Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Engell: Lars Løkke taler historisk hårdt til Trump

Ingen dansk statsminister har irettesat en amerikansk præsident som Løkke i grundlovstalen, mener Hans Engell.

Arkivfoto. Ingen dansk statsminister har irettesat en amerikansk præsident som Løkke i grundlovstalen, mener Hans Engell.
Arkivfoto. Ingen dansk statsminister har irettesat en amerikansk præsident som Løkke i grundlovstalen, mener Hans Engell.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) rettede i sin grundlovstale med sin bredside mod USA's præsident, Donald Trump, den hårdeste kritik af en amerikansk præsident siden 2. verdenskrig.

Det vurderer politisk kommentator Hans Engell.

»Løkkes grundlovstale er det skarpeste, nogen dansk statsminister har sagt om en amerikansk præsident siden krigen,« siger Hans Engell og tilføjer:

»Selv om vi går tilbage til Vietnam-krigen, Reagan og Nixon, så har skiftende danske statsministre ikke brugt så stærke ord. Løkke rammer amerikanerne, hvor de er allermest sårbare: Som den frie verdens leder.«

Løkke anfægtede, at Trump trækker USA ud af klimaaftalen 2015 i Paris. USA's rolle som den frie verdens leder er på spil, og Donald Trump er ved at smide den rolle væk, mener Løkke.

Statsministeren frygter, at USA frivilligt giver stafetten videre til diktaturer som Kina eller Rusland, når Trump viger. Løkke er enig med den tyske kansler, Angela Merkel. Hun mener, at EU må tænke om efter USA's skift af politik.

»Det er bare problemet for Lars Løkke og Merkel, at de ikke har noget alternativ. EU og euroen er nødlidende. England er på vej ud som den ene af EU's to atommagter, og Frankrig er enormt svækket,« siger Hans Engell.

»Tysklands militære bidrag kan ikke på nogen måde udfylde hullet efter USA. Tyskland kan ikke ret meget på det militære område. Derfor er det tomme trusler, Løkke og Merkel kommer med.«

Danmark vil med sit forsvarsforbehold ikke sætte EU's forsvar over Nato, hvor vi har USA. Hverken vi eller Tyskland vil øge budgettet til to procent af bnp, påpeger Hans Engell.

I oktober 1972 sagde den nybagte statsminister Anker Jørgensen (S) " I want US out of Indochina" og fordømte få måneder senere USA's julebombardementer mod Nordvietnam.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.