Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fagforeninger vil have penge på bordet før trepart

Trepartsforhandlingerne fører næppe til en aftale, hvis ikke der tilføres penge til fagforeningernes ønsker.

ARKIVFOTO: 1. maj 2015. Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA, holder 1. maj-tale hos FOA på Frederiksberg.
ARKIVFOTO: 1. maj 2015. Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA, holder 1. maj-tale hos FOA på Frederiksberg.

Regeringen skal ikke regne med at få landet en trepartsaftale, hvis ikke der følger penge med til velfærd og uddannelse.

Det skriver Ugebrevet A4, der sammen med avisen.dk har spurgt en række faglige organisationer, hvad de prioriterer under de kommende trepartsforhandlinger.

I alt er 27 organisationer blevet spurgt. Syv af de ni fagforbund, der har deltaget i rundspørgen, svarer klart nej på spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt at stille krav om, at trepartsaftaler skal være udgiftsneutrale.

»Regeringen giver signaler om, at det ikke må koste noget at lave en aftale. Der tager de fejl, for det er ikke bare regeringen, der skal have en masse julegaver fra arbejdsmarkedets parter,« siger formand for FOA Dennis Kristensen, til Ritzau.

Flere af de adspurgte forbund peger direkte på, at den største udfordring for at kunne lande en trepartsaftale bliver, om regeringen vil afsætte penge til at løse nogle af udfordringerne på arbejdsmarkedet.

Blandt andre Dansk Socialrådgiverforening, Kommunernes Landsforening og FTF ønsker, at der bliver tilført flere penge for at kunne lave en trepartsaftale.

Dennis Kristensen ser frem til forhandlingerne, som han regner med vil give positive afkast til alle parterne.

»Jeg kan se og høre, at regeringen antyder, at det kun er regeringens udfordringer, vi skal forhandle om. Der tager de fejl. Alle parter skal have noget ud af det her,« siger Dennis Kristensen til Ritzau.

Hvilke ønsker har I, der koster penge?

»Vi skal have bedre uddannelse. Og vi skal have løftet den offentlige velfærd og den offentlige service, sådan at arbejdet udføres af folk, der er uddannet til det. Og det koster altså penge,« siger Dennis Kristensen.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har ikke over for Ugebrevet A4 ønsket at kommentere rundspørgen og fagforbundenes krav om ekstra penge ved trepartsforhandlingerne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.