Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Et fængsel er ikke nogen læreanstalt

Unge førstegangsafsonere lærer ikke nye former for kriminalitet af medfanger, viser en undersøgelse. Til gengæld er der en målbar tendens til, at de begår den samme form for kriminalitet igen.

Unge førstegangskriminelle lærer ikke at begå nye typer af kriminalitet under afsoning med medfanger, som har erfaring med disse typer af kriminalitet.

Det er den ene hovedkonklusion på et studie, jeg – sammen med min medforfatter Cédric Corinas (SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd)– for nylig har offentliggjort for Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Konkret analyseres i undersøgelsen recidiv (altså tilbagefald i kriminalitet for 18-21-årige førstegangsafsonere i perioden 1994-1997). Valget af sådanne relativt gamle data hænger sammen med, at de bør være fra før 1999, hvor fængselsvæsenet blev reformeret. Efter den tid blev de såkaldte negativt stærke fanger, typisk bandemedlemmer, isoleret på særlige afdelinger. Men før 1999 var disse erfarne indsatte sammen med andre fanger, som kunne lære af dem. Mere om isoleringen af de negativt stærke fanger senere.

Studiet viser altså, at de unge – i forhold til recidiv – ikke lod sig påvirke af, om de afsonede sammen med få eller mange, der var dømt for kriminalitetstyper, som de ikke selv var dømt for. Det vil sige, at de unge afsonere ikke lærte nye typer af kriminalitet af erfarne medfanger.

Til gengæld specialiserer de unge sig i bestemte typer kriminalitet.

Er man eksempelvis dømt for tyveri, indbrud eller hæleri, vil man i løbet af de første tolv måneder efter løsladelsen have 12 procentpoint større sandsynlighed end andre førstegangsafsonere for igen at blive dømt for samme form for kriminalitet. For en ung narkodømt er der tilsvarende en ekstra sandsynlighed på 11 procentpoint for igen at blive dømt for narkokriminalitet.

Spørgsmålet er så, om denne specialisering bliver mere udtalt af, at man afsoner sammen med mange – herunder mere erfarne negativt stærke fanger – der er dømt for samme type kriminalitet som én selv.

Der er to svar. De minder om hinanden. Det ene svar er: Slet ikke. Det andet: Kun marginalt. Om svaret er det ene eller andet afhænger af, hvilken type kriminalitet, den unge sidder inde for. Dette er den anden hovedkonklusion på undersøgelsen.

Kalkuleret kriminalitet

De, der er indsat for kriminalitet, som indeholder en vis grad af at handle i affekt – vold og seksuelle overgreb – bliver ikke mere kriminelle af at sidde sammen med andre, der har begået samme type kriminalitet. Det er altså ligegyldigt for recidiv, om en ung seksualforbryder afsoner sammen med få eller mange andre, der ligeledes er dømt for seksuelle forbrydelser.

Dér, hvor man ser en lille – marginal – effekt, er blandt dem, der har begået mere kalkulerede forbrydelser. Altså forbrydelser, hvori der indgår en vis grad af planlægning, og hvor der er behov for et netværk – eksempelvis narkotikakriminalitet, indbrud, tyveri og hæleri, trusler og hærværk. Effekten af at afsone sammen med mange, der har begået samme type kriminalitet, kan f.eks. illustreres for de narkodømtes vedkommende.

Af analysen fremgår det , at gennemsnitligt 8,5 pct. af en narkodømts medfanger også er dømt for narkokriminalitet. Hvis en ung afsoner i en sådan gennemsnitlig institution, vil han med 15,5 pct. sandsynlighed være tilbage i fængslet – igen dømt for narkokriminalitet – i løbet af de første 12 måneder efter løsladelsen.

Hvis han derimod afsoner sammen med flere narkodømte, vil sandsynligheden for tilbagefald i løbet af de første tolv måneder stige til 15,7 pct. Altså en stigning på 0,2 procentpoint, hvilket svarer til en statistisk signifikant stigning på 1,3 pct.

Forklaringen på denne forskel kan være den helt simple, at forbrydelser som vold og seksuelle overgreb kan begås uanset, hvilket netværk man har. Modsat eksempelvis narkokriminalitet, der kræver et netværk og færdigheder, som kan læres af andre mere erfarne medfanger.

Isoleringen af de negativt stærke

Som nævnt blev mange drevne kriminelle ved en reform i 1999 isoleret på særlige afdelinger. Et af argumenterne var, at man med isoleringen kunne hæmme deres afsmittende effekt på andre – herunder især unge.

At de særlige afdelinger har haft betydning, eksempelvis for den generelle stemning i fængslerne, kan på ingen måder afvises. Men dette studie viser, at effekten på de unge kriminelles løbebane må formodes at være marginal.

Der findes i øvrigt én beslægtet undersøgelse på området (af Bayer, Hjalmarsson og Pozen, Quarterly Journal of Economics, 2009). Den fokuserer udelukkende på mindreårige, som afsoner i et ungdomsfængsel, og finder betydeligt større nærmiljøeffekter på kriminel specialisering. Forskellene i resultaterne i de to studier kan skyldes, at erfarne medfanger har en større afsmittende effekt på mindreåriges kriminelle løbebane.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.