Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-parlamentarikere afviser åbenhed om brug af skattefrit tillæg

Kun to danske medlemmer af Europarlamentet stemte for et forslag om at sikre kontrol med blyantspenge i EU.

»Mit formål med at stille disse forslag er at skabe gennemsigtighed med brugen af midler i EU-systemet.« fortæller Rina Ronja Kari
»Mit formål med at stille disse forslag er at skabe gennemsigtighed med brugen af midler i EU-systemet.« fortæller Rina Ronja Kari

Europaparlamentarikere behøver fortsat ikke at dokumentere, hvad de bruger omkring 32.000 kroner om måneden på i såkaldte blyantspenge.

Det står klart, efter et forslag fra europaparlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU torsdag er blevet stemt ned i EU.

»Jeg synes, at dette resultat er udtryk for en fuldkommen magtarrogance. Desværre er det meget sigende for arbejdsgangene i EU-systemet, og det viser også, hvorfor det er så svært at rydde op i EU-systemet,« siger Rina Ronja Kari.

Hun krævede med forslaget, at medlemmer af EU-parlamentet skulle fremlægge deres brug af blyantspengene offentligt. Pengene er til at drive kontor i de enkelte parlamentarikeres hjemmelande, og som mange andre poster skal de ikke dokumenteres.

Forslaget blev stemt ned med 166 stemmer for og 423 stemmer imod. Udover Rina Ronja Kari var det blandt de danske medlemmer kun Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, der stemte for.

Rina Ronja Kari stillede forslaget i kølvandet på sagerne om Dansk Folkepartis mulige misbrug af EU-midler. I den forbindelse lagde hun i december også alle sine bilag frem i Berlingske.

Af bilagene fremgik det, at hun årligt koster EU fem millioner kroner, hvilket blandt andet dækker over en årlig gage på 735.000 kroner samt 700.000 skattefri kroner i diæter og rejsetilskud.

En af de mindre poster er de 32.000 kroner i blyantspenge, som samlet set koster EU 288 millioner kroner om året.

»Mit formål med at stille disse forslag er at skabe gennemsigtighed med brugen af midler i EU-systemet.«

»Det burde være selvindlysende i et demokratisk system, at de folkevalgte naturligvis skal stå til ansvar for brugen af skatteydernes penge og fremlægge deres bilag.«

»Desværre er det bare ikke tilfældet i EU-systemet,« siger Rina Ronja Kari.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.