddelt, at han trækker støtten og i stedet peger på Kristian Jensen.

»Nu skal politiken tilbage i hovedsædet. Danmark har brug for Venstres politik, og det kan vi kun få uden Lars Løkke Rasmussen«, siger Kristian Pihl Lorentzen til Tv MidtVest.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.