Få overblik over skattesagen

Skattesagen er formentlig den mest omtalte sag i Danmark de seneste år. Sagen er ét langt og kringlet forløb med højst overraskende drejninger. Berlingske giver et samlet overblik over hele sagen og dens afslutning. Nye læsere kan begynde her.

Muligt magtmisbrug. En hemmelig dagbog. Homorygter. Stribevis af politianmeldte lækager. Et notat, som pludselig dukker op i politiets bankboks. En spindoktor, der forsøger at ramme en anden spindoktor. Og topembedsmænd, der fører Folketingets Ombudsmand bag lyset.

Sagen om Helle Thorning-Schmidt (S) og ægtefællen Stephen Kinnocks skatteforhold og især den efterfølgende kulegravning af, hvad der skete under behandlingen af skattesagen i 2010, indeholder alle ingredienser til en politisk thriller. Den har det hele.

Skattesagskommissionen har siden marts 2012 undersøgt forløbet bag skattesagen. Kommissionen har gennemgået 5.200 siders dokumenter, afhørt 45 vidner, nogle ad flere omgange, og udskrevet knap 900 siders vidneforklaringer.

Der tegner sig et samlet billede af, at Skatteministeriets top anført af daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og departementschef Peter Loft udviste usædvanlig stor interesse for Thorning og Kinnocks skattesag, da Skat København behandlede ægteparrets skatteforhold sommeren 2010.

I november 2014 afleverede Skattesagskommissionen 1.700 sider om skattesagen til regeringen. Læs her om hele det spektakulære forløb.

Indhold:

1. Det handler skattesagen om
2. Skattesagskommissionen
3. Forhistorien
4. Ministerens påvirkning
5. Ulogisk lovgivning
6. 16. september 2010
7. Lækagen
8. Homo-rygtet
9. Peter Loft - og de fire linjer
10. BTs notat
11. Den lækkede dagbog
12. Nyfortolkning af skatteregler
13. De anklagedes forsvar
14. Folketingets Ombudsmand
15. Den anonyme brevskriver
16. Konsekvenser
17. Perspektiv
18. Konklusion
19. Sagens hovedaktører
20. Relevante artikler

1. Det handler skattesagen om

Mistanken i skattesagen er, at Skatteministeriets departement med tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen forsøgte at påvirke eller omgøre Stephen Kinnocks skatteafgørelse i 2010 for at få ram på Helle Thorning-Schmidt. Det vil være helt usædvanligt, hvis en magthaver med sit embedsapparat bag sig har forsøgt at misbruge private forhold til at skade en politisk modstander, endda en statsministerkandidat. Skattesagskommissionen har afdækket, at især ministeriets embedsmænd engagerede sig dybt i skattesagen.

Thorning og Kinnocks private skatteafgørelse blev desuden lækket til dagbladet BT op til folketingsvalget i 2011.

2. Skattesagskommissionen

En regering har mulighed for at nedsætte en kommission til at undersøge og redegøre for et faktisk forløb; typisk hvis der er mistanke om stærkt kritisable forhold. De senere år har vi haft PET-kommissionen, Farum-kommissionen, Dan Lynge-kommissionen, Skattefradrags-kommissionen og Blekingegade-kommissionen. For øjeblikket arbejder Statsløse-kommissionen og Irak- Afghanistan-kommissionen.

Landsdommer Lars E. Andersen har stået i spidsen for Skattesagskommission, som skal undersøge lækagen af skatteafgørelsen og omfanget af magtmisbrug under behandlingen af Thornings skattesag.

Her kan man få et kig ind i Skattesagskommissionens lokale i Søborg:

3. Forhistorien

Sommeren 2010 blev der rejst tvivl om, hvorvidt Stephen Kinnock burde have betalt skat i Danmark. Skat København afgjorde 16. september 2010, at Kinnock ikke havde været skattepligtig i perioden 2007-2009. Året efter, blot en uge før folketingsvalget september 2011, skrev dagbladet BT med afsæt i Thorning og Kinnocks lækkede skatteafgørelse, at Thorning i seks år uberettiget havde fået Kinnocks fradrag. I november 2011 afdækkede dagbladet Politiken, at daværende departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, holdt fem møder med Skat Københavns direktør, Erling Andersen, om Thornings skattesag, mens den blev behandlet. Det affødte mistanke om, at Skatteministeriets departement - som ifølge loven ikke må påvirke konkrete skatteafgørelser - forsøgte at blande sig i sagsbehandlingen. De to skattechefer afleverede redegørelser om forløbet, hvis indhold udløste Skattesagskommissionen. Især Erling Andersens oplysning om, at Skatteministeriets top angreb afgørelsen, har formentlig været udslagsgivende for, at kommissionen blev nedsat. Redegørelserne fra de to skattechefer rettede fokus mod Venstres top. Havde Venstre forsøgt at misbruge en privat skattesag til at få ram på oppositionens leder?

Optakt til skattesagen (klik på pilene):

4. Ministerens påvirkning

Det helt centrale spørgsmål i skattesagen er, om Skatteministeriets departement gik for langt ned i behandlingen af Kinnocks skatteforhold.

Skatteforvaltningslovens § 14 foreskriver, at en skatteminister ikke »kan træffe afgørelse om en ansættelse af skat.« Det betyder, at ministeren ikke må blande sig i konkrete sager. Men samtidig har Folketingets Ombudsmand tolket loven, således at departementet godt må interessere sig for konkrete sager af politisk interesse - eksempelvis for at klæde ministeren på til at svare pressen eller befolkningen. Det er i dette spændingsfelt, skattesagen befinder sig.

Skattesagens prekære dobbelthed blev udstillet under afhøringen af den tidligere direktør for Skat København, Erling Andersen. Han oplevede sommeren 2010 en helt usædvanlig, helt uhørt og til tider "urimelig" interesse for Thorning og Kinnocks skattesag fra Skatteministeriets top. Men Erling Andersen erkendte samtidig, at de mange spørgsmål fra daværende departementschef Peter Loft alene kunne være for at sikre, at Skat Københavns afgørelse var korrekt.

Dobbeltheden blev også udstillet under den første afhøring af tidligere produktionsdirektør Steffen Normann Hansen, som i 2010 deltog i hovedparten af sagens vigtigste møder. For Normann Hansen forsøgte under afhøringen at nedtone departementets involvering i Thornings sag. Men samtidig afslørede en stribe interne e-mails fra sommeren 2010 mellem Normann Hansen og kolleger i ministeriet, at departementet havde haft en udstrakt interesse i skattesagen. Ministeriets top havde f.eks. været dybt inde i overvejelserne om, hvorvidt Thornings tidligere oplysninger til Justitsministeriet havde betydning for skattesagens udfald, og hvorvidt et eventuelt bindende svar til Thorning ville have betydning for den konkrete ligningssag, ligesom ministeriets top løbende ville holdes orienteret af Skat København om sagens forløb.

Skattesagen balancerer mellem legitim interesse og brutal magtfordrejning.

5. Ulogisk lovgivning

Skatteeksperter kender ikke fortilfælde på, at Skatteministeriets departement eller en skatteminister er gået så dybt ned i en konkret sag. Skattesagen kommer med andre ord til at danne præcedens for skatteforvaltningslovens § 14.

Som flere skatteeksperter har forklaret, var det næsten dømt til at gå galt. I januar 2010 ændrede Skatteministeriet struktur, så de regionale skatteregioner ikke var en selvstændig enhed, men refererede til Skatteministeriets departement med daværende departementschef Peter Loft i spidsen. Samtidig foreskrev skatteforvaltningslovens § 14 fortsat, at ministeren ikke måtte blande sig i konkrete sager. Lidt forenklet blev paradokset: Ministeriets top skulle være øverst ansvarlig for Skat, men måtte ikke blande sig i Skats sager.

Kommissionen kan komme med anbefalinger til nye regler, og det havde været oplagt, at kommissionen havde foreslået at ændre denne struktur. Men problemstillingen bliver sandsynligvis ikke aktuel igen. Fra januar 2013 blev ministeriets struktur tilbagerullet til tiden før 2010, så Skat og det politiske departement igen er adskilt. Skatteministeriet og Skat har desuden efter Thornings skattesag afskaffet en såkaldt VIP-ordning - et internt varslingssystem om opsigtsvækkende sager - som også bragte ministeriets top tæt på konkrete sager.

Det er symptomatisk for undersøgelseskommissioner, at de fornødne indgreb foretages, før kommissionens rapport er færdig. Det så man især i Farum-sagen.

6. 16. september 2010

16. september 2010 er et omdrejningspunkt for kommissionen. Berlingske har afdækket, hvordan Troels Lund Poulsen den dag fik udkastet til Kinnocks afgørelse og straks kunne stille meget konkrete spørgsmål til sine øverste embedsmænd. Spørgsmålene gik alle i retning af, om det kunne være rigtigt, at Kinnock blev frikendt. Lund Poulsen har selv forklaret over for kommissionen, at han blot forsøgte at varetage sin tilsynspligt som ansvarlig minister.

På et lukket møde i Skatteministeriet 16. september 2010 ville ministeren og hans spindoktor bl.a. vide, om Thornings køb af en lejlighed i 2000 betød, at hun og Kinnock aldrig havde sluppet dansk skattepligt, og om Skat Københavns frifindelse af Kinnock dermed var forkert. Dette kan tolkes som pression og et forsøg på at ændre Kinnocks afgørelse. Formentligt var netop disse spørgsmål stærkt medvirkende til, at kommissionen overhovedet blev nedsat: Lund Poulsen spurgte Peter Loft, om Kinnock alligevel kunne være skattepligtig. Loft forhørte sig hos sin fagdirektør Ivar Nordland. Nordland kontaktede skattedirektør Lisbeth Rasmussen fra Skat København. Hun noterede i sin "dagbog", at Loft, Lund og Arnfeldt »angriber« afgørelsen. Den formulering kopierede direktør i Skat København, Erling Andersen, i sin redegørelse til regeringen. Regeringen nedsatte en kommission.

Peter Loft har i et længere interview med Berlingske forklaret, hvor overrasket han som departementschef blev over, hvor dybt Troels Lund Poulsen var inde i Thornings sag.

I december 2011 havde V-leder og muligvis kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen mere end svært ved at redegøre for, om han havde deltaget i møder om Thorning-Schmidts skattesag:

 

7. Lækagen

BT vil med henvisning til kildebeskyttelsen intet sige om, hvem der lækkede Thornings afgørelse til dagbladet op til folketingsvalget 2011. Skattesagskommissionen har besluttet, at BT ikke er forpligtet på at afsløre kilden. Berlingske har afdækket, at afgørelsen landede på BTs redaktion lige omkring den 19. august 2011 - altså nøjagtigt én uge før der blev udskrevet folketingsvalg.

Ekstra Bladet har påstået, at daværende rådgiver Peter Arnfeldt tilbød formiddagsavisen skatteafgørelsen i efteråret 2010. Men da Ekstra Bladet skulle vidne for kommissionen, kunne avisen intet bevise. Ekstra Bladet havde telefonlister og håndskrevne noter, men ingen solid dokumentation. Faktisk afslørede afhøringerne tværtimod, at avisen havde været så opsøgende over for Arnfeldt, at Ekstra Bladet selv kom tæt på en sigtelse for at have deltaget i et ulovligt forløb om brud på tavshedspligten.

Selv om der ikke er noget kendt konkret mistankegrundlag mod Peter Arnfeldt, har Københavns Politi alligevel sigtet ham for forsøg på læk til Ekstra Bladet og for lækagen til BT. Arnfeldt nægter begge forhold. Sigtelsen mod Arnfeldt bliver ikke mindre prekær af, at det i kommissionen er kommet frem, at Thornings personlige rådgiver, Noa Redington, over for to landsdækkende medier forgæves forsøgte at sælge historien om, at Peter Arnfeldt var villig til at lække afgørelsen.

Endnu mere opsigtsvækkende er det, at Københavns Politi har bekræftet, at Lund, Loft og Arnfeldt faktisk er blandt de hovedmistænkte bag lækagen. Men ordensmagten mangler stadig at forklare, hvorfor man har kastet offentlig mistanke på disse personer. Kommissionen har ikke afdækket ét eneste forhold, der peger på dem.

Hovedpersonerne:

8. Homo-rygtet

I august 2012 gik statsminister Helle Thorning-Schmidt højst usædvanligt ud og dementerede, at hendes mand var homoseksuel. Rygterne indgik i Skattesagskommissionens materiale, så Thorning vidste, at rygterne kom frem. Samtidig offentliggjorde Thorning indholdet af den ni sider lange og meget omtalte skatteafgørelse.

Rygtet om Kinnocks bi- eller homoseksualitet blev sendt ind i sagen 26. august 2010 på et møde i Skat København af parrets egen skatterådgiver, Frode Holm, som brugte det som et argument for, hvorfor Thorning ikke personligt ville møde frem i Skat. Rygtet om Kinnock vandrede fra Skat Københavns Erling Andersen via produktionsdirektør Steffen Normann Hansen og Peter Loft til Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt. Flere andre fik kendskab til rygtet, heriblandt den efterfølgende skatteminister Peter Christensen (V) og to ministersekretærer.

For skattesagskommissionens undersøgelse spiller det naturligvis ingen rolle, om rygtet er sandt eller falsk. Og kommissionen undlod netop under afhøringen af skattejurist Frode Holm at bore i, hvor ægteparrets rådgiver egentlig havde rygtet fra.

Men rygtet kan alligevel få betydning for kommissionens undersøgelse, fordi nogle muligvis forsøgte at bruge det til at skade Thorning. I efteråret 2011 fik BT ikke kun fat i Thornings private skatteafgørelse. BT kendte også til homorygtet. Blev det lækket til avisen for at skade Thorning, er der tale om misbrug af privatfølsomme oplysninger. Og fik BT skatteafgørelsen og rygtet fra samme person, er feltet af mulige personer bag lækagen særdeles indsnævret.

9. Peter Loft - og de fire linjer

Skattesagens nok mest centrale person er den hjemsendte departementschef Peter Loft. Han er den af alle, som har det bedste indblik i, om der blev lagt pres på Skat København, og om han selv var under pres fra ministeren. Loft er også den eneste, som er blevet afhørt af kommissionen hele fire dage. Det væsentligste i Lofts afhøringer er, at Troels Lund Poulsen ifølge Lofts forklaringer var langt tættere på Thornings skattesag, end Lund Poulsen selv har forklaret kommissionen. Ministeren blev løbende orienteret om sagsbehandlingen, har Loft understreget, hvad Lund Poulsen nægter.

Men afhøringerne i Skattesagskommissionen har på flere måder også sat Peter Loft i et kritisk lys. Gennem 2010 og 2011 formåede Loft at give misvisende svar til BT, JP, Politiken, Berlingske, tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen og Folketingets Ombudsmand. Til medierne fik Loft givet fejlagtige svar om skattejuraen, bl.a. om betydningen af såkaldt bindende ligningssvar og begrevet livsinteresser, ligesom han offentligt betonede, at ministeriet intet havde med skattesagen at gøre, selv efter at han personligt var begyndt at holde møder om sagen. Men det kan især ende med at belaste Peter Loft, at han over for Ombudsmanden forsøgte at underspille, hvor dybt han havde fingrene nede i Thornings sag.

Og så er der de fire famøse linjer.

Under sagsbehandlingen forsøgte Peter Loft at få nogle meget omtalte linjer med ind i skatteafgørelsen. Loft fastholder selv, at linjerne blot skulle understrege, hvor grundigt Skat undersøgte alle forhold. Men linjerne, som i øvrigt findes i flere versioner, nævner parrets »familiemæssige forhold«, og både Lisbeth Rasmussen og Erling Andersen fra Skat København fik den opfattelse, at linjerne skulle sættes ind i skatteafgørelsen som en slet skjult reference til rygterne om Kinnock. Peter Loft nægter, og der findes heller ingen dokumentation for, at Lofts forklaring om, at han blot ville kvalitetssikre afgørelsen, ikke er korrekt.

10. BTs notat

BT skrev i 2010 et såkaldt arbejdsnotat om Kinnocks skatteforhold. Notatet har tiltrukket stor opmærksomhed i medierne, fordi essensen af notatet er, at Kinnock formentlig er skattepligtig, og fordi Peter Loft i sin redegørelse til regeringen skrev, at notatet muligvis stammede fra Venstres pressetjeneste. Men Loft har siden ændret forklaring og erkendt, at notatet kommer fra BT. Notatet gik fra BT over Peter Arnfeldt, Troels Lund Poulsen og Peter Loft til Erling Andersen - den modsatte vej af homorygtet. Notatet spiller i dag en mindre rolle i sagen.

11. Den lækkede dagbog

BT lækkede 25. oktober 2012 skattedirektør i Skat København Lisbeth Rasmussens dagbog. Dagbogen er ifølge Lisbeth Rasmussen skrevet løbende under sagsbehandlingen i 2010, og skriftlighed vejer ofte tungt i denne type sager. Dagbogen er opsigtsvækkende, fordi det er her, rygterne om Kinnocks bi- eller homoseksualitet formuleres på skrift, og fordi Lisbeth Rasmussen skriver, at Loft, Lund og Arnfeldt »angriber« afgørelsen.

12. Nyfortolkning af skatteregler

Midt under sagsbehandlingen af Kinnocks sag valgte embedsmænd i Skat København og Skatteministeriet at se bort fra ordlyden i flere centrale afgørelser fra Skatterådet, Skatteankenævnet og Landsskatteretten. Embedsmændene har over for kommissionen forklaret, at de blot fandt en fejl i skattevejledningerne.

I 2007 havde Skatteministeriet ellers selv bedt Skatterådet om at blåstemple, at personer i Kinnocks situation højst må befinde sig i udlandet i to-tre år for at undgå dansk skattepligt. Kinnock havde været ude i mindst seks år. Det har vakt opsigt, at man ændrede denne fortolkning midt under behandlingen af Kinnocks sag uden at meddele det offentligt eller at gøre opmærksom på det i Kinnocks afgørelse. Skat og Skatteministeriet har netop betonet over for kommissionen, at de var meget fokuserede på, at afgørelsen skulle være uangribelig. Adskillige personer fra Skat København og Skatteministeriet har over for kommissionen afvist, at der var tale om en egentlig praksisændring, men i stedet fortalt, at det var en fejl, som Skat fandt og måtte ændre. Medarbejdere fra især Skat København har også lagt vægt på, at fortolkningen aldrig har fået nogen praktisk betydning. Det er faktisk ikke korrekt.

Skatterådets afgørelse fra 2007 har f.eks. smittet af på afgørelser i Skatteankenævnet, ligesom revisorer har rådgivet skatteydere med afsæt i 2007-afgørelsen.

I efterspillet om Kinnocks afgørelse har flere skatteeksperter desuden bemærket, at Kinnock slap heldigt, når han mindst havde arbejdet tre dage i Danmark. I den oprindelige sag mod fotomodel Camilla Vest Nielsen argumenterede Skat f.eks. for, at én arbejdsdag var nok til at udløse skattepligt.

Det vil altså sige, at Kinnocks skatteafgørelse indeholdt to kontroversielle punkter - antal år i udlandet og antal arbejdsdage i Danmark. Men skattepraksis om netop disse to punkter bliver stort set ikke belyst i Kinnocks afgørelse, hvilket er underligt, når man tænker på, hvor meget tid skattemyndighederne investerede i, at afgørelsen skulle være uangribelig.

Troels Lund Poulsen udtaler sig til pressen på Christiansborg 2. december 2011 om Helle Thorning-Schmidts skattesag. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2011)
Troels Lund Poulsen udtaler sig til pressen på Christiansborg 2. december 2011 om Helle Thorning-Schmidts skattesag. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2011)

13. De anklagedes forsvar

Både Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt har forklaret, at deres interesse for sagen alene skyldtes, at de ville forberede sig på alle tænkelige spørgsmål fra pressen og offentligheden, og at de ville sikre, at alle skatteborgere fik samme behandling, "uanset om man hedder Jens Hansen eller Kinnock", som Lund Poulsen formulerede det i sin første vidneforklaring. Troels Lund Poulsen, Peter Arnfeldt og den tidligere V-skatteminister Peter Christensen har afvist alle anklager. Både Lund Poulsen og Peter Christensen hævdede over for kommissionen, at de end ikke havde overvejet, at skattesagen kunne anvendes politisk eller strategisk, og da Peter Arnfeldt blev spurgt til "sagen om Helle", replicerede han: "Helle hvem?" Peter Loft har lagt vægt på, at han ville sikre, at skattesagen blev behandlet "efter alle kunstens regler."

14. Folketingets Ombudsmand

I efteråret 2010 begyndte Folketingets Ombudsmand, som er sat i verden for at kontrollere offentlige myndigheder og især behandle klagesager, at fatte interesse for Thornings skattesag. Baggrunden var, at journalist Jesper Høberg fra Jyllands-Posten to gange sommeren 2010 havde søgt aktindsigt i såkaldte ministerforelæggelser i skattesagen, men var blevet afvist af Skatteministeriet. Afslaget fra ministeriet indeholdt faktuelle fejl om tavshedspligt og klageadgang. JP-journalisten klagede over forløbet til Ombudsmanden, som efterfølgende gik ind i sagen og spurgte Skatteministeriet til sagens akter.

Allerede i 2011 blev det afsløret i Jyllands-Posten, at både direktør Erling Andersen og departementschef Peter Loft skrev misvisende redegørelser til Folketingets Ombudsmand om forløbet.

I redegørelserne nedtonede skattecheferne, hvor tæt Skatteministeriet havde fulgt Thornings sag.

Dokumenter og afhøringerne i august 2013 har yderligere belastet Skatteministeriet og Skat København, fordi mere og mere tyder på, at det var bevidst, at Ombudsmanden ikke måtte få indblik i, hvor langt Skatteministeriet var gået ind i Thornings skattesag.

Interne e-mail og vidneudsagn viser, at det lykkedes for Skatteministeriets top at ændre titlerne i den såkaldte aktliste til Ombudsmanden, så Peter Lofts navn forsvandt fra fire dokumenter. Desuden kom det frem i kommissionen, at man undersøgte muligheden for helt at fjerne dokumenter fra aktlisten. Forløbet om aktindsigten og Ombudsmanden er måske det nærmeste, vi kommer en tilståelsessag i skattesagen. Skatteministeriets top har fastholdt, at man på ingen måde gjorde noget forkert eller gik for tæt på Thornings sag, men det udløser det åbenbare spørgsmål: Hvis samvittigheden var så ren, hvorfor var der så brug for at manipulere virkeligheden over for Folketingets Ombudsmand?

Skat Københavns daværende direktør Erling Andersen har fremstået som den robuste embedsmand, der i efterspillet afslørede magtmisbrug i ministeriet, men også han er blevet plettet af forløbet om Folketingets Ombudsmand. For i sin redegørelse om forløbet til Ombudsmanden oplyste Erling Andersen ikke om de mange notater udvekslet mellem Skat København og Skatteministeriet. I stedet skrev Andersen til Ombudsmanden, at skattesagens "materielle indhold og udfald" ikke blev drøftet på de fem møder mellem Skat København og Skatteministeriet. Med alt, hvad vi ved i dag, kan man tværtimod spørge, om ikke alle tænkelige dele af skattesagen blev endevendt på møderne.

Hårdt presset af kommissionen kunne Erling Andersen ikke selv nævne et eneste element af skattesagen, som ikke var blevet drøftet. Hvad der drev Erling Andersen til at misinformere Ombudsmanden, får vi muligvis aldrig et præcist svar på.

15. Den anonyme brevskriver

Skattesagskommissionen tog lige inden de allersidste afhøringer i 2013 en noget overraskende drejning.

Kommissionen modtog et anonymt brev, som to af kommissionens tre medlemmer opfattede som så alvorligt, at kommissionen besluttede at udskyde de afsluttende afhøringer af flere af sagens mest centrale personer. Brevets afsender hævder at kunne påvise, at de afhørte personer fra Venstre har løjet for kommissionen, når de har fortalt, at de på ingen måde forsøgte at påvirke Helle Thorning-Schmidts skattesag. Det anonyme brev blev videregivet til Københavns Politi, som forgæves forsøgte at finde den anonyme brevskriver. DNA-analyser har ikke hjulpet politiet.

Brevet kommer således ikke til at indgå i kommissionens vurdering af sagen.

Berlingske har offentliggjort brevet i sin fulde form.

16. Konsekvenser

Skattesagen har allerede haft konsekvenser for flere involverede. Selv om skattesagen aldrig blev nævnt som den direkte årsag, blev Peter Loft sendt hjem efter 18 år som departementschef. Peter Arnfeldt har siden september 2012 været sigtet af politiet, mistænkt for lækage. Troels Lund Poulsens har haft orlov fra Folketinget.

Skattesagen har indirekte også påvirket andre.

I november 2011 blev den tidligere topmodel Camilla Vest Nielsen og hendes mand idømt fængselsstraf på knap to år og en bøde på i alt 6,6 mio. kr. for skattesvindel ved byretten i Helsingør. I november 2012 blev parret pure frikendt ved Østre Landsret. Landsretten lagde stor vægt på indholdet i Kinnock-afgørelsen, som siden afgørelsen i byretten var blevet offentliggjort, da Thorning dementerede homo-rygterne. I to længere passager i Østre Landsrets frifindelse citeres der direkte fra Kinnock-afgørelsen. Det tankevækkende er altså: Havde skatterådgiver Frode Holm ikke fundet på homo-rygterne, havde Thorning næppe offentliggjort skatteafgørelsen, og så ville Camilla Vest og hendes mand med stor sandsynlighed sidde i fængsel i dag.

Jyllands-Posten og dagbladet BT har desuden afdækket en stribe sager, bl.a. sagen om Camilla Vest, hvor Skats metoder er kommet under hård kritik. Skat er blevet kritiseret for at tilsidesætte basale retsprincipper.

Kritikken har fået Skat til at indlede disciplinærsager mod egne medarbejdere, ligesom en hel afdeling i Skat er blevet lukket.

Så Kinnock-sagen har haft en vis afsmitning på skattereglerne, men alene diskussionen om årsag-konsekvens er særdeles politisk betændt. Anført af partiets chefstrateg Claus Hjort Frederiksen vil Venstre gerne gentage budskabet om, at Camilla Vest Nielsen var tæt på at blive ramt af et justitsmord.

Underforstået: Skat går brutalt efter en stribe danskere, på nær statsministerens mand.

Skat derimod har haft travlt med at betone, at det ikke var Kinnock, men Camilla Vest, der fik ændret skattepraksis.

Og på Christiansborg vil rød blok helst fortælle historien om, at blå blok forsøgte at misbruge Thornings private skattesag, og at det var nødvendigt at få belyst hele sagsforløbet.

Man kan konkludere, at skattesagen udløser mange forskellige versioner af sandheden.

17. Perspektiv

Skattesagskommissionen har generelt afdækket, hvilken omfattende interesse Skatteministeriets top havde for Thornings sag. Hvordan ministeriet med e-mail, notater og vedholdende spørgsmål var langt inde i skattesagen. Men der er ikke fundet afgørende beviser på direkte magtmisbrug, eksempelvis klare krav fra ministeriets top om at gøre Thorning/Kinnock skattepligtig eller direkte ordrer fra ministeriet til Skat København.

På Christiansborg har man talt om, at skattesagen havde potentiale til at vende op og ned på magtforholdet i Folketinget.

Efter at alle afhøringer er gennemført, virker det mindre sandsynligt, at det vil ske. Men følgende scenarier kan få skattesagen til at detonere igen:

1) Hvis der pludselig dukker dokumenter op, som alligevel viser, at Venstre forsøgte at påvirke udfaldet af skattesagen.

2) Hvis BTs kilde afsløres, og det viser sig at være en magthaver, som har misbrugt sin adgang til afgørelsen.

18. Konklusion:

Skattesagskommissionen afleverede 3. november 2014 sin beretning om forløbet bag behandlingen af Thorning og Kinnocks skattesag. Berlingske har samlet de 12 væsentlige passager fra den 1.700 sider lange rapport.

1)
Tidligere departementschef Peter Loft gik for tæt på Thornings skattesag og overtrådte dermed skatteforvaltningslovens § 14. »Selv med en forsigtig fortolkning af kompetencereglen« har Peter Loft efter en samlet vurdering »involveret sig i SKAT Københavns behandling på en måde, der strider mod bestemmelsen.«

2)
Peter Loft talte usandt, da han sagde til pressen i 2010, at han ikke kendte til den konkrete skattesag. »Denne udtalelse er urigtig,« skriver kommissionen.

3)
Peter Loft gav usande oplysninger til Folketingets Ombudsmand om, hvor lidt Skatteministeriet var involveret i skattesagen. Efter samtykke fra Loft blev der »afgivet urigtige oplysninger,« står der.

4)
Et flertal i kommissionen vurderer, at Peter Loft overtrådte sin tavshedspligt ved at viderebringe et rygte om Stephen Kinnocks seksualitet til Troels Lund Poulsen. Flertallet mener, at »oplysningen var uden betydning for den konkrete sags løsning.«

5)
Samlet set vurderer kommissionen, at Peter Loft ikke »forsætligt har overtrådt skatteforvaltningsloven.« Med sin viden og kvalifikationer burde han have handlet anderledes, men har således handlet »uagtsomt.« Kommissionen kalder Lofts involvering for kritisabel, men vurderer, at der ikke er grundlag for at gøre et disciplinært ansvar gældende mod ham.

6)
Kommissionen undlader at vurdere ansvaret for, at Peter Loft og daværende direktør i Skat København, Erling Andersen, gav urigtige oplysninger til Ombudsmanden. Som begrundelse henvises der til »afgrænsningen af kommissionens undersøgelse,« det vil sige kommissionens opgavebeskrivelse. Regeringen har tilgengæld åbnet en advokatundersøgelse om dette forhold.

7)
Daværende direktør i Skat København, Erling Andersen, overtrådte sin tavshedspligt ved at viderebringe et rygte om Stephen Kinnocks seksualitet til to chefer i Skatteministeriet. Det var ikke »berettiget,« skriver kommissionen, men vurderer, at det ikke bør få disciplinære konsekvenser. Men Skats ledelse har til gengæld vurderet, at kritikken i beretningen kombineret med vildledningen af Ombudsmanden er nok til, at Andersen ikke kan sidde i Skats direktion. Andersen er blevet degraderet som konsekvens af skattesagen. Faktisk er han den første person, hvor en undersøgelseskommission har fået direkte betydning for jobbet, siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft i 1999 - hvilket er stærkt paradoksalt, eftersom Andersens redegørelse til regeringen var udslagsgivende for, at Skattesagskommissionen overhovedet blev nedsat.

8)
Kommissionen tror ikke på tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) vidneforklaring om, at han ikke holdt sig orienteret om sagen. Lund viste »væsentlig interesse« for antallet af Stephen Kinnocks opholdsdage i Danmark og stillede spørgsmål om Kinnocks sag på et møde 16. september 2010, hedder det. Men det konkluderes om Troels Lund Poulsen, at han ikke »har involveret sig i SKAT Københavns behandling af sagen eller i øvrigt har søgt at få afgørelsen omgjort.«

9)
Kommissionen renser tidligere spindoktor Peter Arnfeldt for anklager om lækage. Der er ikke grundlag for, at »det offentlige søger Peter Arnfeldt draget til ansvar for videregivelse eller forsøg på videregivelse af fortrolige oplysninger i sagen,« står der.

10)
Skattesagskommissionen har afhørt de tidligere Venstre-ministre Lars Løkke Rasmussen og Peter Christensen. Kommissionen konkluderer, at Peter Christensen ikke er under mistanke for at stå bag lækagen i sagen, og at Lars Løkke Rasmussen »ikke har involveret sig i sagens behandling.«

11)
Kommissionen har ikke sporet BTs kilde i sagen. »Det har ikke været muligt for kommissionen at fastslå, hvem der har videregivet agterskrivelsen,« står der. Det er mest sandsynligt, at »en person i SKAT København eller i Koncerncentret« i Skatteministeriet har videregivet Thorning og Kinnocks skattepapirer, konkluderer beretningen.

12)
Kommissionen har ingen forslag til ny lovgivning. Der henvises til, at Skat allerede er blevet en autonom enhed, og at det særlige VIP-orienteringssystem i Skatteministeriet er afskaffet. Kommissionsarbejdet giver ikke grundlag for »forslag til ændring af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis.«

19. Sagens hovedaktører

 

20. Relevante artikler

 

Læs også DRs analyse af skattesagen.

Følg journalist Lars Nørgaard PedersenTwitter @larsnp

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.