Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Enhedslisten vil bide sig fast i provinsen til november

Enhedslisten vil vælges ind i flere end de 76 kommuner, partiet er i nu. Fokus er rettet mod det sønderjyske.

Enhedslistens Pernille Skipper på Christiansborg d. 6. december 2016. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)
Enhedslistens Pernille Skipper på Christiansborg d. 6. december 2016. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)

Når danskerne 21. november skal sætte kryds ved kommunalvalget, vil Enhedslistens kandidater være på stemmesedlen i 86 af landets 98 kommuner.

Målet er at blive valgt ind i flere end de 76 kommuner, det gamle københavnerparti i dag er repræsenteret i.

»Vi vil selvfølgelig gerne blive større og få et bedre resultat på landsplan. Men det er også vigtigt for os at blive bredere,« siger politisk ordfører Pernille Skipper.

Hun protesterer ikke over, at man kalder hendes parti for et københavnerparti. Det har partiet med rette været beskyldt for at være, medgiver hun.

Men selv om lidt af det gamle ry måske hænger ved, mener hun, at Enhedslisten i praksis har kastet det af sig.

Ved kommunalvalget i 2013 mønstrede partiet da også en fremgang i hele 67 kommuner. Fra kun at være repræsenteret i ni ved valget i 2009 til at sidde i byrådet i 76 kommuner fire år efter.

»Kommunalvalget bliver også en test af, hvor meget vi har vundet tilliden til, at vi er mere end et københavnerparti,« siger Skipper.

Torsdag og fredag mødes hun med sine partifæller til sommergruppemøde i Aalborg, og umiddelbart derefter skyder Skipper kommunalvalgkampen i gang med en rundtur rundt i landet.

»Det er i kommunerne, at slaget om, hvilket samfund vi vil have, står.«

»Det er ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt den offentlige vækst skal være 0,3 eller 0,6, som vi diskuterer herinde, siger hun og slår ud med armene på Christiansborg-kontoret.«

Enhedslisten håber især at få foden inden for i det sønderjyske og i Holstebro.

»Det er kommuner, hvor vi ikke er i dag, og hvor der er en stor tilslutning til Venstre og DF,« siger Skipper.

Øverst på Enhedslistens kommunale dagsorden står - ikke overraskende - kampen for velfærd.

Det handler om at sikre, at privatiseringer i ældreplejen ikke fører til flere konkurser. Om at sikre pædagoger til daginstitutionerne og skåne sygehusene for produktivitetskravet på to procent.

Og så gælder det om at kickstarte den grønne omstilling lokalt med affaldssortering, genbrug og energibesparelser.

»Især med en regering, som svigter den grønne omstilling. Og med Trump, der trækker USA ud af klimaaftalen,« siger Skipper.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.