Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Et led i den almindelige tilsvining af oppositionen«

SFs stærke mand, Ole Sohn, vil hverken be- eller afkræfte, om han har talt for øget boligbeskatning på et møde med fremtrædende bankfolk.

SFs gruppeformand Ole Sohn redegjorde som så ofte før for regeringsalternativets økonomiske politik, da han gæstede en kreds af bankdirektører fra hele landet, hvoraf de færreste er under mistanke for at nære røde sympatier.

De spidsede ører, da han udtalte sig om boligbeskatning. Men Sohn ønsker ikke at fortælle i detaljer om, hvad han eller andre rent faktisk sagde. Trods anklagen fra bankdirektør Kim Fournais om, at han har flirtet med tanken om at hæve boligskatterne.

»Jeg tager ham (Fournais, red.) ikke så alvorligt, atså det gør noget. Alle de bankdirektører, der var derovre, var udmærket klar over, hvad vi sagdeiger. Vi siger det så offentligt, vi kan. Vi mener, at der skal laves en lidt mere retfærdig fordeling af goderne, og at der skal investeres mere i det produktive erhvervsliv. Det har vi lagt frem i Fair Forandring i 2009 og Fair Løsning i 2010.«

Men er det en forkert udlægning.?

»Jeg refererer, hvad formålet med mødet var, og hvorfor jeg tog derover.«

Men ofte er det jo sådan, at man godt kan referere, hvad man selv har sagt.?

»Det har jeg lige gjort. Jeg var inviteret for at redegøre for Fair Forandring og Fair Løsning. De ville gerne vide, hvad en kommende regerings økonomiske politik betyder.«

Ja, det var hovedformålet. Men kan du dementere, at du har sagt, hvad Fournais postulerer.?

»Jeg refererer ikke. Skulle jeg referere fra alle de møder, jeg har med andre folk?«

Vi beder dig ikke om at referere fra alle mulige møder, men beder dig forholde dig til, om det er korrekt, når du refereres for, at man skal øge beskatningen af fast ejendom.?

»Hør her, vi er midt i en valgkamp. Det er et led i et almindeligt politisk slagsmål. Der er ikke tvivl om, hvad S og SF foreslår på det økonomiske område.«

Men vi giver dig en chance for at dementere en påstand, som du har åbenlys interesse i.

»Det har jeg lige gjort ved at sige, at det, jeg var ovre at fortælle, var,, at de tilstedeværende tilhørte i en lønklasse, hvor de kom til at bidrage i form af en millionærskat og at Fair Løsning indebærer en lønsumsafgift, som vil ramme den finansielle sektor til brug for folkeskolen.«

Når du ikke vil dementere, at du på et lukket møde har sagt, at du vil hæve boligskatten, risikerer du vel, at nogle vælgere får den tanke, at du siger éet til vælgerne og noget andet i det skjulte, når der ikke er nogen mikrofon.?

»Du kan lige så godt stille spørgsmålet, om du er holdt op med at slå din kone. Vi er midt i en valgkamp. Jeg er 100 pct. sikker på, at Kim Fournais ikke har nogen stor interesse i, at der kommer en ny regering. Derfor er det et led i den almindelige tilsvining af oppositionen.«

Men vælgerne vil vel blive i tvivl om, hvad I mener om boligskatten, hvis du i lukkede rum flirter med tanken om at hæve boligskatten?

»Det, vælgerne kan have sikkerhed for, er, at de ting, vi formulerer og lægger frem, er det, vi går til valg på og det, vi gennemfører.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.