Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Et valg mellem modstand og magt

Skal Alternative für Deutschland tage del i regeringsmagt eller forblive i rollen som arrigt protestparti? Tysklands højrepopulister står over for et valg, der kan få afgørende indflydelse på Europas fremtid.

Alternative für Deutschland er først og fremmest stormet frem som følge af markant kritik af den tyske regerings flygtningepolitik – her er protesterne rykket ud på gaden i Erfurt i det tidligere Østtyskland. Nu vil partiledelsen med et frontalangreb på islam sikre Alternative für Deutschland et sejrsfuldt indtog i den tyske forbundsdag ved næste års parlamentsvalg.
Alternative für Deutschland er først og fremmest stormet frem som følge af markant kritik af den tyske regerings flygtningepolitik – her er protesterne rykket ud på gaden i Erfurt i det tidligere Østtyskland. Nu vil partiledelsen med et frontalangreb på islam sikre Alternative für Deutschland et sejrsfuldt indtog i den tyske forbundsdag ved næste års parlamentsvalg.

BERLIN: Hvordan får man i Europa succes som højrepopulist? Og hvad skal der til for at blive en indflydelsesrig del af den højredrejning, der i øjeblikket præger Europas politiske landskab?

Tysklands højrepopulister i Alternative für Deutschland kan skele til den politiske udvikling i nabolandene, hvis partiet vil gøre sig forhåbninger om at finde fodfæste som blivende kraft i tysk politik.

I Frankrig er National Front under Marine Le Pen blevet et gangbart alternativ til de etablerede partier. I Holland er Geert Wilders’ Frihedsparti i en styrket position, mens de britiske EU-modstandere i UKIP med tilfredshed kan notere sig en væsentlig indflydelse på diskussionen om britisk EU-medlemskab. I Sverige har fremgangen til Sverigedemokraterna i de senere år ændret på årtiers vedtagne sandheder i rigsdagen. I Østrig står Frihedspartiet ifølge prognoser til 30 procent af stemmerne – og til at få del i regeringsmagten efter næste valg. Og i Danmark har Dansk Folkeparti i mere end 20 år som bekendt haft markant indflydelse på udlændingepolitikken.

Fælles for mange af disse partier er først og fremmest modstanden mod EU, mod indvandring og ikke mindst mod islam, der er blevet en fast bestanddel i de nationale parlamenter. I Tyskland derimod er man først ved at vænne sig til det seneste skud på stammen af europæiske højrepopulister, Alternative für Deutschland, der begyndte som EU-skeptikere og i løbet af flygtningekrisen udviklede sig til kontante indvandringsmodstandere.

Hård kost for politikere og journalister

Noget tyder på, at Alternative für Deutschland af historiske årsager vil kræve en vis tilvænning for Tysklands etablerede partier og store dele af de tyske medier. Partitoppens seneste krav om burka- og minaretforbud – der går forud for vedtagelsen af et partiprogram på partidagen i Stuttgart senere på måneden – røber med al tydelighed, at Alternative für Deutschland fremover vil satse på den islamfjendtlige kurs, som i det øvrige Europa har ført til succes for en bred vifte af højrepartier.

Udlændingefjendske toner er dog ikke nye i tysk politik, hvor mindre højrepartier siden 60erne uden held har forsøgt at forcere spærregrænsen på fem procent. Det er imidlertid første gang, at et islam- og udlændingekritisk parti ifølge meningsmålinger kan regne med opbakning fra 11 til 13 procent af de tyske vælgere.

Jagten på partnere gået ind

I mellemtiden er det unge parti, der blev stiftet i 2013, i færd med at sondere det europæiske partilandskab for mulige alliancepartnere. For selv om højrepopulisterne i Europa er fælles om modstanden mod indvandring og islam, er der også markante forskelle, der skiller dem.

Mens den tidligere CDU-poltiker, den 75-årige tweedklædte Alexander Gauland, som repræsenterer partiets nationalkonservative fløj, efter udsmidningen af den antisemitiske partistifter, Jean Marie Le Pen, ser Front National som mulig samarbejdspartner, er tanken om et samarbejde med Marine Le Pen uspiseligt for europaparlamentarikeren Beatrix von Storch. Front Nationals forsvar for socialstaten harmonerer ganske enkelt ikke med den erhvervsliberale tænkning i Alternative für Deutschland, fastholder von Storch.

Et andet uafklaret punkt, der hurtigere end forventet kan blive aktuelt, er spørgsmålet om reel indflydelse på politiske beslutninger. For Alexander Gauland er det magtpåliggende, at Alternative für Deutschland indtil videre takker nej til eventuelle – og indtil videre højst usandsynlige – tilbud om regeringsdeltagelse i de enkelte delstater og i stedet insisterer på at forblive i rollen som protestparti.

Her afviger Alternative für Deutschland i forhold til eksempelvis det østrigske Frihedsparti og Front National. For det unge tyske parti er det imidlertid klart, at partiets reelle vælgerpotentiale endnu skal undersøges, før man lægger sig fast på en politisk strategi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.