Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Finansminister: Vi tager damp af økonomien næste år

Danmark er på vej i en højkonjunktur. Økonomien kan hurtigt koge over, advarer Nationalbanken.

Finansminister Kristian Jensen (V) forsikrer, at regeringen følger spørgsmålet om overophedning meget, meget tæt.
Finansminister Kristian Jensen (V) forsikrer, at regeringen følger spørgsmålet om overophedning meget, meget tæt.

Efter der i årevis har stået krise, lav produktivitet og sløj vækst i de økonomiske prognoser, går det nu så godt i Danmark, at økonomien er på vej ind i en højkonjunktur.

Faktisk går det så godt, at nationalbankdirektør Lars Rohde advarer om, at økonomien risikerer at blive overophedet. Politikerne må være forberedt på at stramme op, lyder det.

Finansminister Kristian Jensen (V) forsikrer, at regeringen følger spørgsmålet om overophedning meget, meget tæt.

»Derfor er vores finanspolitik også opstrammende,« fastslår han.

Han påpeger dog også, at Nationalbanken vurderer, at risikoen for overophedning er mindre end i årene op til finanskrisen.

»Vi er bedre rustet, og vi har en finanslov som er med til at trække aktivitet ud af dansk økonomi,« siger Kristian Jensen.

»Derfor er vi bedre forberedt, end man var op gennem 00'erne. Dengang så man et flertal på Christiansborg presse den daværende VK-regering til at bruge flere penge, end den havde lagt op til.«

Overophedning er en betegnelse for, at efterspørgslen i en økonomi stiger så kraftigt, at den eksisterende produktionskapacitet ikke kan følge med. For eksempel vil der blive mangel på arbejdskraft.

Det kan igen føre til, at lønninger og priser stiger voldsomt. Dermed kan et lands konkurrenceevne over for udlandet forringes.

Det er altså det, regeringen gerne skal styre udenom i en tid, hvor økonomien går godt. Kristian Jensen henviser til, at regeringen og kommunerne arbejder på at få flere flygtninge i arbejde.

Samtidig håber regeringen, at den kan få gennemført en reform, der sænker skatten på arbejde. Det skal også få flere til at arbejde mere. Det vil dog formentlig først få effekt på lidt længere sigt.

»Vores finanslov tager lidt kraft ud af økonomien. I stedet for at puste til ilden, dæmper den aktiviteten. Men jeg vil allerhelst have, at vi kan få mere aktivitet og flere i beskæftigelse,« siger Kristian Jensen.

Tidligere har regeringer grebet ind mod overophedning i økonomien ved at hæve skatter og afgifter. Ifølge Kristian Jensen handler det denne gang om ikke at lade det offentlige forbrug stige for meget.

Også den liberale tænketank Cepos ser en risiko for mangel på arbejdskraft. Derfor bør Folketinget reformere dagpenge og efterløn, lyder opfordringen fra cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Skattestigninger skal politikerne derimod holde sig fra, mener han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.