Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Enhedslisten: Thorning gemmer sig bag dagpengekommissionen

Enhedslisten er klar med sine krav til ændringer af dagpengesystemet. Statsministeren og de andre partier bør bekende kulør inden valget, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Selv om kommissionen, der er nedsat for at kigge på dagpengesystemet, først kommer med sine anbefalinger til efteråret, er Enhedslisten allerede nu klar med sine krav og ønsker til et nyt system.

Partiet opfordrer de øvrige partier til at lægge deres forslag på bordet inden et valg.

»Vi spiller nu ud med vores konkrete forslag til, hvordan et nyt dagpengesystem skal indrettes. Jeg vil stærkt opfordre de øvrige partier til at gøre det samme inden folketingsvalget, så vælgerne ved, hvad de har at forholde sig til. Det nytter ikke noget, at Helle Thorning gemmer sig bag dagpengekommissionen og ikke vil sige, hvad hun selv ønsker,« siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen i en pressemeddelelse.

Enhedslistens krav omfatter blandt andet hurtigere genoptjening af dagpenge, genindførsel af supplerende dagpenge, afskaffelse af de lavere ydelser til unge dagpengemodtagere samt højere dagpengedækning.

»For os er det afgørende, at trygheden for lønmodtagerne styrkes. Dagpengereformen har ikke bare ramt de ledige. Alle lønmodtagere har oplevet en stigende frygt for at miste arbejdet, i takt med at vi har set tusinder miste deres forsørgelsesgrundlag,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun afviser, at dagpengeforhandlingerne skal være et nulsumspil, som ikke må øge udgifterne.

»Socialdemokraterne lovede før sidste valg, at de penge, som VKO-flertallet stjal fra dagpengesystemet, skulle føres tilbage krone for krone. Og den udmelding gav rigtig god mening. For man kan jo ikke øge trygheden i dagpengesystemet, hvis man samtidig vil fastholde VKOs nedskæringer,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Christian Juhl (Ø), Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, mener, at dagpengekommissionen er overflødig.

»En arbejdsløs kan jo ikke betale sin husleje eller købmandsregning med en kommission, og derfor har vi hele tiden haft den opfattelse, at vi skal finde en løsning og ikke vente på en kommission,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau og uddyber:

»Man kan ikke finde professorer eller andre, som kan finde løsninger, der ikke er kendte i forvejen. Alle kender de løsninger, der skal til. Det er kun et spørgsmål om at finde den politiske vilje.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.