Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Finansminister: Derfor vil vi sænke skatten

Det økonomiske opsving skal sikres ved at få flere i arbejde. Derfor vil regeringen sænke skatten, lyder det.

Se mere
Det økonomiske opsving skal sikres ved at få flere i arbejde. Derfor vil regeringen sænke skatten, lyder det.
Det økonomiske opsving skal sikres ved at få flere i arbejde. Derfor vil regeringen sænke skatten, lyder det.

Opsvinget i dansk økonomi skal fortsætte, derfor vil regeringen sænke skatten.

Sådan lyder det fra finansminister Kristian Jensen (V) om skatteudspillet, som regeringen har præsenteret tirsdag formiddag.

»Det opsving, vi er i gang med nu, skal have flyvehøjde og flyvelængde, og flere skal have gavn af det.«

»Derfor har vi et skatteudspil, hvor vi sætter skatten ned på arbejde ved at øge beskæftigelsesfradraget og sikre, at der kommer nyt jobfradrag til de mennesker, der er i arbejde,« siger ministeren i en video på regeringen.dk.

Det skal betale sig at arbejde. Og derfor skal mennesker, som arbejder, kunne mærke en forskel i forhold til ikke at være på arbejde, lyder det fra ministeren.

»Derfor skal skatten på arbejde ned,« siger han.

Regeringen ønsker at skabe mere arbejdskraft, og her fremlægger Kristian Jensen fem veje, som skal styrke beskæftigelsen i Danmark.

De fem veje lyder: Tidligere ind på arbejdsmarkedet, færre på offentlig forsørgelse, få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet, øge arbejdstiden og rekruttere internationale medarbejdere.

»Der er ingen tvivl om, at skat har indflydelse på alle fem elementer,« siger finansministeren.

»Men det her udspil har mest af alt en indflydelse på, at vi skal have færre på offentlig forsørgelse. Og vi skal have flere til at vælge at blive lidt længere på arbejdsmarkedet og sikre det opsving, vi har,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.