Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Enhedslisten vil tilbagerulle beredskabsbesparelser

Danmark skal kunne sikre sig mod naturkatastrofer og terrorangreb, og derfor skal besparelser på beredskabet rulles tilbage, mener Enhedslisten. Andet er »hul i hovedet«, mener partiet.

Danmark vil aldrig kunne gardere sig fuldstændig mod terror og naturkatastrofer, og derfor skal de planlagte besparelser på beredskabet aflyses.

Det mener Enhedslistens beredskabsordfører, Nikolaj Villumsen (Ø).

»Ingen ved deres fulde fem tror, at vi fuldstændig kan gardere os med terrorangreb, så vi skal være klar, hvis uheldet er ude. Derfor skal besparelserne rulles tilbage,« siger han.

I onsdagens Berlingske advarer flere aktører mod de planlagte millionbesparelser på beredskabsområdet. Blandt andre er direktøren for Sund & Bælt, Leo Larsen, bekymret for, om tilstrækkelig hjælp vil nå frem i tide i tilfælde af et terrorangreb.

Enhedslisten vil i den forbindelse stille et beslutningsforslag, der skal forhindre de omfattende beredskabsbesparelser. Der skal efter planen skæres 175 millioner kroner i det kommunale beredskab, mens det statslige beredskab står til at få savet 125 millioner kroner af budgettet som følge af vækstaftalen, der faldt på plads sidste år.

»Det er en massakre mod beredskabet. Jeg vil opfordre andre partier til at stemme for, så vi kan sikre befolkningen bedst muligt i fremtiden,« siger Nikolaj Villumsen.

Både Venstre og Dansk Folkeparti, der var med til at vedtage besparelsen på de 125 millioner kroner i det statslige beredskab, melder sig klar til at diskutere nedskæringer på ny.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.