Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Erhvervslivet efterlyser ny plan for pensionsalderen

Lars Løkkes regering kunne ikke samle politisk opbakning til højere pensionsalder, derfor droppes forslaget.

Se mere
Dansk Erhvervsliv efterlyser nye løsninger på problemet om pensionsalderen, efter Lars Løkke Rasmussen har meldt ud, at regeringen opgiver at sætte pensionsalderen op i 2025-udspillet.
Dansk Erhvervsliv efterlyser nye løsninger på problemet om pensionsalderen, efter Lars Løkke Rasmussen har meldt ud, at regeringen opgiver at sætte pensionsalderen op i 2025-udspillet.

Dansk Erhverv, Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening mener alle, at der skal findes en anden måde at få flere til at blive på arbejdsmarkedet, efter at det søndag aften står fast, at pensionsalderen ikke hæves.

Lars Løkke Rasmussens (V) regering kan ikke finde politisk opbakning til forslaget, der ellers var nedskrevet i regeringsgrundlaget.

- Vi havde gerne set en politisk aftale om tilbagetrækning, da vi mener, at det er det bedste for Danmark i en tid med mangel på arbejdskraft og en tid, hvor danskerne lever længere og samtidig har det bedre, siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

- Men vi tager naturligvis til efterretning, at regeringen ikke mener, at de kan få politisk opbakning. Vi ser frem til at se det udspil, som regeringen nu varsler på området, og vi håber selvfølgelig, at det vil indeholde forslag, som giver flere danskere lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet, siger han.

Han bakkes op af underdirektøren i Dansk Erhverv, Stine Pilegaard Jespersen.

- Det er ærgerligt, at der ikke var politisk flertal for at finde en løsning på et væsentligt samfundsproblem. Danskernes levealder vokser meget, og stadig flere duelige mennesker går på pension. Vi har brug for, at de bliver lidt længere på arbejdsmarkedet, siger hun.

Ifølge Karsten Dybvad, der er direktør i Dansk Industri, er det en spildt chance at opgive at hæve pensionsalderen før tid.

- Når folkepensionsalderen skulle stige, var det for at få råd til at investere i uddannelse og forskning, siger han.

- Vi skal også investere i infrastruktur. Også digital infrastruktur. Vi skal se for os, at vi skal transformere vores økonomi. Vi skal alle sammen have flere digitale kompetencer, end vi har i dag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.