Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fem skarpe til kulturministeren om dopingindsats

Kulturminister Mette Bock (LA) vil styrke den internationale indsats mod doping med fem initiativer.

Se mere
Kulturminister Mette Bock (LA)
Kulturminister Mette Bock (LA)

Kulturminister Mette Bock (LA) har fredag fremlagt fem initiativer, der skal styrke den internationale kamp mod doping.

Et af initiativer er, at hele lande skal kunne udelukkes fra sportsbegivenheder, hvis sagen er grel nok.

Risikerer dine forslag ikke at strande, fordi der ikke er opbakning internationalt fra lande, der gerne vil undsige sig strammere regler.

»Jeg tror faktisk, at tiden er ved at være moden. Mange lærte af hvad vi så i Rusland-skandalen sidste år. Vi kan ikke længere tale rundt om det. Nu er vi nødt til at adresse tingene meget tydeligt. I hvert fald skal vi fra dansk side gøre alt, hvad vi kan for at presse på.«

Nogen frygter, at man altid vil halte efter, fordi der er prestige og penge i at udvikle medikamenter hurtigere, end man kan spore dem. Vil man ikke altid halte efter?

»Det kan vi ikke udelukke. Hvis man kigger på det historisk, kan man se, at der hele tiden er udviklet nye måder at snyde på. Vi kan ikke gøre andet end det bedste, vi kan, for at komme efter det.«

»Nye testmetoder, hvor man er begyndt at teste flere år efter en konkurrence, er et tydeligt signal til atleterne og især til idrætsforbund og lande om, at selv om vi lige nu ikke kan afsløre tingene, så udvikler vi hele tiden nye metoder.«

Kan det på sigt batte noget, eller er det en evig kamp?

»Det er en evig kamp, men ambitionen er, at vi skal få bugt med det. Kampen bliver ved med at være der. Jeg er jo heller ikke urealistisk. Vi vil blive ved med at skulle kæmpe for det her.«

»Det handler om integritet, prestige og opbakning til sporten generelt. Derfor er vi nødt til at tage kampen.«

I helt grelle tilfælde skal man kunne udelukke lande og idrætsorganisationer. Du nævner selv Rusland. Med hvad der tidligere er sket, skulle Rusland så være udelukket?

»Jeg er ikke helt inde i den konkrete sag, men det skal være muligt at udelukke lande. Det, der skete omkring Rusland, er helt uacceptabelt.«

»Det er helt klart, vi kan ikke have stater, som går ind med åbne øjne og gør sådan noget. Det må helt klart sanktioneres med udelukkelse.«

»Det er tilfælde på det niveau. Hvis en stat med åbne øjne bakker op om snyd, så mener jeg, at man skal tale om udelukkelse.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.