Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eritrea-ekspert: »Jeg føler mig misbrugt og forrådt«

Hvad er baggrunden for Eritrea-professors opsigtsvækkende undsigelse af Udlændingestyrelsens rapport? Her uddyber professor Gaim Kibreab sin kritik i et interview med Berlingske.

Berlingske mødte i oktober de tre kristne eritrianere, 29-årige Kflom, hans kusine Senait, 29, og Kifbe, 33. De ankom i september til Danmark, hvor de har søgt om asyl. Militærtjeneste på ubestemt tid og frygten for vilkårlige anholdelser og overgreb er hovedårsagen til deres flugt. En ny rapport fra Údlændingestyrelsen om forholdene i Eritrea møder nu voldsom kritik.
Berlingske mødte i oktober de tre kristne eritrianere, 29-årige Kflom, hans kusine Senait, 29, og Kifbe, 33. De ankom i september til Danmark, hvor de har søgt om asyl. Militærtjeneste på ubestemt tid og frygten for vilkårlige anholdelser og overgreb er hovedårsagen til deres flugt. En ny rapport fra Údlændingestyrelsen om forholdene i Eritrea møder nu voldsom kritik.

Mailen, der sår alvorligt tvivl om grundlaget for en omstridt rapport om Eritrea, er sendt fredag morgen 6.30 til tre embedsmænd i Udlændingestyrelsen.

Afsenderen er professor Gaim Kibreab fra London South South Bank University i London. Som en af verdens førende kendere af det lille land på Afrikas Horn, optræder Kibreab som eneste navngiven kilde i den nye rapport om Eritrea fra Udlændingestyrelsen, som tegner et overraskende lyst billede af situationen i landet. Et billede professoren ikke kan genkende:

»Helt simpelt følger jeg mig misbrugt og forrådt. Det er sørgeligt, da det ødelægger muligheden for det fremtidige samarbejde mellem den akademiske verden og myndighederne,« skriver professoren i mailen, hvori han samtidig annoncerer, at han vil trække sig fra rapporten og dens konklusioner.

Berlingske kan i dag afsløre professorens opsigtsvækkende undsigelse af rapporten, der er blevet til efter en dramatisk stigning i antallet af asylansøgere fra Eritrea. Alene i årets første 10 måneder kom der mere end 2200 flygtninge fra Eritrea til Danmark. Militærtjeneste på
ubestemt tid og frygten for vilkårlige anholdelser og overgreb er hovedårsagen til deres flugt.

Men de danske myndigheder lægger nu op til at ændre behandlingen af asyl-sager fra Eritrea, da Udlændingestyrelsen på baggrund af rapporten mener, »at forholdene i Eritrea vedrørende nationaltjeneste og illegal udrejse ikke i sig selv udgør forfølgelse eller giver de pågældende krav på beskyttelse.«

Gaim Kibreab synes især, at Udlændingestyrelsens beskrivelser af muligheden for at blive undtaget fra den såkaldte nationaltjeneste eller militærtjeneste, som kan vare i årevis, er misvisende. Han peger på, at kun krigsveteraner eller handicappede kan blive undtaget.

»De har fordrejet informationerne, så de får det til at se ud som om, at det er muligt at undgå nationaltjeneste,« siger Gaim Kiberab i et interview med Berlingske.

»I Eritrea er der ingen fungerende retsstat, og som et resultat er myndighedernes opførsel vilkårlig og uforudsigelig. Det fleste beslutninger om særligt nationalservice er vilkårlige,« tilføjer han.

Gaim Kibreab, der bor i London i dag, men som har eritreansk baggrund, kan ikke selv længere rejse til det afrikanske land. I lighed med andre akademikere, der har beskæftiget sig med landet og i lighed med FN's særlige udsending for Eritrea, Sheila B. Keetharuth, der bliver nægtet adgang til landet af myndighederne.

»Eritrea er et stort fængsel, hvor der ikke er nogen retfærdig rettergang, der er ingen frihed til at bevæge dig, hvor du vil eller sige, hvad du vil. Mange tilbageholdte får aldrig en rettergang, og der er over 10.000 fanger ifølge Amnesty International. Jeg kender til mange personer med børn, som har været i nationaltjeneste i mere end 10 år. Denne rapport tegner et alt for pænt billede af landet, som er i modstrid med det meste anden forskning om Eritrea,« siger Gaim Kibreab.

David Bozzini, gæsteforsker på City University of New York, og anerkendt international Eritrea-ekspert, har også læst rapporten. Han erklærer sig "chokeret" over rapportens konklusioner:

»Jeg har aldrig set noget lignende. De sædvanlige research- og kvalitetsstandarder for sådan en rapport er der bare ikke. Den ser ud til at være meget farver og forudindtaget. Allerede i titlen kan du set ideen: Måske har der været hårdt i Eritrea engang, men det er der ikke mere. Den ser meget selektiv ud. Der er skrevet utrolig meget om Eritrea og krænkelser af menneskerettigheder, men denne rapport anerkender ikke den viden,« siger David Bozzini.

»De danske udlændingemyndigheder vil meget gerne promovere, at flygtninge fra Eritrea er migranter og økonomiske flygtninge i stedet for mennesker, som flygter fra landet på grund af forfølgelse, ustabilitet, mangel på individuel frihed og vilkårlige overgreb,« tilføjer han.

David Bozzini tilbragte to hele år i Eritrea fra 2005 til 2006, hvor han lavede research. Han er i dag med egne ord "persona non grata" i Eritrea. Han fremhæver, at han synes, at rapporten eksempelvis er misvisende omkring forholdene for fanger i fængslerne i Eritrea.

»Folk bliver smidt i fængsel uden retssag. De ved ikke for, hvor længe eller hvorfor de er fængslet. Det er meget misvisende at fremhæve, at en fængsling måske er okay i forhold til andre afrikanske lande. Det er for det første ikke tilfældet, og for det andet er det jo helt afgørende, at folk ender i fængsel uden mulighed for at forsvare sig selv.«

David Bozzini undrer sig endvidere over, at Udlændingestyrelsen i rapporten blandt andet skriver, at den danske delegation i Eritreas hovedstad Asmara observerede mennesker på cafeer og restauranter.

»Er det her en rejsebeskrivelse eller en seriøs undersøgelse af krænkelser af menneskerettigheder,« spørger David Bozzini.

Få overblik over sagens dokumenter:

 

Hos Udlændingestyrelsen affejer vicedirektør Lykke Sørensen kritikken:

»David Bozzini er ikke en kilde i rapporten. Rapporten bygger på troværdige kilder i selve Eritrea. Vi henholder os til de oplysninger, som kilderne har leveret og godkendt. Oplysningerne viser, at nogle af de hidtidige forestillinger om situationen i landet ikke er tidssvarende. Derfor var det vigtigt, at vi opdaterede vores viden,« siger vicedirektøren i et skriftligt svar til Berlingske.

Hun peger på, at Udlændingestyrelsen tværtimod har indhentet nye og relevante oplysninger om forholdene i det østafrikanske land.

»De nye oplysninger viser, at eritreiske statsborgere, der er udrejst illegalt og har unddraget sig værnepligt, godt kan genindrejse, hvis de betaler 2 procent i skat til den eritreiske stat og underskriver et ”angre-brev”. Vi har også fået bekræftet, at personer i den alder, hvor man typisk skal aftjene nationaltjeneste, og som opholder sig i udlandet, rejser tilbage til Eritrea uden problemer. Vi finder således, at forholdene i Eritrea vedrørende nationaltjeneste og illegal udrejse ikke i sig selv udgør forfølgelse eller giver de pågældende krav på beskyttelse.«

Udlændingestyrelsen vil nu på baggrund af henvendelsen fra professor Gaim Kibreab udgive et appendix til rapporten, hvori forløbet beskrives, og Gaim Kibreabs indsigelser vil fremgå.

Få overblik over Eritrea-sagen (klik på pilene):

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.