Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU vil gøre mentolcigaretter ulovlige

Cigaretter med mentol- eller vaniljesmag skal ifølge et forslag fra EU-kommissionen forbydes fra 2014. Liberal Alliance kalder det »vanvid«.

Cigaretter solgt i EU skal fremover underlægges skrappere krav om sundhedsoplysning, ligesom de ikke må smage af andet end almindelig tobak.

Sådan lyder et forslag fra EU-Kommissionen, og ifølge BBC kan lovstramningerne være på plads i 2014.

- Tobaksprodukter bør ligne og smage af tobaksprodukter, lyder argumentet fra EUs sundhedskommissær, malteseren Tonio Borg.

Ifølge kommissionens forslag bør 75 procent af en cigaretpakke være dækket af advarsler. Det skal gælde både for- og bagside af pakken. De nuværende regler kræver, at en cigaretpakke skal være dækket af 30 procents advarsler på den ene side og 40 procent på den anden.

Et ja til forslaget vil ligeledes medføre, at ord som »light«, »mild« og »lavt tjæreindhold« ikke må optræde på cigaretpakkerne, da de kan være vildledende.

Snus, som i høj grad anvendes i Sverige, skal fortsat være forbudt i alle EU-lande på nær netop Sverige, lyder det i Kommissionens forslag.

Liberal Alliance kaldet forslaget for »det rene vanvid«.

- Det skriger til himlen, at EU nu vil blande sig i danskernes cigaretvalg eller beslutning om at bruge snus. Det har aldrig været meningen med EU-projektet, at bureaukraterne i Bruxelles skal begynde at kloge sig på, hvordan borgerne i de forskellige medlemslande skal leve deres liv, siger politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Han frygter, at den danske regering vil hilse forslaget velkomment, så danske rygere dermed kan se frem til nye rygeregler.

700.000 europæere dør hvert år som følge af rygerelaterede sygdomme, viser tal fra EU-Kommissionen. Det svarer til mere end indbyggertallet for Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers tilsammen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.