Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Etisk Råd-formand om aktiv dødshjælp: Man kan ikke styre alt i livet

Etisk Råds formand er modstander af aktiv dødshjælp, selv om et stort flertal blandt landets ungdomspartier opfordrer til at gøre det tilladt. Det vil være en svær frihed at håndtere for mange, mener formanden.

»Selvfølgeligt vil der være situationer, hvor den pågældende og pårørende vil synes, det er rigtigt fint, men der vil også opstå situationer, hvor den frihed vil være rigtig svær at håndtere,« siger formand for Etisk Råd Gorm Greisen om sin modstand imod aktiv dødshjælp.
»Selvfølgeligt vil der være situationer, hvor den pågældende og pårørende vil synes, det er rigtigt fint, men der vil også opstå situationer, hvor den frihed vil være rigtig svær at håndtere,« siger formand for Etisk Råd Gorm Greisen om sin modstand imod aktiv dødshjælp.

Det kan være en svær erkendelse at nå frem til, men det er ikke alt i livet, man kan styre. Eller skal styre. Med det udgangspunkt erklærer formand for Etisk Råd Gorm Greisen sig som modstander af aktiv dødshjælp.

Formandsudmeldingen kommer i kølvandet på opfordringen fra en række politiske ungdomspartier til at gøre aktiv dødshjælp lovligt.

Samtlige ungdomspartier bortset fra SUF og Nye Borgerlige Ungdom går således ind for aktiv dødshjælp, selv om »moderpartierne« på Christiansborg er modstandere.

»Personligt tror jeg, det stammer fra et ønske om kontrol. Selvfølgelig vil der være situationer, hvor den pågældende og pårørende vil synes, det er rigtigt fint, men der vil også opstå situationer, hvor den frihed vil være rigtig svær at håndtere,« siger rådsformand Gorm Greisen, der er overlæge og klinisk professor.

En legalisering af aktiv dødshjælp vil være »et grundlæggende etisk nysyn«, mener han.

»Efter at vi har afskaffet dødsstraffen, hvor man jo som samfund tager stilling til, at det er bedre, at et menneske dør end lever, så vil det være en anden, en ny måde at administrere døden på,« siger Gorm Greisen.

Han understreger, at han udtaler sig på egne vegne, da det nuværende Etisk Råd ikke har beskæftiget sig indgående med emnet aktiv dødshjælp. De seneste gange hvor rådet har debatteret emnet, har der været et stort flertal imod at legalisere aktiv dødshjælp. Formanden føler sig overbevist om, at holdningerne i rådet vil pege i samme retning i dag.

»Man har lov til at begå selvmord«

Gorm Greisen er godt bekendt med meningsmålinger, der har afsløret et flertal blandt de adspurgte for aktiv dødshjælp. Ligeledes er emnet et af fem mærkesager blandt de unge, når landets skoleelever torsdag afholder det såkaldte skolevalg.

På den baggrund vedkender Gorm Greisen sig, at der kan være tale om et demokratisk problem. Alligevel rokker det ikke ved hans grundlæggende modstand.

»Det viser sig ofte, at jo længere og jo mere man beskæftiger sig med emnet, desto flere problemer ser man i det. Umiddelbart tænker man, det er en frihed, og man kan endda komme til at sige, at det er et indgreb i ens selvbestemmelse, at man ikke har ret til aktiv dødshjælp. Men det er vel ikke rigtigt, for selvbestemmelse i den forbindelse er, at man har lov til at begå selvmord,« siger han.

Ungdomspartierne efterlyser en ordning, hvor man som dødeligt syg efter en lægefaglig vurdering kan få lov at dø ved hjælp af eksempelvis en indsprøjtning. Lignende ordninger er lovlige i Holland og Belgien.

»Det, de fleste tænker på, er såkaldt dødshjælp på begæring, eller drab på begæring, hvilket vil sige, at et menneske siger, at »nu vil jeg gerne dø«. Men aktiv dødshjælp er også medlidenhedsdrab, altså man slår nogen ihjel, som ikke har bedt om det, men hvor man slår vedkommende ihjel, fordi man tænker, at det er bedre for vedkommende at dø. Det tror jeg er rigtigt, rigtigt svært at institutionalisere, og jeg tror ikke, man kan skille det ad,« siger Gorm Greisen.

Ungdommelig ambition

Det kommer ikke som en overraskelse for formanden for Etisk Råd, at der ses en stor forskel i holdningerne på tværs af generationer.

»Man ser forskelligt på livets forskellige faser. Det er, tror jeg, udtryk for en ungdommelig ambition om, at man kan få orden på alting. Det er på en måde godt, men det er ikke alt i livet, man kan styre, eller alt i livet man kan få orden på. Der er ting, som er svære, og som man ikke lige kan løse. Det der er en frihed for den ene, kan opleves som en pligt for en anden,« siger Gorm Greisen:

»Når man er ung og rask, er det dejligt at tænke på, at man, hvis man kom i en elendig situation, selv kan trække stikket. Men er man er gammel og syg og til besvær, og man har retten til at sige, at »jeg vil ikke mere«, så kan det komme til at blive oplevet som en pligt. Det dilemma, synes jeg, kræver ikke så megen fantasi at forestille sig.«

På Christiansborg vil partierne i stedet arbejde for at få udbredt kendskabet til § 25 i Sundhedsloven. Den gør det muligt for døende at afvise livsforlængende behandling og i stedet få så meget smertestillende medicin, at man i praksis er bedøvet, indtil døden indtræffer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.