Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EP-ordfører: »Usmageligt« at lande bruger terrorangreb til at få flyregister

Regeringer kræver bedre udveksling af efterretninger samt indsamling af data om alle flyrejsende i EU. Europa-Parlamentet kæmper imod.

Statsledere fra hele verden samlet til march i Paris.
Statsledere fra hele verden samlet til march i Paris.

PARIS/KØBENHAVN: Ledere fra hele verden var søndag i Paris for at vise, at man står sammen med Frankrig i forsvaret for ytrings­friheden og i kampen mod terrorisme. Mange lande mener efter terroren i Paris, at det er nødvendigt at gå længere i terrorbekæmpelsen, og nye tiltag var derfor på dagsordenen, da en række indenrigs- og justitsministre mødtes i Paris forud for søndagens store march.

Der er blandt andet behov for et omdiskuteret register over alle flyrejsende i EU, mener den danske justitsminister, Mette Frederiksen (S). Men Europa-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder vil ikke være med til et sådan register.

»Vi støtter det fra dansk side, for meget af den kriminalitet, vi ser i dag, også hvad angår terror, er grænseoverskridende, og derfor bliver vores beredskab også nødt til at være det. Det er rigtigt, at der lige nu er en lidt fastlåst situation, fordi Europa-Parlamentet blokerer for, at vi kan komme videre med at udveksle informationer om passagerer. Det er en diskussion, der må genoptages snarest, og vi må finde et kompromis, for det er nødvendigt, at myndighederne ved, hvem der rejser fra land til land,« siger Mette Frederiksen.

Men den køber Sophia in ’t Veld, der er Europa-Parlamentets ordfører på området, ikke. Hun kalder det »usmageligt«, at EU-lande bruger terrorangrebet i Paris til at presse på for det omdiskuterede register.

»Vi blokerer ingenting, men har sat betingelser, som er normale i et demokrati, nemlig at enhver brug af personlige data skal være nødvendig og rimelig. Det er et helt almindeligt juridisk krav i et demokrati. Det er usmageligt, at medlemslandene bruger dette angreb til at vride armen om på Europa-Parlamentet. Vi går ikke på kompromis med retssamfundet,« siger hun.

Sidste år afgjorde EU-domstolen, at et andet forslag om lagring af data, der skulle gøre det nemmere at identificere terrorister, ikke var gangbart, fordi indsamling af personoplysninger om folk, der ikke er mistænkt for nogen forbrydelse, er ude af proportioner og en krænkelse af grund­læggende rettigheder. Og det samme gør sig gældende med forslaget om et fælles europæisk flyregister, mener Jan Philipp Albrecht, der er næstformand i Europa-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder.

»Det er fundamentalt forkert bare at ville indsamle oplysninger om alles gøren og laden. Vi er nødt at gentænke vores tilgang til brug af data, fordi vi allerede har mange data, også om disse personer. De data skal deles bedre og hurtigere, men vi skal kun gøre det, når det bygger på konkrete mistanker, og ikke bare indsamle personlige data om alle. Vi må ikke gå på kompromis med vores fundamentale rettigheder,« siger han.

Jan Philipp Albrecht og Sophia Int’ Veld understreger også begge, at nye tiltag om udveksling af de eksisterende data skal være underlagt kontrolmekanismer, så efterretnings­tjenesterne ikke får frit spil.

Der er dermed ikke umiddelbart udsigt til, at EU-landenes regeringer kan overbevise Europa-Parlamentets udvalg for borger­rettigheder om nødvendigheden af et fælles register over samtlige flyrejser, der foretages i EU samt til og fra EU.

Og det er heller ikke alle EU-lande, som uden videre er med på ideen. Blandt andre advarer Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, mod at lade sig gribe af fortvivlelsen i øjeblikket og skride til drastiske metoder, der kan skade den personlige frihed.

»Vi skal finde den rette balance mellem retten til et privatliv og at tage truslerne seriøst. Vi må ikke glemme de friheds­rettigheder, vi har kæmpet for, fra dag ene dag til den anden. Men på den anden side må vi erkende, at vi har svage punkter. Vi skal især forhindre unge mennesker i at blive terrorister i løbet af få uger eller måneder,« siger han.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mener dog, at Danmark er et godt eksempel på, at man kan gå længere i terror­bekæmpelsen uden at krænke fundamentale borgerrettigheder.

»Vi er nået rigtig langt med at finde en god balance i Danmark. Vi har løbende givet både Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste yderligere værktøjer, og det har været godt, fordi det blandt andet har været dem, der har været med til at hindre konkrete terrorangreb i Danmark,« siger statsministeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.