Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

10 år, 10 valg: Sådan har S klaret sig med Thorning som formand

Det siges ofte, at Socialdemokraterne er gået tilbage ved alle valg, hvor Helle Thorning-Schmidt (S) har været formand. Men det passer ikke helt.

ARKIVFOTO 2011 Helle Thorning Schmidt på talerstolen ved Socialdemokraternes valgaften på Vega torsdag 15. september 2011. (Foto: Erik Refner/Scanpix 2015)
ARKIVFOTO 2011 Helle Thorning Schmidt på talerstolen ved Socialdemokraternes valgaften på Vega torsdag 15. september 2011. (Foto: Erik Refner/Scanpix 2015)

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) havde søndag 10 års jubilæum som partiformand for Socialdemokraterne, hvilket blev omtalt vidt og bredt.

Flere steder blev det nævnt, at Socialdemokraterne er gået tilbage ved alle valg, hvor Thorning har stået i spidsen for partiet.

Hos Ekstra Bladet konkluderede Hans Engell, at »alle de valg, hun har stået i spidsen for, har Socialdemokratiet tabt«.

Information konstaterede i sit portræt af statsministeren, at »faktisk er det aldrig lykkes for Helle Thorning-Schmidt at sikre Socialdemokraterne fremgang ved et eneste valg, hvor hun har været formand.

»Det gælder både folketingsvalg, kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet,« skrev avisen.

Også BT skrev, at »hun er gået tilbage ved alle otte valg, hun har stået i spidsen for – folketingsvalg, kommunalvalg og valg til EU-Parlamentet«.

Men det er faktisk ikke helt korrekt.

Fremgang kort efter formandsskifte

Thorning blev formand i april 2005, og få måneder senere - den 15. november 2005 - skulle danskerne vælge politikere til de fem nye regioner og 98 kommuner. Ser man på Socialdemokraternes andel af stemmerne, blev det til en fremgang for partiet på hhv. 1,9 procentpoint i byrådene og 1,7 procentpoint på det regionale plan.

Lige siden har Socialdemokraterne mistet stemmer fra det ene valg til det næste.

Tæller man valg til kommuner og regioner selvstændigt, selvom de falder samtidigt, er Socialdemokraterne med andre ord gået tilbage ved otte valg med Thorning i spidsen.

Herunder kan du dykke ned i Socialdemokraternes stemmetal i de enkelte år. Før musen hen over grafen for at se de specifikke procentsatser - eller fingeren hvis du læser med fra mobil eller tablet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.