Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Et opkald fra Søren Espersen og en brunch hos Pia Kjærsgaard ændrede historien for Mogens Camre

Mandag døde Mogens Camre. Han startede sin politiske karriere hos Socialdemokratiet, men blev i slutningen af 1999erne overtalt til at melde sig ind i Dansk Folkeparti. Han blev en vigtig, men også kontroversiel politiker for partiet.

Mogens Camre, Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl fejrer Dansk Folkepartis 5 års fødselsdag fredag d. 6 oktober 2000 på Christiansborg. (Foto: BRIAN RASMUSSEN/SCANPIX NORDFOTO 2000)
Mogens Camre, Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl fejrer Dansk Folkepartis 5 års fødselsdag fredag d. 6 oktober 2000 på Christiansborg. (Foto: BRIAN RASMUSSEN/SCANPIX NORDFOTO 2000)

Det første møde tog 3-4 timer. Det næste varede endnu længere.

Men så var det hele også på plads, og Mogens Camre, der ellers havde været en markant profil i Socialdemokratiet i mange år, meldte sig ind i Dansk Folkeparti.

Dermed begyndte et nyt politisk kapitel for manden, der på kort tid var steget i graderne i Anker Jørgensens Socialdemokratiet tre årtier tidligere, men som røg ud af politik igen, da han i slutningen af 1980erne lånte et stort pengebeløb og tjente 50.000 kroner til en ny valgkamp ved at købe og sælge obligationer.

Det blev for meget for hans socialdemokratiske kredsbestyrelse i Valby, der reagerede ved at smide deres folketingskandidat på porten. Derfor vendte han tilbage til rollen som embedsmand i først Finansministeriet og siden - fra 1995 - som budgetråd ved Danmarks repræsentation ved EU i Bruxelles.

Men i midten af 1990erne udgav han en bog, »Danmark ved en Korsvej«, der fangede opmærksomheden hos Pia Kjærsgaard, formand for det dengang nydannede Dansk Folkeparti.

Og da Mogens Camre senere debatterede indvandring og udlændinge i et DR-program – i øvrigt med Søren Krarup – besluttede Dansk Folkepartis ledelse sig for, at man ville forsøge at overtale den tidligere socialdemokrat til at melde sig under fanerne.

Det blev Dansk Folkepartis nuværende næstformand, Søren Espersens, opgave at tage kontakt til Mogens Camre. Dengang var Espersen pressechef i partiet, og stod i øvrigt også for den første kontakt til Jesper Langballe og Søren Krarup, da de blev overbevist om at slutte sig til DF.

 

»Først grinte han vældig meget og sagde nej. Men så havde jeg ham i røret igen 25 minutter senere, hvor han sagde, at han alligevel syntes, det lød interessant,« fortæller Søren Espersen om sin telefonsamtale med Camre.

 

Og sådan gik det altså til, at vejen blev banet for det første møde mellem DF-toppen og Mogens Camre. Et møde, som i øvrigt foregik over en brunch i privaten hos Pia Kjærsgaard, fortæller Søren Espersen.

»En førsteklasses repræsentant for Dansk Folkeparti«

I 1999 stillede Mogens Camre så op og blev valgt til Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Det var første gang, partiet fik et sæde i parlamentet i Bruxelles.

Det var en stor præstation for partiet, der var blevet dannet bare fire år tidligere. En præstation, som formand Pia Kjærsgaard berømmede på partiets årsmøde samme år.

»Vor repræsentation dér er af allerstørste vigtighed, og med Mogens Camre fik vi valgt en førsteklasses repræsentant for Dansk Folkeparti og for Danmark,« sagde hun i sin årsmødetale.

Mandag døde Mogens Camre, 80 år gammel, efter længere tids sygdom. Men hans betydning for Dansk Folkeparti lever videre, siger Søren Espersen, der kalder Mogens Camre en ener og et helt særligt DF-medlem.

»For os i Dansk Folkeparti var det umådelig væsentligt, at han kom med i 1999. Allerede fra første dag slæbte han flere hundrede socialdemokratiske medlemmer med sig over til os. Medlemmer, der følte, at deres parti havde svigtet i indvandredebatten,« forklarer han og fortsætter:

»Siden har han jo præget debatten i mange, mange år. Han havde en enorm viden og en stor intellekt,« siger Søren Espersen, der beskriver Camre som en sjov fyr socialt og en »kammerat i bedste socialdemokratiske stil«.

Dansk Folkeparti markerer 150-året for Grundlovens indførelse i Danmark med en Grundlovsfest på Dybbøl Banke. Talere var partiets formand Pia Kjærsgaard, pastor Søren Krarup og spidskandidaten til EU-valget Mogens Camre Foto: Palle Hedemann/Nordfoto
Dansk Folkeparti markerer 150-året for Grundlovens indførelse i Danmark med en Grundlovsfest på Dybbøl Banke. Talere var partiets formand Pia Kjærsgaard, pastor Søren Krarup og spidskandidaten til EU-valget Mogens Camre Foto: Palle Hedemann/Nordfoto

Samme toner lyder fra Pia Kjærsgaard:

»Mogens har været en enorm kapacitet for Dansk Folkeparti, hvor han har repræsenteret partiet i Europa-Parlamentet og byråd,« skrev hun tirsdag formiddag på Facebook.

»Jeg nærede en grundlæggende respekt for hans viden, ihærdighed og for ham som person. Han kæmpede nat og dag for det, han troede på, og han var en markant stemme i debatten om islam og udlændinge,« lyder det fra den tidligere DF-formand.

Også den nuværende formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, hylder Mogens Camre på sin facebookside:

»Mogens Camre var upoleret, kontant og velargumenterende. Engageret. Vidende. Skrev bøger og kronikker. Han var samtidig mere partisoldat, end man ofte skulle tro, når han også overfor sit parti satte tingene på spidsen.«

»Jeg har aldrig rigtig kunnet få det til at hænge sammen«

Den tidligere mangeårige radikale minister og folketingsmedlem Niels Helveg Petersen mødte Mogens Camre første gang i begyndelsen af 1960erne, fortæller han.

Dengang var Camre aktiv i den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum - Camre var blandt andet var formand fra 1967 til 1968, hvor han første gang blev valgt til Folketinget og hurtigt fik en vigtig rolle.

»Han avancerede hurtigt til både finansordfører og var også politisk ordfører. Det var hverv, han varetog meget socialdemokratisk. Han var ideologisk og kørte det lige efter partibogen. Han var en meget klassisk socialdemokrat. Næsten lidt gammeldags,« siger Niels Helveg Petersen.

»Og derfor var jeg virkelig forbløffet over at se ham som medlem af Dansk Folkeparti. Jeg har aldrig rigtig kunnet få det til at hænge sammen. Men han endte jo med at placere sig på den ekstreme side af DFs synspunkter om muslimer og indvandring,« siger Niels Helveg Petersen.

I et interview med Berlingskes Politiko fra marts sidste år fortalte Mogens Camre, at han med årene blev klogere. Han blev opmærksom på, at han som socialdemokratisk folketingsmedlem i 1980erne havde været med til at begå en fejl, da han stemte for udlændingeloven, sagde han.

Det var udlændingeloven, der i 1983 bl.a. sikrede retskrav til familiesammenføring og formelt udvidede flygtningebegrebet i dansk retspraksis.

»Jeg kan føje mig selv til rækken af blinde. Der blev kørt en kampagne, hvor det her bare var en retfærdighedshandling over for en række stakkels, forfulgte mennesker,« sagde Mogens Camre.

»Vi vidste for lidt om demografi og tænkte i for ringe grad over den økonomiske forskel mellem det danske bistandssystem og levestandarden i Mellemøsten,« sagde Camre til Berlingske.

Gode venner med Messerschmidt

Mogens Camre nåede at være Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet fra 1999 til 2009.

I den tid udviklede han og Morten Messerschmidt et tæt bånd, hvor Mogens Camre tog den dengang unge Messerschmidt under sine vinger og blandt andet ansatte ham som sin assistent. Det var i 2002.

»Jeg blev meget fascineret af ham og syntes, han var meget begavet at høre på, meget spændende og karismatisk,« har Morten Messerschmidt sagt i biografien »Messerschmidt – portræt af en politisk ener«, der blev udgivet i 2011, skriver DR.

Dansk Folkepartis Mogens Camre og Morten Messerschmidt i forbindelse med folketingsvalget i 2007
Dansk Folkepartis Mogens Camre og Morten Messerschmidt i forbindelse med folketingsvalget i 2007

Messerschmidt siger også i den bog, at han mener, Mogens Camres bramfrie facon gjorde, at han ikke fik den kredit, han skulle have haft.

»Billedligt talt kan man sige, at hvis du står og råber, så hører folk ikke, hvad du siger, selv om det måske er rigtigt,« står der ifølge DR i samme biografi.

Camre endte med at overlade pladsen i EU-Parlamentet til netop Morten Messerschmidt.

Mogens Camre blev hurtigt en af Dansk Folkepartis »udlændingekrigere« og nød stor tillid og opbakning i DFs ledelse. Men med tiden blev han også en mere og mere »kontroversiel politiker« ifølge DRs politiske analytiker Bjarne Steensbeck.

Ifølge Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, blev Camres kritik af og advarsler mod masseindvandringen med årene en decideret belastning for Dansk Folkeparti.

»I takt med at Camre begyndte at agere mere anarkistisk, kølnedes partiledelsens følelser for ham, og i de senere år har han reelt været en belastning for DF-ledelsen, som gang på gang har måttet lægge afstand til ham, når han igen havde trukket overskrifter med en voldsom markering eller en overskridelse af racismeparagrafferne,« siger Thomas Larsen.

Og i løbet af hans DF-tid har der været adskillige udtalelser, der har skabt problemer for Mogens Camre.

I 2002 blev han sigtet for overtrædelse af racismeparagraffen fordi han på et årsmøde i DF sagde følgende:

»Alle Vestens lande er infiltreret af muslimerne – nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive mange nok til at få os fjernet.«

Året efter undgik han ifølge den tidligere TV 2-journalist Kaare R. Skous bog »Dansk Politik A-Å« en tiltale for racistiske udtalelser, fordi EU-Parlamentet nægtede at ophæve hans parlamentariske immunitet.

Over stregen

I oktober 2014 skrev han på Facebook om et interview, som DRs Erkan Özden lavede med daværende integrationsminister Manu Sareen (R):

»Jeg havde en underlig fornemmelse, da jeg så DR1’s tv-avis her til aften. En journalist, som ser ud til at stamme fra Mellemøsten, interviewer en integrationsminister, som er inder. Folk fra fremmede kulturer bestemmer, hvad der skal ske med dette land. Danskernes rolle er at arbejde og betale skat.«

I 2007 sagde han om Naser Khader, at han brugte en »sædvanlig arabisk tæppehandlerlogik«, mens han om den tidligere Enhedslisten-politiker Asmaa Abdol-Hamid sagde, at hun »trænger til psykiatrisk behandling«.

Naser Khader (tv), der dengang var medlem af de Radikale, og Mogens Camre, Dansk Folkeparti, begge kandidater til EU-parlamentsvalget til debatmøde mandag 7. juni 1999. Claus Bjørn Larsen/NORDFOTO
Naser Khader (tv), der dengang var medlem af de Radikale, og Mogens Camre, Dansk Folkeparti, begge kandidater til EU-parlamentsvalget til debatmøde mandag 7. juni 1999. Claus Bjørn Larsen/NORDFOTO

Ingen af gangene blev han dømt, men det gjorde han til gengæld 18. august sidste år.

Her fik Mogens Camre 10 dagbøder af 800 kroner - i alt 8.000 kroner - fordi han en måned tidligere sammenlignede muslimer med nazister på det sociale medie Twitter. Her skrev han:

»Om jødernes situation i Europa: Muslimerne fortsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen.«

Under retssagen forsvarede Camre sig med, at han var ny på Twitter, da han skrev sit tweet, og at han kun havde 67 følgere, hvorfor han ikke, som tiltalen ellers lød på, regnede med, at hans ytring ville blive udbredt til »en videre kreds«. Mogens Camre slettede siden sit tweet.

Selv om han fik flere advarsler af DF-toppen, nåede det aldrig dertil, at Mogens Camre blev smidt ud af partiet. Men i en DR-dokumentar om Dansk Folkeparti fra sidste år gjorde Pia Kjærsgaard det klart, at Camre balancerede på kanten af sit partimedlemskab.

»Mit indtryk er - nu sidder jeg ikke selv i ledelsen - men at han ikke skal gøre det igen. Så er han ikke længere medlem af Dansk Folkeparti,« siger Pia Kjærsgaard i programmet.

»Pistol-Camre«

Privat nåede Mogens Camre at blive gift - og skilt - fire gange. Han efterlader sig syv børn.

Tre af dem fik han med sin første kone, Marianne Camre, og han fik ligeledes tre børn med sin anden kone, den kendte forfatter Vita Andersen.

Sit sidste barn fik han med operasangerinden Lene Tychsen Camre.

»Kvinder er simpelthen bedre mennesker. De er mere færdige fra naturens hånd,« har Mogens Camre ifølge et portræt i Berlingske tidligere fortalt.

Tilbage i slutningen af 1960erne og starten af 1970erne var han, sideløbende med sit virke i Folketinget, næstformand og senere formand for Den Danske Komite for Demokrati i Grækenland 1968-1974. Og Camre engagerede sig meget i det, der skete i Grækenland dengang.

I 1971 fik han øgenavnet »Pistol-Camre«, fordi han blev stoppet i lufthavnen herhjemme transporterende et våben, der efter sigende tilhørte den græske eksil-politiker Andreas Papandreou, skriver TV 2.

Hjemmeværnets Mogens Camre deltager i åbent hus-arrangementet på Kastellet lørdag d. 1 november 2014 i anledning af Kastellets 350 års jubilæum. (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix 2014)
Hjemmeværnets Mogens Camre deltager i åbent hus-arrangementet på Kastellet lørdag d. 1 november 2014 i anledning af Kastellets 350 års jubilæum. (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix 2014)

Grækeren skulle til Tyskland, hvor man ikke ville tillade, at han bar våben, og derfor skulle Camre ifølge TV 2 deponere våbenet hos politiet i Danmark. I lufthavnen var man dog i færd med en narkorazzia, og hele optrinnet endte med at koste Camre en bøde på 1.000 kroner - foruden altså tilnavnet »Pistol-Camre«.

Mogens Camre, hvis politiske løbebane altså begyndte helt tilbage i Frit Forum-tiden i 1960erne, sad helt indtil september i år i Gladsaxe Byråd. Herfra fik han orlov i september.

»Vi skylder Mogens Camre en stor tak for, at han viede sit liv til politik - og specielt for at han fra 1999 valgte at repræsentere Dansk Folkeparti. Æret være hans minde,« slutter DF-formand Kristian Thulesen Dahl i dag sine mindeord om Mogens Camre på Facebook.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.