Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Enhedslisten undrer sig over Støjbergs fodlænke-forklaring

Integrationsministeren har formentlig givet forkerte oplysninger i et svar om fodlænker, skriver Information.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) har ifølge Dagbladet Information muligvis givet forkerte oplysninger til udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) i et folketingssvar om fodlænker.
Integrationsminister Inger Støjberg (V) har ifølge Dagbladet Information muligvis givet forkerte oplysninger til udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) i et folketingssvar om fodlænker.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) har ifølge Dagbladet Information muligvis givet forkerte oplysninger til udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) i et folketingssvar om fodlænker.

Ifølge Inger Støjberg er det endnu ikke "teknisk muligt" at indføre brug af fodlænke med gps som alternativ til opholds- og meldepligten for udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle.

Men det er formentlig ikke rigtigt, skriver avisen.

Den tyske regering og et særligt kontor i justitsministeriet i delstaten Hessen har nemlig siden 1. januar 2012 overvåget dømte med en elektronisk fodlænke. Den vejer 180 gram og udsender hvert 15. minut et gps-signal med den overvågedes position.

Og efter angrebet mod et julemarked i Berlin 19. december lægges der op til at udvide ordningen.

Oplysningerne fra Tyskland sår dermed tvivl om det, som Inger Støjberg oplyste i et svar til Johanne Schmidt-Nielsen 10. januar - nemlig at, "det endnu ikke er teknisk muligt at anvende gps-fodlænke".

- Det er ærligt talt temmelig mystisk med en forklaring om, at det teknisk ikke kan lade sig gøre, når nu man gør det i Tyskland, siger Johanne Schmidt-Nielsen til Ritzau.

- Hvis de kan finde ud af at bruge elektroniske gps-fodlænker i Tyskland, så kan vi vel også i Danmark.

Det er ikke tilfældigt, at Enhedslisten interesserer sig for gps-fodlænker.

- Jeg mener, det er værd at overveje som frivilligt alternativ til opholdet på Udrejsecenter Kærshovedgård nær Ikast, siger Johannes Schmidt-Nielsen.

Information har bedt Udlændinge- og Integrationsministeriet om en kommentar fra Inger Støjberg, men ministeriet ønsker ikke at besvare spørgsmålene fra avisen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.