Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-formand: »Nu bliver vi nødt til at gøre noget«

EU-Kommissionen vil i løbet af foråret komme med et forslag til et nyt fordelingssystem af flygtninge.

Ifølge Jean-Claude Juncker vil EU-kommisionen forslå et nyt system til at fordele flygtninge.
Ifølge Jean-Claude Juncker vil EU-kommisionen forslå et nyt system til at fordele flygtninge.

EU-Kommissionen vil ifølge formand Jean-Claude Juncker til foråret foreslå et nyt fordelingssystem for asylansøgere, meddeler han på et pressemøde.

- Jeg accepterer ikke, at nogle medlemslande siger, "vi vil ikke tage nogen flygtninge", siger Juncker på pressemødet.

- Vi har talt om det her i månedsvis. Nu bliver vi nødt til at gøre noget.

Kommissionen vil foreslå en revision af det såkaldte Dublin-system. Dublin-systemet bygger på en aftale mellem medlemslandene om, at de kan sende asylansøgere tilbage til det land i EU, som asylansøgerne først ankom til på deres flugt.

Asylansøgere skal ikke selv kunne bestemme, hvor de vil leve og bo i EU, lyder det fra kommissionsformanden.

- Jeg kan ikke acceptere, at nogle medlemslande siger, at de ikke vil modtage flygtninge. Vi risikerer virkelig, at vores omdømme lider skade, siger Juncker på pressemødet i Bruxelles.

- Vores omdømme er blevet skadet af den måde, Europa har tacklet problemet på - eller rettere sagt ikke har tacklet problemet. Vi er det rigeste kontinent i verden. Alle beundrer os for, hvor godt vi gør tingene. Men nu fremstår vi som den svageste partner.

Kommissionsformanden gør sig dog ingen forhåbninger om at få "spontan støtte" fra særlig mange medlemslande. Han hentyder til, at mange medlemslande har meldt ud, at de modtager så få flygtninge som overhovedet muligt.

De lande vil Juncker hive fat i for at understrege vigtigheden af en solidarisk fordeling af flygtninge.

Juncker understreger samtidig, at EU bliver nødt til at beskytte sine ydre grænser, hvis man skal forebygge flere midlertidige grænsekontroller mellem EU-medlemslande - som den danske kontrol ved den dansk-tyske grænse.

- Det indre marked lider under grænsekontrollen, siger Juncker.

Han nævner specifikt, at grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige indtil videre har kostet 300 millioner euro, og at grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland koster 90 millioner euro.

Den tidligere radikale udenrigsminister i Danmark Martin Lidegaard (R) skriver på Twitter, at revisionen af Dublin-systemet er "en game changer" for både EU og for Danmark.

I sit pressemøde berørte Juncker også den ballade, der har været om Storbritanniens plads i EU.

Formanden for EU-Kommissionen føler sig næsten sikker på en endelig løsning på forhandlingerne i næste måned.

- Jeg er næsten sikker på, at vi har en aftale - ikke et kompromis - en løsning, en permanent løsning, i februar, siger Jean-Claude Juncker på et pressemøde.

Storbritannien søger flere store ændringer af EU-samarbejdet, før briterne inden udgangen af 2017 ved en folkeafstemning skal tage stilling til, om de fortsat vil være med i EU.

Det er tre år siden, at den britiske premierminister lovede ændringer af EU-samarbejdet. Men Storbritannien var meget længe undervejs med konkrete krav.

Den britiske premierminister præsenterede første gang regeringens krav for EU-kollegerne på et topmøde i Bruxelles kort før jul.

- Jeg er hverken optimist eller pessimist. Jeg ved, at vi skal levere varen, siger Juncker.

Kommissionsformanden baserer sin vurdering på oplysninger fra forhandlingerne, og "den viden" gør ham fortrøstningsfuld.

Ved forhandlingsbordet sidder blandt andre generalsekretæren i EU's ministerråd, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, som tidligere var Danmarks EU-ambassadør.

Han skal forsøge at afklare, hvad der rent teknisk og juridisk kan lade sig gøre i forhold til briternes overordnede politiske ønsker.

For eksempel hvor langt man kan gå uden helt at skulle genforhandle EU's traktater.

Det mest omstridte krav fra den britiske regering lyder, at andre EU-landes borgere ikke skal kunne modtage visse velfærdsydelser i Storbritannien før efter fire år i landet.

Det strider, lyder kritikken fra nogle lande, mod reglerne om fri bevægelighed, som er en grundsten i EU-samarbejdet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.