Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere dødsulykker på job bekymrer minister

Troels Lund Poulsen vil til bunds i, hvorfor antallet af arbejdsulykker med dødelig udgang er steget.

Flere personer mistede livet, imens de var på arbejde i 2016 end i 2015. Det vil Troels Lund Poulsen have gjort noget ved.
Flere personer mistede livet, imens de var på arbejde i 2016 end i 2015. Det vil Troels Lund Poulsen have gjort noget ved.

I 2016 mistede 33 personer livet i en arbejdsulykke. Dermed steg antallet af dødsulykker i forhold til 2015, hvor 27 mistede livet på job.

Og udviklingen bekymrer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

»At folk bliver slået ihjel, når de arbejder, er selvfølgelig en katastrofe. Det skal vi gøre alt for at forhindre,« siger han.

Tallene for det stigende antal dødsulykker har været fremme før, idet avisen.dk tilbage i april fik aktindsigt i tallene fra Arbejdstilsynet.

Dengang kom det også frem, at det særligt er i landbruget, at der er problemer. 11 ud af de 33 dødsulykker skete i landbruget. Det har derfor ministerens særlige bevågenhed.

»Vi er i gang med at gennemgå de sidste halvandet års dødsulykker inden for landbruget for at se på mønstret,« siger Troels Lund Poulsen.

»Er det for eksempel fritidslandmænd, der bliver omfattet af dødsulykker? Eller har det med landmandens alder at gøre? Det vil have en betydning for rådgivningen og den måde, man skal arbejde med landbrugsbranchen på.«

Ministeren vil både sætte ind med rådgivning og målrettet tilsyn, forklarer han.

»Det er min ambition, at vi i 2017 skal under de 33 dødsulykker. Men omvendt må vi også sige, at tilbage i 2012 lå vi med 40 dødsulykker om året.«

»Og hvis vi går endnu længere tilbage, til 1990'erne, var vi oppe på omkring 80 om året. Så vi har heldigvis gjort meget for at nedbringe antallet af dødsulykker.«

»Men jeg mener godt, at man kan komme lavere ned på et mere acceptabelt niveau,« siger Troels Lund Poulsen.

Avisen.dk beskrev i april nogle af ulykkerne inden for landbruget i 2016. Blandt andet blev en ældre landmand trampet ihjel af en ko. Og en medarbejder på en kvæggård faldt ned i en ajlebeholder og blev kvalt.

Mens en landbrugsvikar på en svinegård døde i en vådfodertank, fordi en anden medarbejder ved en fejl kom til tænde den, mens han var nede i den.

I to andre ulykker blev de dræbte ifølge avisen.dk klemt af henholdsvis en motorbør og en fodervogn.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.