Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Enhedslisten sender offentlighedslov i høring

Det er hamrende arrogant, at regeringen har fremsat et lovforslag om en ny offentlighedslov, der er stærkt kritiseret, uden at forhøre sig hos interessenter, mener Enhedslisten.

Regeringen fremsætter torsdag forslag til en ny og efterhånden udskældt offentlighedslov, og det sker, uden at regeringen har hørt nogle af de parter, som har kritiseret lovforslaget. Enhedslistens Pernille Skipper (Ø) har tidligere forsøgt at få justitsminister Morten Bødskov (S) i tale, og nu vil hun sende forslaget i høring hos cirka 100 interessenter, lige fra medier til juridiske institutioner.

»Det er hamrende arrogant, og efter min mening et udtryk for, at regeringen har besluttet sig for at ignorere al kritik på forhånd, når det fremsætter lovforslaget uden at sende det i høring,« siger retsordfører Pernille Skipper.

»Regeringen ved godt, at der har været rigtig meget kritik af den politiske aftale, de har indgået med Venstre og Konservative. Og de har forsvaret sig med, at der er sket præciseringer af den meget omtalte paragraf 24, som betyder, at forslaget ikke vil indskrænke adgangen til aktindsigt så meget, som det er frygtet. Men de vil åbenbart ikke høre, om interessenterne på området er enige. De lukker ørerne for kritik, og det stemmer meget dårligt overens med regeringsgrundlagets flotte ord om god regeringsførelse,« uddyber hun.

Aftalen kommer ifølge Enhedslisten til at betyde, at offentlighedens adgang til forskellige sager bliver kraftigt indskrænket.

»Dermed bliver adgangen til at afsløre fejl, fusk og embedsmisbrug også indskrænket, og det er hamrende problematisk, at et sådan forslag ikke bliver sendt i høring. Det betyder nemlig, at der slet ikke bliver mulighed for, at interessenter, eksperter og dem, der kender til konsekvenserne ude i den virkelige verden, bliver hørt,« siger hun.

Enhedslisten har således sendt regeringens lovforslag i høring.

»Hvis regeringen ikke selv vil indhente høringssvar, fordi de frygter kritik, gør vi det for dem,« tilføjer Skipper.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.