Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU kalder Danmark samt Sverige og Tyskland til asylmøde

Onsdag skal Danmark, Sverige og Tyskland diskutere flygtningestrøm og Schengen-samarbejde med EU-Kommissionen.

København: EU's kommissær for migration har inviteret Danmark, Sverige og Tyskland til et møde om flygtningekrisen og Schengen-samarbejdet onsdag.

Det oplyser kommissæren, Dimitris Avramopoulos, selv på Twitter.

Indbydelsen kommer, dagen efter at Danmark har indført 10 dages midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, samtidig med at Sverige indførte det såkaldte transportøransvar med id-kontrol af alle indrejsende.

EU-Kommissionen har dog allerede udtrykt forståelse for den danske beslutning om at indføre strikprøver af trafikken ved grænsen til Tyskland.

- Kommissionen kan sige, at det synes at være en situation omfattet af reglerne, og vi vil nøje overvåge situationen og holde både EU-Parlamentet og medlemslandene orienteret, udtalte Avramopoulos' talsperson, Tove Ernst, på et pressemøde i Bruxelles tirsdag middag.

Ifølge Schengenreglerne skal et medlemsland stå over for "en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed" for at kunne genindføre midlertidig grænsekontrol.

Netop den vending brugte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), da hun mandag - som foreskrevet - informerede EU-Kommissionen om den danske grænsekontrol.

I sit brev til kommissær Avramopoulos skrev Støjberg, at Danmark som følge af de andre nordiske landes tiltag - især Sveriges id-kontrol - står over for "en alvorlig trussel mod den offentlige orden og den indre sikkerhed, fordi et meget stort antal illegale migranter kan strande i Københavnsområdet i løbet af kort tid".

Det er også Inger Støjberg, der deltager i flygtningemødet i Bruxelles onsdag.

Der er afsat to timer til mødet mellem EU-kommissæren, Støjberg og hendes kolleger fra Sverige og Tyskland. De mødes onsdag klokken 10.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.