Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Enhedslisten indleder »usædvanlig« valgkampagne med tre spydspidser

Hvor Johanne Schmidt-Nielsen var frontkvinde på valgplakaterne i 2011, så udvider Enhedslisten nu persongalleriet i en ny kampagne. Om 66 dage ryger partiets politiske ordfører af stemmesedlen.

Enhedslistens nye plakter. Fra venstre: Stine Brix, Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper. Foto: Enhedslisten.
Enhedslistens nye plakter. Fra venstre: Stine Brix, Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper. Foto: Enhedslisten.

Et stramt smil og et årvågent blik mod venstre er, hvad man mødes af på diverse togstationer disse dage. Ansigtet er Johanne Schmidt-Nielsens, og hun flankeres i påskedagene af Enhedslistens kvindelige duo, Pernille Skipper og Stine Brix.

Ved sidste folketingsvalg hentede Schmidt-Nielsen egenhændigt 47.000 stemmer ind til det rød-grønne parti.

Det er over 12.000 flere, end Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt kunne bryste sig af, og Enhedslistens ukronede dronning er sammen med Pernille Skipper og Stine Brix også i år udset til at føre an i kampen for vælgernes gunst.

Med tre spydspidser på plakaterne er det Enhedslistens mål at fremstå som et kollektiv.

»Johanne er jo vores politiske ordfører nu, så selvfølgelig giver det mening for os, at hun er med i kampagnen, men samtidig har vi også Stine Brix og Pernille Skipper. Det er vigtigt for os at vise, at vi er et hold,« siger kommunikationsrådgiver hos Enhedslisten, Mads Tanghøje.

Men med blot 66 dage tilbage af Johanne Schmidt-Nielsens syv-årige periode som valgbar folketingspolitiker, og usikkerheden om, hvorvidt statsministeren vil udskrive valg, inden den frist udløber, kan man så tvivl om det logiske i, at Enhedslisten sætter sin lid til Johanne Schmidt-Nielsen på plakaterne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Enhedslisten-annonce.
Enhedslisten-annonce.

Det forholder partiet sig dog ikke til.

»At vi bruger Johanne Schmidt-Nielsen, er et udtryk for, at der er godt stykke tid til vores årsmøde, og dermed er der også et godt stykke tid hvori, der kan blive udskrevet valg. Det er helt praktisk den situation, vi forholder os til nu,« siger han.

Usædvanlig usikkerhed

Ifølge Enhedslistens rotationsprincip kan Johanne Schmidt-Nielsen ikke kan genopstille, hvis valget kommer til at foregå efter d. 5. juni, og det giver en helt usædvanlig usikkerhed i partiet ifølge Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.

»Det er meget usædvanligt, at et parti ikke aner, om de har deres stærkeste kandidat, når Helle Thorning-Schmidt trykker på valgknappen. Og det gør deres valgkamp lidt tvetydig, for på den ene side skal de sørge for at bringe Johanne Schmidt-Nielsen frem på banen, men på den anden side skal de også have resten af holdet med. Derfor bliver kampagnen ikke helt så stærkt, som den kunne have været,« siger han.

»Spørger man Enhedslisten uofficielt, er de alle sammen klar over Johanne Schmidt Nielsens gennemslagskraft, så selvfølgelig vil man meget gerne have, at hun får en periode til,« tilføjer Thomas Larsen.

Personfiksering

I 2012 blev Enhedslisten af sit eget bagland kritiseret for at fremhæve enkeltpersoner i stedet for partiet som et kollektiv, men ifølge Thomas Larsen er det blevet nødvendigt for Enhedslisten at fremhæve sine stærkeste ansigter.

»Der er sket en mindre revolution i Enhedslisten de senere år. Mens de tidligere insisterede på, at politikken var det væsentligste, og personerne kom i anden række, har man nu fået øjnene op for, hvad det betyder at have nogle personer, der kan trække politikken frem. Det er Johanne Schmidt-Nielsen om nogen et eksempel på. Derfor er den snerpede tilgang til politisk markedsføring altså blevet fortid i Enhedslisten.«

Enhedslistens kampagne fortsætter hele påsken og indeholder også et annoncefremstød med den tidligere EU-politiker Søren Søndergaard.

Enhedslisten-annonce.
Enhedslisten-annonce.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.