Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fire flygtninge i job giver gevinst på en million

Samfundet får en økonomisk gevinst på en million kroner, når fire flygtninge kommer i arbejde.

ARKIVFOTO 2012 af Jørn Neergaard Larsen. Potentialet ved at få flygtninge flyttet over i job er enorm, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.
ARKIVFOTO 2012 af Jørn Neergaard Larsen. Potentialet ved at få flygtninge flyttet over i job er enorm, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

En million kroner.

Så stor er gevinsten for samfundet, når fire flygtninge kommer i arbejde, viser tal for Beskæftigelsesministeriet, skriver Jyllands-Posten.

En flygtning i arbejde betyder en nettogevinst på cirka 230.000 kroner, mens samfundet også sparer på blandt andet boligstøtte og tilskud til børnepasning.

Alene i 2016 ventes det, at cirka 20.100 nytilkomne flygtninge i den erhvervsaktive alder begynder at få den offentlige integrationsydelse.

Derfor er potentialet ved at få flygtninge flyttet over i job enorm, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V):

- De seneste årtiers forsøg på at få flygtninge i arbejde har været katastrofalt ringe, siger beskæftigelsesministeren til Jyllands-Posten.

- Hvis ikke det lykkes nu, står vi med en akut trussel for velfærdssamfundet, for Danmarks økonomi og sammenhængskraft afhænger af, at vi finder nye veje til at få flygtningene ind på arbejdsmarkedet, siger han.

Tallene fra ministeriet viser, at hvis en flygtning kommer i arbejde, sparer det danske samfund 110.000 kroner i integrationsydelse og udgifter til aktivering samt i et vist omfang til boligstøtte og tilskud til børnepasning.

Samtidig vokser indtægterne til samfundet med 119.000 kroner i øgede indbetalinger i skat, moms og afgifter.

Opgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet kommer få dage før, at arbejdsmarkedets parter mødes til trepartsforhandlinger, og inden regeringen kommer med sit bebudede integrationsudspil.

Hvis det ikke lykkes at få de tusindvis af flygtninge i arbejde, vil det ifølge Jørn Neergaard Larsen blive "en akut trussel for velfærdssamfundet".

Regeringens udspil til en reform af integrationsindsatsen ventes inden for de næste to uger.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.