Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Firma fik kommunale millioner for pleje af døde borgere

13,4 millioner kroner blev udbetalt til plejefirmaet for ydelser, firmaet slet ikke havde givet.

Arkivfoto: »Jeg har ikke tidligere oplevet så store problemer,« siger Mikkel Damgaard, centerchef for social- og sundhedsområdet i kommune, til mediet.
Arkivfoto: »Jeg har ikke tidligere oplevet så store problemer,« siger Mikkel Damgaard, centerchef for social- og sundhedsområdet i kommune, til mediet.

I en periode på to år har plejefirmaet Attendo modtaget penge af Gribskov Kommune på et tilsyneladende noget tvivlsomt grundlag.

Ifølge Ugeposten Gribskov har Attendo blandt andet fået et stort millionbeløb for at hjælpe ældre i Gribskov, der ikke længere var i live.

»Jeg har ikke tidligere oplevet så store problemer,« siger Mikkel Damgaard, centerchef for social- og sundhedsområdet i kommune, til mediet.

Ugeposten Gribskov har fået aktindsigt i en række dokumenter fra kommunen.

Her fremgår det, at man i kommunen har lavet en såkaldt fakturakontrol over de regninger, man i de senere år har betalt til Attendo.

Det vil sige, at man altså har kontrolleret, om Attendo rent faktisk har leveret de ydelser, som de har sendt regninger for.

Og her bliver det hurtigt tydeligt, at Attendo ikke har holdt sig tilbage, når det kommer til at sende regninger til Gribskov Kommune.

Det viser sig ifølge mediet, at Attendo på bare to år har fået over 13,4 millioner kroner for opgaver, firmaet aldrig har udført.

Desuden skriver Ugeposten Gribskov, at Attendo også har fået betaling i sager, hvor Attendo hævder, at personalet er kommet og har hjulpet en borger i hjemmet.

Det har dog vist sig, at den pågældende person var indlagt på et hospital og slet ikke var derhjemme.

Centerchef Mikkel Damgaard fra kommunen siger til mediet, at hele sagen bare skyldes "usikre arbejdsgange hos Attendo".

»Det her er meget utilfredsstillende og rigtig ærgerligt. Det er ikke noget, vi er stolte over kan ske,« siger han.

Han tilføjer, at kommunen har fået alle 13,4 millioner kroner retur.

Attendo oplyser tirsdag aften til Ritzau, at man ikke har mulighed for at udtale sig før onsdag morgen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.