Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Får du først døde øjne, er du ligegyldig

Var Søren Gade reel kandidat til at overtage Venstre i 2014? Bliver han som nyvalgt gruppeformand belastet af de gamle sager fra forsvaret? Søren Gade om at vende tilbage til magten.

Søren Gade er en af de mest populære politikere i nyere tid. Han er også en af de mest udskældte.

Mens der fortsat var massiv opbakning til Afghanistan-krigen, blev han vurderet til at være VK-regeringens mest populære minister.

Kort efter væltede det ud med knogler og skrog fra Forsvarsministeriets våbenskabe. Jægerbogsag, lækagesag, fangesager. I portrætter er han på én gang blevet beskrevet som gemytlig og selvcentreret. Han er så åben, at han detaljeret har fortalt om at miste sin hustru efter et længere kræftforløb. Han er så lukket, at der er udvalgte personer, han ikke taler med.

Han er politikeren, som krigsmodstandere og dele af venstrefløjen elsker at hade. Men han er også politikeren, som ved valgene i 2007 og 2015 fik så mange personlige stemmer, at han internt i Venstre kun blev overgået af partiformanden.

Han dukkede pludselig op i Venstres interne opgør og blev muligvis udslagsgivende for, at Lars Løkke Rasmussen i dag kan kalde sig statsminister. Og det seneste døgn har han igen suget dagsordenen til sig, fordi de fleste forventede, at han stod til en central ministerpost, men i stedet blev Venstres gruppeformand på Christiansborg. Hans egen kredsformand i Nordjylland siger, at ministerfravalget var skuffende. Selv siger Søren Gade:

»Gruppeformand var ikke på min radar. Når man får at vide, at man skal spille højre back i stedet for centerforward, så kommer partisoldaten op i en.«

Så du blev lidt skuffet?

»Du får mig ikke til at bruge det ord. Men jeg blev overrasket. Jeg troede og håbede, at jeg var på Løkkes bruttoliste. Det var jeg også - bare ikke som minister,« siger Søren Gade.

Vi befinder os på Venstres kontor for gruppeformanden på Christiansborg. Kristian Jensens billeder hænger der endnu. Gade kan godt lide at gå på jagt. Han vil have en elg op på væggen. Venstres gruppe har få timer forinden udpeget ham som ny gruppeformand. Søren Gade har travlt. Han viser mig sin mobil. 1.600 ulæste mails, 240 ventende sms'er.

Ved folketingsvalget var Søren Gade opstillet i Nordjylland og høstede 28.916 personlige stemmer. Dermed indskrev han sig i top fem over stemmeslugere blandt samtlige kandidater.

Det var ikke meget vi hørte til dig nationalt under valgkampen, hvorfor tror du, at så mange stemte på dig?

»Jeg bor jo i Vestjylland og har haft mulighed for at adressere nogle af de samme udfordringer, der er i Nordjylland. Vi får hele tiden at vide, at krisen er ovre, men det er ikke den oplevelse, der er, hvor jeg er opstillet. Trækker man væksten i København ud af ligningen, er der jo ikke vækst. Folk forstår simpelthen ikke, når Helle Thorning-Schmidt (S) og Morten Østergaard (R) holder fast i, at krisen er ovre. Det nytter ikke, at vi lader, som om alting kun foregår i København og Aarhus. Flertallet bor ikke i København. Vi har brug for en stærk hovedstad, men det må ikke ske på bekostning af resten af landet.«

Venstre holder valgfest i Landstingssalen på Christiansborg på valgdagen, torsdag den 18. juni 2015. Lars Løkke Rasmussen (V) Søren Gade (V)
Venstre holder valgfest i Landstingssalen på Christiansborg på valgdagen, torsdag den 18. juni 2015. Lars Løkke Rasmussen (V) Søren Gade (V)

Gade fremhæver, at Dansk Folkeparti havde bedre føling med danskerne under valgkampen.

»Jeg må bare sige, at vi ikke brændte lige så godt igennem som DF,« siger Søren Gade.

»DF lykkedes eksempelvis med at få sat indbrud på dagsordenen. Når man sidder i København, omgivet af vand, fylder indbrud måske ikke så meget. Men når man møder folk i Jylland, som har haft indbrud tre-fire gange og bare får at vide, at grænsebomme ikke er løsningen, så forstår de det ikke. Bortset fra Grækenland tror jeg ikke, at noget europæisk land har så høj en indbrudsfrekvens som Danmark. Det fik DF adresseret knivskarpt,« siger Gade, som dog ikke støtter grænsebomme, men mere »kontrol ved grænsen.«

Direkte adspurgt, hvad Venstre kan lære af Dansk Folkeparti, svarer Søren Gade:

»Vi kan lære at tage folks bekymringer alvorligt.«

Dansk Folkeparti vandt 15 mandater ved valget og står nu med 37 af Folketingets 179 mandater. Venstre gik 13 mandater tilbage til nu 34 folketingsmedlemmer.

»Vi er også på vej mod et kommunalvalg, og der bliver én af mine opgaver at profilere Venstre bredt. Jeg får også et ansvar for resten af Venstres organisation. Og vi skal have vendt den tilbagegang. Jeg siger ikke, at vi skal kopiere DF, men vi kan lære af partiet. DFs slogan, »Du ved, hvad vi står for«, er en fræk kampagne, og det mener jeg positivt. Tænk at have så stærkt et brand og have sat sig så meget på den politiske dagsorden, at man ikke behøver at fortælle, hvad man står for,« siger Søren Gade.

Er den smalle Venstre-regering overhovedet levedygtig ?

»Det afgørende er regeringsgrundlaget og tilgangen. Jeg synes, at Løkke er kommet godt fra start ved at lave en forventningsafstemning, som den tidligere regering aldrig fik lavet. Løkke har gjort det tydeligt, at vi hver gang skal ud og hente 56 mandater. Man sagde også, at det ikke kunne lade sig gøre for Schlüter. Men han sad i mange år og lavede mange forlig,« siger Gade med reference til den Konservative statsminister fra 1982-1993, Poul Schlüter.

Hvorfor har Venstre ikke været god nok til at fokusere på folks bekymringer?

»Det er svært at svare på, men der var i hvert fald et hul, som DF udfyldte,« siger Gade.

Hvad bliver dine personlige mærkesager på Christiansborg?

»Det bliver en mærkesag for mig at skabe arbejdspladser uden for storbyerne. Sundhedsvæsenet er også en mærkesag for mig. Vi betaler første klasses skat, men vi får ikke altid første klasses behandling. Vi skal have fokus på behandlingsgarantien, og det må gerne ske med privathospitaler. Desuden vil jeg kæmpe for nye rammevilkår for landbrug og fiskeri.«

I maj i år kom det frem, at Søren Gade ville tilbage til Folketinget. Han trak sig fra Christiansborg og som forsvarsminister i 2010 efter flere skandalesager i forsvaret. To år senere blev han adm. direktør i organisationen Landbrug og Fødevarer.

Det blev bemærket, at Venstres kandidat i Aalborg trak sig, lige før du blev kandidat. Var det et tilfælde?

»Jeg har ikke talt med nogen i Aalborg, før kredsformanden ringede. Jeg er tidligere blevet spurgt af andre kredse og har sagt nej. Men Nordjylland var attraktivt for mig, fordi jeg kan sætte mig ind i deres dagsorden om produktionsarbejdspladser og rammevilkår for fiskeri og landbrug. Inderst inde er jeg partisoldat. Så kan du kalde mig en cirkushest, men jeg vil gerne være med til at ændre noget. Jeg er ikke gået ind i politik for at få en kortere arbejdsdag eller højere løn. Det er ingen hemmelighed, at det job, jeg forlod, gav en højere løn,« siger Søren Gade med reference til direktørposten i Landbrug og Fødevarer.

Blev du hentet ind for at redde Lars Løkke?

»Alle kan undværes i politik, også Søren Gade. Men jeg vil gerne være med på holdet og hjælpe med at styrke Venstre.«

Så du skulle hjælpe Løkke?

»De spurgte vel ikke, for at jeg skulle svække holdet.«

For godt et år siden udløste Lars Løkke Rasmussens bilagssager et spirende oprør fra kredsen omkring næstformand Kristian Jensen. Under Venstres interne opgør dukkede Søren Gades navn pludselig op som potentiel partiformand i Venstre, skulle Lars Løkke Rasmussen trække sig. Efterfølgende er det blevet udlagt, som om Søren Gades kandidatur blev anvendt til at skræmme næstformand Kristian Jensen fra at forsøge at vælte Løkke. Indledte Jensen et opgør, ville han styre direkte ind i Gade, lød logikken.

Folketingskandidat for Venstre Søren Gade var lørdag på Rådhuset i Holstebro for at brevstemme. Han har for første gang ikke mulighed for at stemme på sig selv, da han opstiller i nordjylland.
Folketingskandidat for Venstre Søren Gade var lørdag på Rådhuset i Holstebro for at brevstemme. Han har for første gang ikke mulighed for at stemme på sig selv, da han opstiller i nordjylland.

 

Hvad skete der dengang?

 

»Ja, hvad skete der? Nogle i Venstre blev bange for, at man ikke kunne blive enige om Kristian eller Lars. Jeg er bevidst om, at jeg blev brugt i et politisk spil. Men det har jeg ikke noget problem med. Jeg har støttet Lars Løkke, helt tilbage til dengang han blev næstformand i kamp med Eva Kjer Hansen og Peter Brixtofte.«

Men du blev brugt?

»Det kan jeg se bagefter. Nu var jeg jo ikke med nede i den kælder,« siger Søren Gade med reference til, da Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen i juni 2014 under et møde med Venstres Hovedbestyrelse gik afsides i Odense Congress Center. Efterfølgende kom de op og bebudede, at Lars Løkke Rasmussen fortsatte som formand - opgøret var afblæst.

»Jeg ved ikke, hvad der blev talt om. Men er jeg medvirkende til, at Lars Løkke i dag er formand, er jeg rigtig, rigtig glad for det.«

Var dit kandidatur til formandsposten reelt?

»Jeg håbede, at Venstre ikke ville gå op i luften. Nu gik det, som det gik.«

Men var dit kandidatur til formandsposten reelt?

»Det var reelt derhen, at jeg lovede, at jeg forholdt mig i ro, når jeg blev spurgt til mit kandidatur. Men der var ingen tvivl om, at jeg støttede Lars. Det var præmissen.«

Så du var faktisk klar til at blive Venstres formand?

»Det er en teoretisk spørgsmål, og situationen opstod ikke. Det hele foregik inden for et døgn, og det vil ikke være reelt at svare i dag.«

Du kan vel sige, om du havde sagt ja til at blive Venstres formand, hvis du fik tilbuddet?

»Det kan jeg ikke svare på. Jeg håbede, at Venstres formandskandidat og formand fortsat hed Lars Løkke. Jeg fik at vide, at blev jeg spurgt, om jeg var kandidat til en betydningsfuld post i Venstre, så skulle jeg ikke mene noget om det.«

Hvem sagde det?

»Nogle organisationsfolk i Venstre.«

Hvem?

»Det må de selv fortælle.«

Hernings borgmester, Lars Krarup?

»Det må du spørge andre om.«

Føler du dig udnyttet af Løkkes folk?

»Nej, hør nu. Jeg kender gamet for godt til det. Jeg kan godt se, at jeg blev brugt, men jeg blev ikke misbrugt.«

Søren Gade ankommer til Venstres gruppemøde mandag d. 29 juni 2015 på Christiansborg.
Søren Gade ankommer til Venstres gruppemøde mandag d. 29 juni 2015 på Christiansborg.

Hvad får man til gengæld for at redde en formand?

»Jeg har på intet tidspunkt diskuteret poster med Løkke. Det kan jeg sige helt ærligt. Jeg vil gerne have indflydelse, men der lå ingen aftale,« siger Søren Gade.

Søren Gade afviser også, at han på sigt har ambitioner om at overtage partiet.

»Løkke er statsminister, og jeg er ældre end Løkke. Og jeg gik ind i denne valgkamp for at hjælpe Løkke, så det må efterhånden være klart for enhver, at jeg som 52-årig ikke er kandidat,« siger Søren Gade.

Men du sagde også på et tidspunkt, at du ikke var kandidat til Folketinget?

»Ja, og det passede på det tidspunkt. Altså, hvis jeg havde en drøm om at blive formand, hvorfor så skubbe den drøm væk ved at gøre Løkke til statsminister,« spørger Søren Gade.

Han afviser, at sidste års fløjopgør stadig plager Venstre.

»Jeg kan ikke fornemme uro,« siger Søren Gade.

»Jeg fornemmer ikke, at sidste sommer sidder under huden. Nu er Lars Løkke og Kristian Jensen nummer ét og nummer to, den ene i Statsministeriet, den anden i Udenrigsministeriet, og begge sidder i koordinationsudvalget og sikkerhedsudvalget. Det kan næsten ikke være smukkere.«

Søren Gade trak sig fra Forsvarsministeriet i 2010. To sager udløste hans beslutning, jægerbogsagen og lækagesagen. Den ene sag handlede om, at forsvaret selv havde fabrikeret en arabisk oversættelse af jægersoldaten Thomas Rathsacks bog om tiden som elitesoldat. Den anden sag handlede om, hvem der lækkede oplysningen om, at danske jægersoldater var på vej til Irak.

Jeg har to gange tidligere lavet timelange interviews ansigt-til-ansigt med Gade. Den ene gang endte interviewet med at handle om, da Gade mistede sin kone, Helle, efter et længere kræftforløb. »Samme dag som Søren Gade slog sin personlige rekord og indskrev sig blandt de otte mest populære politikere i landet med 23.993 personlige stemmer, konstaterede lægerne, at de ikke kunne gøre mere for hans kone,« fortalte Gade dengang. Den anden gang præsenterede jeg ham for jægerbogen i Forsvarsministeriet - det interview endte ikke i god stemning.

»Jeg ved godt, at nogen opfatter det som ekshibitionisme, når jeg har fortalt om sygdomsforløbet,« siger Søren Gade i dag.

»Men det har aldrig været meningen. Meningen er, at andre kan spejle sig i forløbet. Hun fik tyktarmskræft i 2000 og døde i 2008. Jeg passede hende hjemme, men hun var ikke syg hele tiden. Når man har været sådan et forløb igennem, vil man gerne  hjælpe andre. Jeg har brugt lang tid i patientforeninger,« siger Gade.

Er du sammen med nogen i dag?

»Næh.«

Jeg når også kun at sige »gamle sager«, før Søren Gades stemme skifter leje.

»Hvis bare én journalist gad at læse de afgørelser, der ligger,« udbryder han.

»Var jeg så belastet, som nogen påstår, var jeg nok ikke taget herind for at sprænge mig selv i luften.«

Søren Gade begynder at gennemgå sag for sag. Det er, som om han har indøvet remsen.

»I jægerbogsagen ligger der en byretsdom og landsretsdom. To medarbejdere blev fyret. Så er der fangesagen. Der blev Forsvarsministeriet frikendt i Højesteret. Så er der papkassenotatet,« siger Søren Gade med henvisning til en sag om, hvorvidt Folketinget fik de rigtige tal for, hvor mange fanger danske soldater var med til at tage i Irak. To topofficerer endte med at få henholdsvis en irettesættelse og advarsel i sagen.

»Den sag blev undersøgt med en højesteretsdommer for bordenden. Lækagesagen blev henlagt af politiet. Og i Irak-kommissionen var jeg ikke engang indkaldt som vidne,« siger Søren Gade om den undersøgelseskommissionen, som den nye Venstre-regering netop har opløst.

»Folk glemmer, at grundlaget for Irak-krigen blev besluttet i 2003, men at jeg først tiltrådte som forsvarsminister i 2004,« siger Søren Gade.

Han rejser sig. Han står og kigger ud af gruppeformandsværelsets store vinduer. Han er vred.

»De sager fylder så meget i folks hoveder. Jeg blev først minister i 2004,« gentager han.

»Jeg bliver så træt. Tag nu bare og læs svarene til Folketinget, læs nu spørgsmålene fra samrådene,« fortsætter Gade.

Så der er ikke noget, du vil gøre om?

»Der er masser, jeg ville have gjort om. Men det vil jeg ikke trætte dig med. Livet levet forlæns, men forstås baglæns. Det er bare erfaringer i min værktøjskasse nu.«

Du kan vel godt give ét eksempel?

»At man tager ansvar for noget, man ikke ved noget om. Det gjorde jeg i jægerbogsagen,« siger Gade.

I 2009 sagde Gade for åben skærm, at »far her« tager konsekvensen, hvis forsvaret stod bag den arabiske oversættelse. Det gjorde forsvaret.

»Det kostede også en forsvarschef jobbet. Men hvis alle ministre måtte gå, hver gang en embedsmand gjorde noget forkert, ville du virkelig have et rend hos dronningen. Jeg har selv lavet sjovt med »far her« efterfølgende, men jeg har lært, at man skal lade være med at udtale sig, når man ikke er sikker. Jeg vidste ikke meget om sagen. Men det er jo historie,« siger Søren Gade.

I lækagesagen har det jo også været fremme, at det muligvis var dig selv, der på en briefing i Irak kom til at oplyse medierne om, at jægersoldaterne var på vej?

»Ja, der går mange fantastiske historier. Dem får jeg aldrig nedkæmpet. Men det bekymrer mig ikke. Der er bare mange mennesker derude, der ikke kan lide mig.«

Hvorfor?

»Krig, død og ødelæggelse deler vandene. Og jeg var minister for en regering med en aktivistisk udenrigspolitik. Det var mit lod. Man skal passe på med at tage det personligt. Dybest set er det politik.«

Vil du erkende i dag, at du gav forkerte fangetal til Folketinget?

»Det er politik. Det er stadig uenighed om, hvordan man gør de tal op.«

For nylig skrev Weekendavisen et portræt af Søren Gade. I portrættet beskrev anonyme kilder Gade som selvcentreret.

Ved du, hvem der ikke kan lide dig?

»Det sjove er, at det blev beskrevet, som om det var nogen fra Venstres folketingsgruppe. Men de eneste mennesker, jeg har plejet omgang med, siden jeg forlod politik, er Lars Løkke, Troels Lund Poulsen, Sophie Løhde, Lars Christian Lilleholt og Hans Christian Schmidt,« siger Gade om sine Venstre-kolleger, som alle fem er indtrådt i regeringen.

»Og det er jo nok ikke nogen af dem. Hvor jeg har mødt de andre, ved jeg ikke. Det er en del af et magtspil. Jeg går mest op i, at de nære - dem, jeg kender - ser mig som en person, de kan stole på. Når du er i politik, er der en dagsorden hos andre om, hvordan du skal opfattes,« siger Søren Gade.

Han tænker nogle sekunder - og siger:

»Så længe du kan se dig selv i spejlet og se på dem, du holder af, kan det ikke gå helt galt. Og så skal man huske at brænde for noget. Får du først døde øjne, er du en død fisk, der flyder med vandet. Så er du ligegyldig. Også i politik.«

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.