Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-parlamentariker: Syrizas ønsker er utopi

Vinderen af det græske valg, Syriza, kan godt glemme sine planer om gældseftergivelse og tilbagerulning af reformer, mener medlem af Europa-Parlamentet for de Konservative, Bendt Bendtsen.

Det bliver spændende at se, om det græske vinderparti Syriza her efter valget vil stå ved sine løfter, lyder det fra medlem af Europa-Parlamentet for de Konservative, Bendt Bendtsen.

»Syriza har fået en markant valgsejr, og der er ingen tvivl om, at både tidligere rød stue og blå stue i Grækenland har ansvar for, at landet er endt, hvor det er endt. Men at tro på, at den gode leder af Syriza kan rulle de reformer, den tidligere koalitionsregering indførte, tilbage, det er en utopi,« siger han.

»Men det er så ikke første gang, man ser en politiker sige noget før valg og gøre noget andet efter. Det spændende bliver at se, hvor meget af det, partiet har sagt de vil gøre, de rent faktisk gør,« fortsætter han.

Det venstreradikale parti Syriza er gået til valg på at ville slække på landets stramme sparepolitik ved at genforhandle gældsaftalen med EU, der har reddet Grækenland fra en truende bankerot under finanskrisen.

Men tilbagerulning af reformerne i landet hører fortiden til, mener Bendt Bendtsen.

»Det med at mindske fleksibiliteten og genansætte offentligt ansatte stammer fra en tid, hvor Grækenland brugte utrolig mange flere penge, end de har fået ind, og hvis han (formanden for Syriza red.) tror, at europæiske skatteborgere vil betale den regning for grækernes overforbrug, så kan han godt tro om igen,« siger Bendt Bendtsen.

Hos Enhedslisten ønsker man den græske venstrefløj tillykke med valget. Folketingsmedlem Pernille Skipper (Ø) glæder sig over, at Grækenland klart har afvist »EUs nyliberale økonomiske eksperimenter«, og hun håber, det vil inspirere befolkningen i andre europæiske lande. Enhedslisten mener ikke, det handler om, at grækerne er grådige og ikke vil tilbagebetale et reelt lån, men at grækerne protesterer over, at det er almindelige mennesker, der skal betale for finanskrisen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.