Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Familie fik 327.000 kroner i socialhjælp, efter de var rejst

Kontrol i Odense Kommune stoppede 327.656 kroner i socialhjælp til udrejst afrikansk familie med mange børn.

Fra 2009 bad Skat borgere angive naboer eller bekendte for sort arbejde eller socialt bedrageri uden at notere angiverens navn. Men det fandt Folketingets Ombudsmand ulovligt. Nu har Odense Kommune stoppet sociale ydelser for 327.000 kroner til en afrikansk familie, som har forladt Danmark. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Fra 2009 bad Skat borgere angive naboer eller bekendte for sort arbejde eller socialt bedrageri uden at notere angiverens navn. Men det fandt Folketingets Ombudsmand ulovligt. Nu har Odense Kommune stoppet sociale ydelser for 327.000 kroner til en afrikansk familie, som har forladt Danmark. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

København. Odense Kommune har kradset 1,6 millioner kroner ind fra udrejste personer, som i 2017 fik sociale ydelser. Det skriver tv2.dk.

Odense Kommunes kontrolgruppe mere end fordoblede gevinsten fra 730.000 kroner i 2016. Kontrolgruppen søger systematisk borgere, som stadig forsørges af det offentlige, selv om de har forladt landet.

I juni 2017 advarede kommunens skoleforvaltning om, at flere søskende fra en familie ikke kom i skole. Forvaltningen mistænkte familien for at være udrejst.

Familien modtog årligt 327.656 kroner i offentlige ydelser.

Familien fik integrationsydelse (12.211 kroner om måneden), friplads til børn (3.710 kroner om måneden), børnecheck (16.776 kroner i kvartalet), børnetilskud (9.722 kroner i kvartalet) og boligstøtte (2.551 kroner om måneden).

Familien er flyttet tilbage til sit afrikanske hjemland. Kommunen har tavshedspligt og må ikke oplyse landet og familiens antal børn.

Afdelingsleder Jesper Suhr Thomsen fra Odense Kommunes kontrolgruppe mener, at kommunen er blevet bedre til at opdage social snyd.

»Vi kan ikke gå og banke på døre og overvåge personer og familier. Men vi er igennem en kulturændring i kommunen, så vi selv er mere opmærksomme på det her og kommer det til livs,« siger Jesper Suhr Thomsen.

Odense er ikke den eneste kommune, som henter penge ind.

I efteråret udgav Kommunernes Landsforening en effektmåling af kontrollen. I 2016 fandt kommunerne 31 millioner kroner fra udrejste borgere og 38 millioner kroner i 2017.

KLs chefkonsulent Annie Bekke Kjær forklarer, at Udbetaling Danmark har aftaler med udenlandske myndigheder, som giver oplysninger om borgere.

Udbetaling Danmarks udlandsenhed fik i 2017 173 henvendelser fra kommunerne mod 56 i 2016.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.