Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Enhedslisten vil stoppe »Thornings skævvridning« af samfundet

Regeringens støtteparti opfordrer statsministeren til at leve op til regeringsgrundlaget gøre noget ved uligheden i samfundet.

Med udspillet »Et mere lige Danmark« vil Enhedslisten give en hjælpende hånd til dem, der er hårdest ramt af blandt andet kontanthjælps- og dagpengereformen.

Flankeret af socialordfører Pernille Skipper (Ø) og Finn Sørensen (Ø), der blandt andet er medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fortalte politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) fredag på Enhedslistens sommergruppemøde, hvorfor det er nødvendigt, at gøre noget ved uligheden i samfundet.

»VK-regeringen gav, som de fleste nok kan huske, skattelettelser til de mest velhavende danskere igen og igen, og desværre har Thorning på det lange stræk fortsat den skævvridning af samfundet,« siger Johanne Schmidt-Nielsen og understreger:

»Regeringens politik har ikke skabt al den vækst og beskæftigelse, som de har talt om. Den har til gengæld skabt mere ulighed«.

Den ulighed kan ifølge Enhedslisten mindskes ved at rulle kontanthjælps- og dagpengereformen tilbage.

»Vi synes, at de er urimelige fra den ene ende til den anden. Men vi vil også gerne lægge op til, at vi får holdt hånden under dem, der er værst ramt,« siger Pernille Skipper.

Det sidste er en erkendelse af, at de omdiskuterede reformer formentlig ikke bliver sløjfet. Derfor vil Enhedslisten med »Et mere lige Danmark« blandt andet giver forbedringer for konstanthjælpsmodtagere og andre reformramte samt sikre mere hjælp og social retssikkerhed til særligt udsatte grupper, herunder forbedringer af øjeblikkets varme kartoffel rent politisk - nemlig dagpengesystemet. Med forslagene følger en direkte opfordring til statsministeren.

»Helle Thorning-Schmidt har maksimalt et år tilbage, før der skal være folketingsvalg, og hvis ikke hun og regeringen vil efterlade et Danmark, som er mere ulige, end da de trådte til, så er det faktisk sidste udkald,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Og det drejer sig ifølge Enhedslisten ikke kun om at løfte de fattigste grupper, hvis uligheden skal mindskes.

»Det drejer sig også om at sætte ind mod den ulighed, som er imellem helt almindelige lønmodtagere og cheflaget,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Derfor lægger Enhedslisten blandt andet op til, at fagbevægelsen skal have bedre vilkår, og at der skal sættes hårdere ind mod social dumping.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.