Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Færing efter Puigdemont-møde: En time er ikke nok

Mødet mellem separatistleder og danske politikere blev brugt til at skabe klarhed om situationen i Catalonien.

Formålet med mødet mellem den catalanske separatistleder Carles Puigdemont og medlemmer af Folketinget var, at de danske politikere skulle blive klogere på situationen i den spanske region. Arkivfoto.
Formålet med mødet mellem den catalanske separatistleder Carles Puigdemont og medlemmer af Folketinget var, at de danske politikere skulle blive klogere på situationen i den spanske region. Arkivfoto.

København. Formålet med mødet mellem den catalanske separatistleder Carles Puigdemont og medlemmer af Folketinget var, at de danske politikere skulle blive klogere på situationen i den spanske region.

Det lykkedes, siger det færøske folketingsmedlem Magni Arge fra det færøske parti Tjóðveld (Republikanerne) efter tirsdagens møde, der varede en time.

»En time er ikke særlig meget. Vi kunne godt have brugt noget mere tid, men mødet bidrog til at forstå konflikten.«

»Forhåbentlig er sådan et bidrag noget, der kan bruges til at skabe en fornuftig dialog, der kan skabe løsninger i fremtiden,« siger Magni Arge.

Hans mål med tirsdagens møde var ikke at drage direkte paralleller mellem situationen i Catalonien og Færøernes forhold til Danmark.

»Jeg stillede slet ikke spørgsmål. Vi (Færøerne, red.) er ikke inde i en konfrontation på samme måde som i Catalonien. Vi kan ikke trække paralleller til det.«

»For mig handler det mere om de grundlæggende synspunkter på folkeretten og retten til selvbestemmelse samt ytringsfriheden, så man kan sige, hvad man har lyst til uden at blive fængslet,« siger Magni Arge.

Carles Puigdemont fremhævede tirsdag under besøget på Christiansborg sit budskab om, at han gerne vil gå dialogens vej.

Men han uddybede ikke, hvorvidt det betyder, at Catalonien skal have selvstændighed.

»Jeg er her i det danske parlament for at starte en politisk og åben debat. Det er ikke muligt i det spanske eller det catalanske parlament.«

»Min tilbagevenden til Barcelona vil ikke kun være gode nyheder for det catalanske folk, som støtter vores sag, men også for det spanske folk.«

»Det er et vigtigt første skridt for at genskabe den demokratiske situation,« siger han til den danske og internationale presse, som var mødt talstærkt op på Christiansborg.

Den catalanske separatistleder har forladt sit eksil i Belgien for at aflægge besøg i Danmark. Mandag deltog han i en debat på Københavns Universitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.