Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Europarådets kommissær om dansk asylpolitik: Det kan blive et »ræs mod bunden«

Flere af regeringens udlændingestramninger udløser alvorlig bekymring hos Europarådets kommissær for menneskerettigheder, der i et brev til Inger Støjberg understreger, at der er klar risiko for, at Danmark overtræder menneskeretlige forpligtelser.

Regeringens omdiskuterede »smykkeforslag« og de annoncerede stramninger på familiesammenføringsområdet giver alvorligt hævede bryn hos Europarådets kommissær for menneskerettigheder, lettiske Nils Muižnieks.

I begyndelsen af ugen sendte han et to-sider langt brev til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), som politiko.dk er i besiddelse af.

Her lufter han både sin »dybe bekymring« over en række af de udlændingestramninger, som enten er vedtaget eller er på vej i Danmark, og samtidig advarer han om, at Danmark kan risikere at overtræde menneskerettighederne.

»Først og fremmest er jeg bekymret for, hvad det her betyder for Danmark og for beskyttelsen af flygtninge i Danmark. Flere forslag går i direkte modsat retning i forhold til, hvad jeg tidligere har anbefalet og kritiseret, og forslaget om at beslaglægge værdier (hos asylansøgere, red.) er ondsindet og yderst problematisk fra et menneskeretligt perspektiv,« siger kommissæren til politiko.dk og fortsætter:

»I den bredere kontekst er jeg bekymret for, at andre lande følger med i, hvad Danmark gør. Vi kan ende med en form for »ræs mod bunden« i forhold til at have den strammeste lovgivning og den mindste støtte til flygtninge. Men disse mennesker er ikke tiltrukket af ydelser, de flygter fra vold og krig.«

Især tre ting er kritisable

Nils Muižnieks fremhæver i sit brev en håndfuld konkrete udlændingestramninger, der særligt bekymrer ham.

For det første politiets mulighed for i højere grad at tilbageholde asylansøgere og frihedsberøve uden domstolsprøvelse i særlige tilfælde. En stramning, der blev vedtaget efter en hastebehandling i Folketinget i november med stemmer fra resten af blå blok og Socialdemokraterne. For det andet regeringens ønske om at genindføre såkaldt »integrationspotentiale« som udvælgelseskriterie for kvoteflygtninge.

For det tredje forslaget om at udskyde retten til familiesammenføring fra det nuværende et år til tre år for de flygtninge, der har opnået midlertidig beskyttelse i Danmark. Det kan være i strid med artikel 8 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, påpeger han.

»Familiesammenføring er en af de adgange, der bør stilles til rådighed for flygtninge for at opnå international beskyttelse i Danmark, sikkert og lovligt, og på den måde gøre det muligt for disse personer at undgå at sætte livet på spil eller gennemføre meget vanskelige rejser og søge hjælp fra smuglere for at nå i sikkerhed,« lyder det i brevet.

Og sidst, men ikke mindst, retter han blikket mod det omdiskuterede forslag om at beslaglægge værdier fra asylansøgere:

»De fleste flygtninge, der når til Europa, har måttet bruge store summer af penge på at flygte fra konfliktområder og komme til Europa, og det er derfor tvivlsomt, at de skulle medbringe betydelige værdier. Tværtimod risikerer mange af dem at ende med frygtelige livsvilkår,« skriver han.

Det såkaldte smykkeforslag blev ændret af regeringen samme dag, som kommissærens brev blev sendt - da Støjberg forleden gik ud og »fredede« vielsesringe og andre personlige effekter - men det ændrer ikke kritikken, fastslår han.

Men sammenlignet med andre lande har vi så ikke i Danmark en ret høj standard i vores behandling af asylansøgere og flygtninge?

»Før i tiden var Danmark ganske generøs, men i løbet af det seneste år eller to er Danmark blevet det mindre og mindre. Danmark er på ingen måde førende i Europa mere, og det her forslag om at beslaglægge værdier er i min optik ikke værdigt i forhold til Danmark førhen ledende rolle på dette område,« siger kommissæren.

Den danske regering har flere gange understreget, at nogle af disse tiltag godt nok går til grænsen af vores forpligtelser, men ikke overskrider grænsen. Kan den tolkning ikke være korrekt?

»Jeg er ikke en domstol. Mit job er at fremhæve risici, og jeg ser her en risiko for, at Danmark kommer til at bryde sine forpligtelser efter den europæiske menneskerettighedskonvention.«

Så her er der en klar risiko i din optik?

»Ja, her har vi klare risici, og det er min pligt at udpege dem. Jeg vil blive yderst overrasket, hvis forslaget om at beslaglægge værdier ikke er et klart brud på de menneskeretlige forpligtelser,« siger Nils Muižnieks.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til kommissærens kritik og bekymring. Selv håber Nils Muižnieks, at hans brev vil blive set som et bidrag til den danske debat.

»Mit brev er en påmindelse om Danmarks forpligtelser, og jeg håber, at de folkevalgte i Folketinget vil gøre det rigtige. Jeg vil fortsætte med at overvåge situationen, indgå i dialog med myndighederne og opfordre dem til at skifte kurs.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.