Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Finn Rudaizky går til ombudsmanden for at blive valgbar

I maj erklærede Valgbarhedsnævnet, at Finn Rudaizky (DF) ikke var valgbar. Nu klager han til ombudsmanden.

Se mere
Lokalpolitikeren Finn Rudaizky (DF) klager nu til Folketingets Ombudsmand. Han mener ikke, at Valgbarhedsnævnet er kommet med en egentlig begrundelse for, at han ikke længere er valgbar. Scanpix/Kristian Juul Pedersen/arkiv
Lokalpolitikeren Finn Rudaizky (DF) klager nu til Folketingets Ombudsmand. Han mener ikke, at Valgbarhedsnævnet er kommet med en egentlig begrundelse for, at han ikke længere er valgbar. Scanpix/Kristian Juul Pedersen/arkiv

Dansk Folkeparti-politikeren Finn Rudaizky går nu til Folketingets Ombudsmand.

Det sker, efter at Valgbarhedsnævnet i maj erklærede, at han ikke længere er valgbar til Borgerrepræsentationen i København eller Region Hovedstaden.

Det skriver den københavnske lokalavis Havnefronten.

Valgbarhedsnævnet traf sin afgørelse, efter at Rudaizky blev idømt en bøde på 10.000 kroner for at lække fortrolige oplysninger.

Det skete i sagen om terrorangrebet på Krudttønden og Synagogen, hvor Rudaizky fodrede pressen med oplysninger om gerningsmanden, Omar El-Hussein.

Men politikeren mener ikke, at Valgbarhedsnævnets afgørelse lever op til lovens intentioner eller bogstav.

»I afgørelsen fra Valgbarhedsnævnet er der citeret fra byrettens afgørelse. Det afsluttes med, at jeg derfor ikke er valgbar,« siger Rudaizky til Havnefronten.

»Nævnet kunne have citeret samme tekst fra byrettens afgørelse og konkluderet, at jeg fortsat er valgbar. Derfor går jeg nu til Ombudsmanden,« fortsætter han.

Han mener ikke, at Valgbarhedsnævnet har givet en egentlig begrundelse for sin beslutning. Og dermed har han ikke haft mulighed for at vurdere, om afgørelsen er rigtig.

Allerede da Valgbarhedsnævnet traf sin afgørelse, fortalte politikeren, at han agter at stille op til efterårets valg til kommuner og regioner.

74-årige Finn Rudaizky var formand for det Mosaiske Trossamfund fra 1979 til 1982.

Han har siden 2008 repræsenteret Dansk Folkeparti i Københavns Borgerrepræsentation efter at have været socialdemokrat i en lang årrække.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.