Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU's brexitforhandler giver ikke garantier til danske fiskere

De danske fiskere får ikke nogen garanti fra EU-chefforhandler, der fredag er på besøg i Danmark.

EU's brexitforhandler Michel Barnier kan ikke give danske fiskere nogen garanti for, at de fortsat kan fiske i britisk farvand. Scanpix/Keld Navntoft
EU's brexitforhandler Michel Barnier kan ikke give danske fiskere nogen garanti for, at de fortsat kan fiske i britisk farvand. Scanpix/Keld Navntoft

København. Briternes exit fra EU har givet uro for de danske fiskere, der frygter, at de i fremtiden ikke vil kunne fange fisk fra britisk farvand, hvor de i dag henter en stor del af deres fangst.

En uro, som EU's brexitforhandler, Michel Barnier, udtrykker forståelse for fredag, hvor han er på besøg i Danmark og har talt med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Det skriver DR.

Chefforhandleren kan dog ikke give de danske fiskere nogen garantier.

- Jeg kan garantere, at jeg vil arbejde for den bedst mulige aftale. Men det kan ikke fortsætte som hidtil efter brexit.

- Storbritannien har besluttet sig for at forlade EU. Det er deres valg, ikke vores. Og nu skal vi beskytte det indre marked og vores politikker, siger Michel Barnier ifølge DR.

Barnier fortsætter sit besøg i Danmark lørdag, hvor han tager helt til det nordjyske for at mødes med de danske fiskere i Thyborøn.

- Jeg mødes med sektoren i morgen og vil lytte til dem og forklare, hvor vi står. Det er et meget vigtigt område for forhandlingerne. Jeg har selv været minister for fiskeriet i Frankrig, så jeg har en stor respekt for folk, der arbejder i fiskeriet, siger Michel Barnier ifølge DR.

Danske fiskere har blandt andet frygtet, at der vil blive sat et decideret "fiskeri forbudt"-skilt op for de danske fiskere.

Det vil kunne gå hårdt ud over de danske fiskeres økonomi.

Ifølge en analyse som Fødevare- og Ressourceøkonomi, Ifro, har udarbejdet, fremgår det, at den danske fiskeflåde i gennemsnit henter 36 procent af sine fangster og 29 procent af sin totale omsætning i britiske farvande.

Det har erhvervsmediet Finans skrevet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.