Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Spidskandidaterne

EU bør koncentrere sig om frihandel

Christina Egelund (LA)
Christina Egelund (LA)

Det europæiske samarbejde handlede oprindeligt om fred og frihandel. Det synes jeg ofte, vi glemmer i den aktuelle EU-debat.

Frihandlens trange kår i nutidens EU får nærmest ingen opmærksomhed i den offentlige debat, selvom netop frihandlen har enormt stor betydning for vores velstand og velfærd.

Europa har meget nære bånd til USA både kulturelt og militært, men alligevel har EU faktisk ingen frihandelsaftale med staterne. En sådan aftale er ganske vist undervejs, men vi skriver altså også 2014. Mens EU har brugt tid på alt muligt latterligt, såsom kvindekvoter, forbud mod mentolcigaretter og retningslinjer for små børns brug af balloner, har forhandlingerne om frihandelsaftalen med USA trukket i langdrag. Måske ville det have været anderledes, hvis EU havde prioriteret kræfterne på en anden måde?

Og hvorfor har unionen stadig ingen handelsaftaler med vækstlande som Kina og Brasilien? Det er sandt, at EU med sin ineffektive feel good-miljøpolitik næppe er konkurrencedygtig i forhold til disse lande, og at vi på den måde bare skubber arbejdspladser til storforurenede lande i stedet for at beholde dem i Europa.

Men det er ikke et alternativ, at EU lukker sig inde i sin egen lille klokke.

For det første er det særdeles ufornuftigt, for så får vi ikke vores andel af den globale vækst. Vi vil blive relativt fattigere og fattigere. Frihandel er det, der driver vores økonomier fremad, og jo mindre frihandel, jo færre penge, muligheder og udvikling.

For det andet er det unfair. EU opretholder desværre stadig en lang række toldbarrierer og handelshindringer over for verdens fattigste lande, og på den måde gør vi det langt sværere for landene at bryde ud af fattigdommen. Samtidig bruger vi rigtige mange penge på ulandsbistand, som i alt for mange tilfælde ikke virker. Det giver simpelthen ingen mening, og det er ikke fair.

Nej, frihandel er et helt fantastisk redskab, der gør den globale kage større til gavn for alle mennesker – både os i EU og mennesker i resten af verden. Alle er vindere.

EU bør koncentrere sig om frihandlen og til gengæld droppe over-reguleringen, sundhedsformynderiet og alt det andet idioti.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.