Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
De politikere vi ikke har

»Eva Selsing har en mening om alt. Hvorfor stiller hun ikke op? For slet ikke at tale om Asger Aamund«

Den mangeårige politiker Bertel Haarder kritiserer en række navngivne personer og markante stemmer i den politiske debat for ikke at stille op til Folketinget. Og så langer han ud efter både medier og kollegaer, når han bliver bedt om at komme med sit bud på, hvad der holder de kritiserede væk.

Se mere
Bertel Haarder (V) fotograferet i Samtaleværelset på Christiansborg.
Bertel Haarder (V) fotograferet i Samtaleværelset på Christiansborg.

Når Bertel Haarder ser ud over Folketingets 179 medlemmer, ser han ikke de politikere, han gerne vil have.

Den er gal med sammensætningen, mener den erfarne Venstre-politiker og eksminister, der savner en række ansigter blandt de folkevalgte.

Han vil ikke kritisere de mange jurister, økonomer og cand.scient.pol'er., der udgør en stor del af hans kollegaer på Christiansborg.

I stedet vil han rette kritik mod blandt andre erhvervsfolk og meningsdannere som Stine Bosse og Asger Aamund. Mod samfundsdebattører som Eva Selsing, Sørine Gotfredsen og Katrine Lilleør. Og mod kulturkyndige holdningspersoner som professor i litteratur Hans Hauge. Alle tungtvejende stemmer i den hjemlige politiske debat.

Hvorfor stiller de ikke op til Folketinget? Hvorfor bliver de stående på sidelinjen?

»Det er ubestrideligt, at der rundt om i landet er masser af mennesker, som elsker at gøre sig kloge på politik og skrive om det i avisen, men ikke selv stiller sig til rådighed. Det er den kultur, jeg synes, vi skal ændre,« siger Bertel Haarder, da Berlingske i begyndelsen af januar møder ham på hans nye kontor på tredje sal på Christiansborg til en snak om de politikere, vi ikke har.

Den 72-årige politiker er en uomgængelig skikkelse i dansk politik. Han har haft plads i samtlige borgerlige regeringer siden 1982, og i oktober blev han den længst siddende minister i danmarkshistorien.

Men tiden som minister er ovre for nu.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skulle gøre plads til Liberal Alliance og de Konservative i sin nye trekløverregering, måtte Haarder modstridigt vinke farvel til posten som kultur- og kirkeminister. Siden takkede han nej til jobbet som generalkonsul i Flensborg, og derfor er han nu blot en af Folketingets 179 menige medlemmer.

»Han er altid så helvedes klog«

Det er blandt de medlemmer, at der mangler nogen, forklarer han.

Og det er uden for Christiansborg, de skal findes.

»Man kan jo tage nogle af de faste bloggere, man ser – også i Berlingske Tidende. Eva Selsing har en mening om alt. Hvorfor stiller hun ikke op? For slet ikke at tale om Asger Aamund, som er blevet pensionist,« siger Bertel Haarder.

»Han er altid så helvedes klog, når han skriver, så hvorfor stiller han ikke op? Vi mangler lige præcis nogle af hans type med alt den erfaring og alt det krudt, han har. Hvorfor stiller han sig ikke op og holder sine brandtaler nede i Folketinget?« spørger han.

Der er hos Bertel Haarder også flere gode grunde til, at præsten og debattøren Sørine Gotfredsen ville passe godt ind i dansk politik.

»Hun ville være et utroligt seriøst bidrag, og hun dækker noget, som er lidt underrepræsenteret i Folketinget. Hun har jo forstand på kultur og åndsliv og død og ondskab og kærlighed og den store litteratur. Hun ville være en pryd for Folkestyret. Det ville Katrine Lilleør også – for nu at nævne en anden præst, som har en masse på hjerte. Så hvorfor ikke stille op?« siger han.

Brændselshandleren, der pludselig stille op

Med 7.906 dage som minister på CVet og en folketingskarriere, der begyndte i 1970erne, trækker han ofte på eksempler, der ligger langt tilbage, når han skal understrege sine pointer.

Det er også tilfældet, når han denne dag på kontoret bliver bedt om komme med eksempler på nogen, som netop har gjort det, han nu efterspørger. Taget ansvar. Gået ind i politik i stedet for at stå på sidelinjen.

»Jeg kommer i tanker om den gamle brændselshandler Kai Dige Bach. Han stillede pludselig op til Folketinget og var et skattet medlem. Han var en type, som virkelig kendte noget til livet og til ledelse og til erhvervslivet, og han var selfmade. Og selvom han utvivlsomt kunne have tjent langt flere penge og brugt kræfterne på noget andet, så udviste han det samfundssind, at han stillede op til Folketinget,« siger Haarder om erhvervsmanden og det tidligere folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti.

Bertel Haarder sidder ved et lille ovalt spisebord i midten af sit nye kontor, som han stadig ikke er færdig med at indrette siden skiftet fra Kultur- og Kirkeministeriet.

På væggen bag ham står en stor træreol, hvor både Bibelen og Koranen har fundet en plads nær hinanden på øverste hylde.

Og på kontorets endevæg hænger et næsten tomt whiteboard, hvor Haarder har skrevet »EU« med magneter, og hvor eksministeren har hængt det kendte billede af en dansk politibetjent og en flygtningepiges møde på en sønderjysk motorvej op oven over et »McCain-Palin«-skilt fra den amerikanske valgkamp i 2008.

»Hvad Søren, er du også blevet valgt?«

Opslagstavlen og bogreolen er næsten lige så alsidig, som de personer, Haarder savner på opstillingslisterne ved de danske valg. Når han skal fortælle, hvad de kan bidrage med, vender han for en stund tilbage til Kai Dige Bach.

»Det allermest ejendommelige var, at det år, Kai Dige Bach blev valgt, havde han givet et ret stort beløb til min valgkamp. Da jeg var blevet valgt, mødte jeg ham,« fortæller Bertel Haarder og gengiver dialogen fra dengang – nu med sig selv i begge roller:

»Jeg sagde: »Hvad Søren, er du også blevet valgt?«. »Ja,« sagde han. »Men du bidrog jo til min valgkamp?«. »Ja, det gjorde jeg,« sagde han. »Men du er jo selv stillet op for et andet parti?« sagde jeg. »Ja ja,« sagde han, »men det er jeg ligeglad med. Jeg ville gerne være sikker på at møde dig herinde.«. Det samfundssind, som Kai Dige Bach udviste, hvorfor kunne Asger Aamund og andre ikke gøre det samme? Det ville i den grad berige tonen, talerkunsten og kompromisviljen, fordi sådan nogle typer hele tiden vil arbejde for, at vi finder en løsning.«

Den 72-årige politiker, som netop har meddelt, at han genopstiller til Folketinget, fandt for nyligt vej til forsiderne på flere aviser, da han først blev tilbudt jobbet som generalkonsul i Flensborg og siden sagde nej til tjansen i grænselandet.

Det er bl.a. mod selvsamme forsider, Bertel Haarder ser, når han skal komme med bud på, hvorfor flere oplagte kandidater holder sig ude af dansk politik.

Du skader demokratiet, Poul Madsen

Medietrykket er blevet for voldsomt. Gabestokken på Ekstra Bladet og BTs spisesedler fylder for meget. Kritiske historier kører i ring på TV 2 News døgnet rundt.

»Når de ser Ekstra Bladets spisesedler, tænker de, at det skal de ikke have noget med at gøre. Altså, den der gabestoksjournalistik skræmmer mange fra at deltage i politik. Og jeg siger det med en vis ret, for sådan var det altså ikke i 80erne og i 70erne, hvor jeg startede.«

»Jeg har sagt til Poul Madsen (chefredaktør på Ekstra Bladet, red.), at »jeg vil kæmpe til min død for din frihed til at kritisere og svine politikere til på forsiden og bagsiden af din avis, men du skal ikke komme og påstå, at du gavner demokratiet. Du skader demokratiet, for du skræmmer folk væk fra politik«,« siger Bertel Haarder.

Men er det ikke et problem, som ligger både hos politikerne og hos medierne? En ting er, at f.eks. Ekstra Bladet kan have en forside, der kan virke voldsom, men mange af de citater og personangreb, som bliver blæst op på forsider, er jo hentet fra politikerne selv.

»Derfor mener jeg også, vi skal begynde med os selv. Vi kan ikke forlange, at medierne omtaler os pænere, end vi omtaler hinanden. Så enkelt er det,« siger Bertel Haarder, som igen fra sin plads ved det lille bord på kontoret ser mod fortiden:

»Mit forbillede med hensyn til debatform er Erling Olsen (forhenværende formand for Folketinget og minister for Socialdemokratiet, red.), som på den mest elskværdige måde kunne få sagt alt, hvad han havde imod et forslag, uden at det blev til nedvurdering.«

»Poul Schlüter (tidligere statsminister for de Konservative, red.) havde den samme gode evne. Når han fik så frygteligt mange stemmer i sine velmagtsdage, var det fordi, han hele tiden roste andre partier. Han roste f.eks. Venstre ved enhver lejlighed, og hver gang han gjorde det, tog han også stemmer fra os. Folk, der var vant til at stemme på Venstre, tænkte: »Den rare mand«. Det kan vi lære noget af,« siger Haarder.

Er det ikke vigtigt for demokratiet, at erhvervsfolk, kulturpersonligheder og andre offentlige personer kan blande sig i den offentlige debat uden at skulle gå ind i politik?

»Jo, selvfølgelig. Den ene udelukker ikke det andet, og jeg beder ikke om, at vi ikke længere skal have bloggere og kommentatorer. Der er jo sådan set ret stor politisk interesse i disse år. Også blandt de unge. Den fører bare ikke til, at man melder sig ind i et parti, og at man stiller sig til rådighed ved valg. Og det er det, der mangler,« siger Bertel Haarder.

Det er dog ikke medietrykket alene, Bertel Haarder ser som en afskrækkende faktor for de personer, der følger politik fra sidelinjen.

Vi er meget seriøse

Han mener, at det billede af arbejdet på Christiansborg, som politikere selv er med til at tegne, kan have indflydelse.

»Jeg har lige været til et samråd i dag i Kulturudvalget. Det var et skræmmende eksempel på, hvordan man kan spilde tiden. Det var et åbent samråd, som der intet kom ud af, og folk, der sidder og ser på det, tænker jo, »jamen, er det så nyttesløst, det man laver? Er det ligegyldigt, det man laver, når man er i Folketinget?««

Hvad er sandheden om jeres arbejde herinde så?

»Sandheden er, at vi er meget seriøse. Men lige så snart der er åbne debatter, hvor folk ser, hvad vi laver, så viser vi os fra vores mest uheldige sider.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.