Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FAKTA: Sådan fungerer integrationsydelsen

Fredag er 21.000 kommet på regeringens integrationsydelse, der ligger under den tidligere fattigdomsgrænse.

21.000 - heraf størstedelen flygtninge - skal til at leve for langt færre penge, når de fredag kommer på regeringens såkaldte integrationsydelse. Arkivfoto. Scanpix/Linda Kastrup
21.000 - heraf størstedelen flygtninge - skal til at leve for langt færre penge, når de fredag kommer på regeringens såkaldte integrationsydelse. Arkivfoto. Scanpix/Linda Kastrup

København. 21.000 borgere - hovedsageligt flygtninge - er fredag kommet på regeringens såkaldte integrationsydelse. Det skriver Jyllands-Posten.

Dermed ryger de samtidig under den tidligere SR-regerings fattigdomsgrænse. Grænsen blev indført i 2013, men er siden blevet afskaffet af V-regeringen.

Her er integrationsydelsen i hovedtræk:

* Ydelsen har til formål at gøre Danmark til et mindre attraktivt land for asylansøgere. Aftalen blev indgået mellem Venstre-regeringen, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i efteråret 2015 og udvidet i vinteren 2016.

* Nytilkomne flygtninge og familiesammenførte kommer på integrationsydelse. Det samme gør danskere, der har boet i udlandet i mindst syv af de seneste otte år.

* Beløbet varierer alt efter familiens sammensætning.

* Enlige uden børn vil modtage 5945 kroner om måneden før skat i integrationsydelse. Til sammenligning udgør den månedlige kontanthjælp for enlige uden børn 10.849 kroner før skat. Fattigdomsgrænsen lå i 2013 på 9.008 kroner.

* Et ægtepar med to børn med børn vil modtage i alt 19.005 kroner før skat i integrationsydelse om måneden. Til sammenligning udgør den månedlige kontanthjælp 28.832 kroner før skat. Fattigdomsgrænsen lå i 2013 på 20.692 kroner.

* Udlændinge kan få en såkaldt sprogbonus på 1500 kroner om måneden, hvis de består sprogprøven Dansk 2.

* Gjaldt i første omgang kun personer, der har fået opholdstilladelse efter 1. september 2015, men integrationsminister Inger Støjberg (V) udvidede senere aftalen til at gælde samtlige personer, som ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år.

Kilder: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Jyllands-Posten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.