Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Engell: Katastrofal måling for de Konservative

De Konservative bør tage den seneste meningsmåling meget alvorligt, mener den tidligere K-formand og nuværende politiske kommentator.

Da de Konservatives top holdt pressemøde i på partiets sommergruppemøde i august, var meningsmålingerne sløje. Men ikke så lave som seneste Megafon-måling i november, der giver partiet 2,7 procent, hvis der var valg i dag.
Da de Konservatives top holdt pressemøde i på partiets sommergruppemøde i august, var meningsmålingerne sløje. Men ikke så lave som seneste Megafon-måling i november, der giver partiet 2,7 procent, hvis der var valg i dag.

Der er meget lang vej til de 15 procent af stemmerne, som de Konservatives formand, Lars Barfoed, mener, at partiet kan få.

I en ny meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken, siger blot 2,7 procent, at de ville stemme på de Konservative, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Og det er meget alvorligt, understreger politisk kommentator Hans Engell, der selv stod i spidsen for partiet fra 1993 til 1997.

- Målingen er en katastrofe for Lars Barfoed og resten af de Konservative, da andre meningsmålinger viser samme tendens. For et parti, der bevæger sig ned mod spærregrænsen, begynder nervøsiteten at brede sig, Nu er det ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt man er større eller mindre. Det drejer sig om partiets eksistens, siger Hans Engell til BT.

Meningsmålingen bør ifølge Engell gøre ekstra ondt set i lyset af, at de Konservative for få måneder siden holdt et landsmøde, hvor der blev vedtaget et nyt partiprogram.

- De vedtog et nyt koncept for, hvor de skal placere sig politisk. Det var Barfoeds forsøg på at relancere partiet, og det er ikke lykkes. Tværtimod er partiet gået markant tilbage, så den her er grim, siger den tidligere K-formand.

Hans Engell forklarer tilbagegangen for de Konservative med, at partiets politiske platform er blevet fjernet, da Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og de Radikale »kan det samme, som de Konservative kunne tidligere«.

Han spår, at de Konservative holder sig over spærregrænsen ved næste valg, men at det derefter er sidste chance for partiet.

- De har én chance mere, men de kan ikke overleve to valg, hvor de ligger nede omkring spærregrænsen. De skal tilbage på banen i den nye valgperiode. Der skal nye kræfter og nye profiler til, siger Hans Engell.

Den tidligere konservative formand vurderer, at det vil tage fem til 10 år at genopbygge partiet, og han har et råd til sine tidligere partikollegaer.

- Partiet skal være lidt mere for almindelige mennesker og lidt mindre for de rigeste, siger Hans Engell.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.