Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FAKTA: Adam-modellen forudsiger økonomien

Den økonomiske regnemodel Adam skal til serviceeftersyn i Finansministeriet.

København. Når politikerne på Christiansborg diskuterer, om pensionsalderen skal sættes op, dagpengeperioden sættes ned eller SU'en beskæres, så bliver forslagene sendt en tur gennem Finansministeriets regnemaskiner.

De er baseret på den økonomiske model Adam, som ministeriet nu vil give et serviceeftersyn for at være sikker på, at modellen tager højde for den nyeste forskning.

Her kan du læse om Adam-modellen:

* Adam står for Annual Danish Aggregate Model.

* Det er en makroøkonomisk model af dansk økonomi.

* Modellen er udviklet af Modelgruppen i Danmarks Statistik.

* Den giver en forenklet matematisk beskrivelse af den danske økonomis virkemåde.

* Den kan blandt andet forudsige økonomiske udviklingstendenser og beregne effekter af økonomisk-politiske indgreb.

* Det teoretiske grundlag er det, økonomer betegner som en "syntese", altså en sammensmeltning af keynesiansk og neoklassisk teori. Det vil sige, at produktionen og beskæftigelsen på det korte sigt er bestemt af efterspørgslen og på det lange sigt af udbuddet.

* Adams hovedbrugere er de økonomiske ministerier. Men modellen benyttes desuden af en række interesseorganisationer og pengeinstitutter.

* Modellen består af en række "adfærdsbeskrivende ligninger". De fodres med data fra blandt andet nationalregnskabet.

* Modellen er under løbende udvikling. Med et til to års mellemrum udsendes nye modelversioner. Men det kan være oftere. For eksempel hvis der sker store revisioner i Nationalregnskabet.

Kilder: Danmarks Statistik.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.