Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Et »ja« 3. december åbner for brug af hemmelige civile agenter

Hvis danskerne stemmer ja til tilvalgsordningen 3. december, kan embedsmænd arbejde som hemmelige agenter under falsk identitet. Eksperter og nej-fløjen mener, det er en farlig glidebane.

Stemmer et flertal af danskerne ja ved folkeafstemningen 3. december, kan danske virksomheder og borgere i fremtiden blive efterforsket af civile embedsmænd, der i virkeligheden arbejder som hemmelige agenter i straffesager.
Stemmer et flertal af danskerne ja ved folkeafstemningen 3. december, kan danske virksomheder og borgere i fremtiden blive efterforsket af civile embedsmænd, der i virkeligheden arbejder som hemmelige agenter i straffesager.

Stemmer et flertal af danskerne ja ved folkeafstemningen 3. december, kan danske virksomheder og borgere i fremtiden blive efterforsket af civile embedsmænd, der i virkeligheden arbejder som hemmelige agenter i straffesager.

Det skriver Jyllands-Posten.

Som et nybrud i dansk retskultur vil såkaldte »diskrete undersøgelser« blive en del af virkeligheden, hvis retsforbeholdet ændres til tilvalgsordningen.

Helt konkret betyder det, at øvrige EU-lande kan anmode Danmark om bistand til »efterforskning i straffesager, som foretages af embedsmænd, der arbejder under dække eller falsk identitet,« skriver Justitsministeriet i et notat om konsekvenserne ved at stemme ja til det direktiv i tilvalgsordningen, der kaldes direktivet om den europæiske efterforskningskendelse.

»Retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt«

Formand for strafferetsudvalget i Advokatrådet, Sysette Vinding Kruse, advarer mod denne praksis. Hun mener Danmark træder ud på en glidebane, hvis embedsmænd får lov til at arbejde som hemmelige agenter.

Det er »retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt,« siger hun til Jyllands-Posten. Hun understreger, at der i Danmark er en regel om, at det skal være politiet, der er agenter.

Også professor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen er betænkelig. Han pointerer, at det normalt ikke er en måde, vi agerer på i Danmark, og at der er en god grund til dette.

De tre nej-partier, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten, er ligeledes skeptiske, mens Socialdemokraternes udenrigsordfører, Nick Hækkerup (S), har svært ved at se problemet.

Han mener, det afgørende er, at dansk og udenlandsk politi har bedst mulige vilkår i forhold til at efterforske og sikre beviser.

Pind: Danmark er ikke forpligtet til noget, der ikke kan foretages efter dansk ret

Justitsminister Søren Pind (V) oplyser i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at Danmark »ikke vil være forpligtet til at tillade diskrete undersøgelser, som ikke ville kunne foretages efter dansk ret«.

Desuden skriver han, at Danmark kun vil benytte »civile agenter i meget begrænset omfang«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.