Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-eksperter: Det eneste kort tilbage er national grænsekontrol

Gårsdagens Balkan-topmøde var et forsøg på at få kontrol over flygtningestrømmen op gennem Balkanområdet. De konkrete løsninger er dog til at overse, hvilket ifølge eksperter er udtryk for, at der snart ikke er andre midler at tage i brug end at indføre national grænsekontrol.

Slovenien og de øvrige Balkan-lande er presset i bund med håndteringen af de flygtninge der strømmer gennem landene. På søndagens topmøde gav også Tyskland udtryk for, at EU ikke kan blive ved med at modtage flygtninge som hidtil. Foto: Marko Djurica
Slovenien og de øvrige Balkan-lande er presset i bund med håndteringen af de flygtninge der strømmer gennem landene. På søndagens topmøde gav også Tyskland udtryk for, at EU ikke kan blive ved med at modtage flygtninge som hidtil. Foto: Marko Djurica

En national grænsekontrol mellem EUs medlemslande kan efterhånden blive svær at komme uden om.

Det konkluderer Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, efter søndagens Balkan-topmøde endte uden konkrete løsninger på flygtninge- og migrantkrisen.

»Det er meget sandsynligt, at det hele går i hårdknude, og der ikke er andre løsninger tilbage end at indføre midlertidig grænsekontrol på alle de nationale grænser i EU-landene. Der er simpelthen ikke villighed til at løse det i fællesskab,« siger Marlene Wind.

Mangel på konkrete løsninger presser EU

På mødet blev politikerne enige om at gøre op med den stiltiende aftale, der hidtil har hersket, om at det er okay at sende flygtninge videre gennem Balkan uden registrering. Ordlyden i aftalen er imidlertid blevet ændret fra, at man ville »afstå« at sende folk videre uden at registrere til, at det er en »uacceptabel« handling.

Det er første gang jeg hører så klart et signal fra EU-Kommissionens formand, om at flygtningestrømmene skal stoppes, mener direktør for Tænketanken Europa, Bjarke Møller.

»EU-Kommissionen forsøger at sætte en prop i det hul, der har været gennem, Vestbalkan. Man har ikke fundet svaret, men det her er starten på en række initiativer, og man har taget hul på en diskussion, som er enormt vigtig for Europa kan ikke bærer, at folk bare strømmer ind over grænserne,« siger Bjarke Møller.

Ud over at indføre 100.000 modtagelsescentre og indsætte 400 specialtrænede politifolk i grænseområderne i Balkan er midlerne til at stoppe flygtningestrømmen meget løst formuleret. EU er ifølge Marlene Wind ikke kommet nærmere en fælles europæisk løsning.

»Vi er stadig på et niveau, der handler om hensigtserklæringer. Flygtningene og de pågældende lande har en fælles interesse i, at folk passerer igennem, så er der så nogen, der reelt tror det vil stoppe?,« spørger hun og fortsætter:

»Det tror jeg ikke.«

Tyskland vender på en tallerken

Det er den tyske kansler, Angela Merkel, der sammen med EU-Kommissionen har indkaldt til topmødet søndag. Angela Merkel lægger ikke skjul på, at hun mener, der er behov for bedre registrering og en bremsning af flygtningestrømmene gennem Balkan.

På gårsdagens møde vender Tyskland dermed på en tallerken i forhold til den »velkommenkultur«, de tidligere på året har givet udtryk for. I stedet understregede Merkel vigtigheden af at kontrollere og stoppe flygtningestrømmen. Den europæiske flygtningedagsorden er med gårsdagens møde ændret, vurderer Marlene Wind:

»Det er ikke ret lang tid siden de var ude at sige, at alle kan komme op til os. Når de så pludselig går ud og siger, at man ikke må sende folk videre, er der tale om en helt ny dagsorden, og den skal først lige bundfælde sig.«

Mens Marlene Wind mener, at Tysklands strategiske udmelding muligvis kan føre til en debat om de nationale grænsekontroller hen over vinteren, mener Bjarke Møller, at fokus fortsat er på at styrke de ydre grænser.

”Det tegner ikke til, at vi skal til at se på indre grænsekontrol endnu i hvert fald,« siger han og fortsætter:

»Men grænsekontrollen skal styrkes ud ad til. Det nytter ikke at have fri bevægelighed indadtil, hvis grænserne udadtil også står åbne. Det er begyndt at gå op for alle,« siger Bjarke Møller.

EU-ledere venter på polsk udmelding

Den nye dagsorden kommer særligt i lyset af valget i Polen, og ifølge Marlene Wind venter EUs statsledere lige nu på, om Polen gør alvor af at trække den tidligere regerings tilsagn om at tage imod flygtning tilbage.

»Hvis det er tilfældet er der ingen muligheder for fælles europæiske løsninger. Så er der kun tilbage at indføre national kontrol. Selvfølgelig vil man ikke gå for hurtigt til den konklusion, men det er det, der er undervejs,« siger hun.

»Det er klart, at hvis Schengen falder sammen vil det ikke kun have betydning for flygtningene, men også det indre marked og alle EU-borgere. Det er det Merkel er ude at gøre klart for de lande, som ser ud til at have lidt svært ved at forstå konsekvenserne.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.