Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Enhedslisten efter brexit: Nu skal danskerne også stemme

En dansk afstemning er det eneste rigtige, mener Enhedslisten, der foreslår grundlovsdag næste år som dato.

Enhedslisten betragter det som en sejr for den britiske befolkning, at et flertal af vælgerne har stemt for at forlade EU. Det vil styrke lønmodtagerne og demokratiet, mener partiet.

Og står det til Enhedslisten, skal de danske vælgere inden for et år stilles det samme spørgsmål. Det fastslår politisk ordfører Pernille Skipper (EL) i en skriftlig kommentar.

- EU forhindrer i dag Danmark i at forbyde farlig kemi i legetøj, forhindrer os i at sætte en effektiv stopper for social dumping og kræver nedskæringer på velfærden i hele Europa. Og det sker på de europæiske befolkningers bekostning, siger Skipper.

Enhedslisten foreslår en dansk folkeafstemning grundlovsdag næste år.

- Det vil give tid til undersøgelser af alternative samarbejdsmuligheder til EU og ikke mindst give tid til en grundig og ordentlig debat i den danske befolkning, mener Pernille Skipper.

- En afstemning er den eneste rigtige konsekvens af det britiske resultat, men der skal selvfølgelig være ordentlig tid til debatten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.