Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fagbosser anklager Mette F. og Thulesen Dahl for at bryde velfærdsløfte: »Jeg er ikke skuffet, jeg er vred«

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er adskillige milliarder kroner fra at sikre fremtidens velfærd, fastslår en række fagbosser. Dermed er de to partier sammen med Løkke-regeringen på vej mod »et historisk løftebrud«, lyder anklagen.

Både S-formand Mette Frederiksen og DF-formand Kristian Thulesen Dahl beskyldes for »historisk løftebrud« af flere fagforeninger, der mener, at politikerne løber fra tidligere velfærdsløfter.
Både S-formand Mette Frederiksen og DF-formand Kristian Thulesen Dahl beskyldes for »historisk løftebrud« af flere fagforeninger, der mener, at politikerne løber fra tidligere velfærdsløfter.

Mette Frederiksens og Kristian Thulesen Dahls politiske bestræbelser på at fremstå som velfærdens vogtere frem mod et valg kommer nu under angreb fra en uventet kant.

Anført af paraplyorganisationen FTF med 450.000 offentligt ansatte retter en række fagforeningsledere nu beskyldninger mod de to partiformænd om at være på vej mod »et historisk løftebrud« forud for de to partiers landsmøder i weekender.

Årsagen er, at det seneste tiårs reformer er gennemført med en begrundelse om at skulle finansiere fremtidens velfærd, lyder kritikken fra FTF-formand Bente Sorgenfrey, men nu hvor man høster de økonomiske gevinster fra reformerne, kan danskerne se frem til besparelser i den offentlige velfærd.

Bente Sorgenfrey peger bl.a. på den såkaldte Velfærdsaftale fra 2006, hvor et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, DF, Venstre, de Konservative og de Radikale hævede efterløns- og pensionsalderen med en argumentation om, at manøvren skulle »sikre finansieringen af velfærdssamfundet i fremtiden«.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen inviterede så sent som i sidste måned DF-formand Kristian Thulesen Dahl til at indgå en såkaldt velfærdsalliance, der blandt andet skal sikre en årlig vækst i de offentlige udgifter på 0,7 pct.

Dansk Folkeparti gik til valg på en offentlig vækst på 0,8 pct.

Men ingen af delene er tilstrækkeligt, mener FTF-formanden.

»Mit budskab er, at de 0,7 procent, som Socialdemokratiet vil prioritere til velfærd, ikke er nok. Dansk Folkeparti siger 0,8 procent. Begge meldinger er for mig at se et brud med det løfte, man gav i 2006 og gav i kommende reformer om, at man ville bruge dem til at prioritere velfærden,« siger Bente Sorgenfrey.

FTF-formanden, der står i spidsen for bl.a. landets sygeplejersker, pædagoger og politibetjente, understreger, at regeringens ambitioner om en offentlig vækst på 0,3 pct. om året kun gør tingene værre, hvilket man allerede kritiserede i forbindelse med regeringens fremlægning af sine økonomiske planer. Regeringen lægger således også op til at bruge 23 mia. kr. på skattelettelser.

»Jeg er vred over, at man ikke prioriterer velfærden«

Skal danskerne i de kommende år blot sikres en offentlig service på niveau med i dag, vil det kræve en offentlig vækst på 1,1 pct. om året, mener FTF og henviser til beregninger fra Finansministeriet.

Normalt taler man om det demografiske træk, der tilsiger en offentlig vækst på 0,7 pct. for at følge med udviklingen i befolkningen med flere ældre og børn, der typisk er dyrere samfundsborgere.

Men skal kvaliteten i den offentlige velfærd følge udviklingen i det private, skal væksten op på 1,1 pct. om året. Det er dét, man omtaler som det fulde demografiske træk.

»Det, vi er vidne til nu, er, at vi får en meget, meget lav vækst, hvis de politiske forhandlinger falder på plads, og det opfatter vi som et historisk løftebrud. Jeg er ikke typen, der bliver skuffet, jeg er vred over, at man ikke prioriterer velfærden. Min ærgrelse er på vegne af borgerne og de ansatte i den offentlige sektor,« siger Bente Sorgenfrey.

Hun mener, at pengene til udviklingen af velfærden først og fremmest skal hentes fra det økonomiske råderum på ca. 36 mia. kr. frem mod 2025.

Økonomiprofessor ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der gennem fem år var økonomisk overvismand, bekræfter, at en status quo i danskernes oplevelse af den offentlige velfærd ifølge beregninger vil kræve et øget forbrug på 1,1 pct. om året.

På baggrund af den politiske argumentation om at fremtidssikre velfærden gennem reformer har kritikerne en pointe, mener han, selv om et politisk flertal til enhver tid har muligheden for at ændre sine prioriteringer:

»Kritikere kan sige til politikerne: I slæbte os til truget og ville have os til at acceptere de her velfærdsreformer med den begrundelse, at der ellers ikke ville være råd til fremtidens velfærd. Nu skærer I så i fremtidens velfærd. Vi føler, vi står med håret i postkassen. Det er en betragtning som objektivt set ikke er helt i skoven,« siger Han Jørgen Whitta-Jacobsen.

Prisen for en offentlig vækst på 1,1 pct. vil beløbe sig til cirka 42 mia. kr. frem mod 2025, viser beregninger.

»Man kan ikke få det dobbelte for den halve pris«

Hos Danmarks Lærerforening erklærer formand Anders Bondo Christensen sig særligt overrasket over, at Socialdemokratiet ikke har til hensigt at bevare status quo på velfærdsområdet. Han peger på, at man allerede har et efterslæb efter at have nedlagt 14 pct. af folkeskolens lærerstillinger over fem år.

Også FOA-formand, Dennis Kristensen, betegner en offentlig vækst på 1,1 pct. »som et absolut minimum«

»Alt under det fulde demografiske træk betyder, at vi skal gennemføre effektiviseringer og besparelser. Det er den uundgåelige konsekvens. Regeringens udspil vil stille os rigtig slemt, men det, som Socialdemokratiet og DF stiller op, er kun mindre slemt, og vil stadig få konsekvenser for velfærden.«

En offentlig vækst på 1,1 procent vil koste over 40 milliarder kroner og mere end råderummet. Hvor skal pengene komme fra?

»Jeg anerkender, at det er en voldsom opgave at fremtidssikre velfærden, men det går fremad for den danske økonomi. I takt med væksten i økonomien er der udsigt til at kunne gøre noget godt for velfærden sammen med det økonomiske råderum. Men det fordrer, at man er indstillet på, at man ikke kan få det dobbelte for den halve pris,« siger Dennis Kristensen.

Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht mener kritikken baserer sig på en »demografisk træk plus-variant«, som der ikke er dokumentation for at bruge. Han mener, at man lever fuldt ud op til velfærdsforliget.

»Det gør vi, ja. Men det er klart, at når vi siger 0,7 som minimum, så udelukker det ikke yderligere investeringer i for eksempel skattevæsenet, politiet eller forsvaret. Det kommer altså udover de 0,7,« siger han.

Finansordfører René Christensen fra Dansk Folkeparti erklærer sig enig i grundessensen om, at en stor del af råderummet skal bruges på »det velfærdssamfund, vi kender i dag«, men kravet om en vækst på 1,1 procent er for stift, mener han.

»De burde hellere bruge deres kræfter på at sige: Det her, det handler om andet end bare at bruge penge. Det handler om også at se på den kvalitet, vi kan få ud af pengene,« siger René Christensen.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen (V) eller Venstres finansordfører Jacob Jensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.